Det ligner materiale, jeg selv kunne have anvendt, da jeg for utrolig mange år siden tog hul på lærergerningen; og det ligner materiale, jeg selv kunne have haft mellem hænderne, da jeg sad på den anden side af katederet – endnu længere tilbage i historien. Og det skal forstås som rene komplimenter til afsenderne. "På sporet af Historien" er godt materiale til historieundervisningen i 3. klasse, og mens der som sagt er en vis følelse af nostalgi over bogens udseende og den gedigne lærervejledning med spiralryg, så er materialet på tidens beat. Man har bare ikke glemt tidligere tiders beats – og det er jo i sig selv smukt, når det handler om historieundervisning.

Elevbogen engagerer sine læsere fra første færd, idet eleverne allerede i indledningen tiltales og opfordres til refleksion over deres eget forhold til og placering i historien. Gennem korte, let tilgængelige kapitler introduceres de første hominider, stenalderen, Mesopotamien, det gamle Egypten og bronzealderen. Eleverne opdrages løbende til en forståelse af, at historien ikke er statisk, at vores forståelse ændres, og at der er flere årsager hertil. Vi får at vide, at de gamle moselig til stadighed undersøges, i takt med at analysemetoder udvikles. Det påpeges, at der løbende gøres nye fund, der tvinger os til at revurdere gængse antagelser – disse fund hedder kilder, og vigtigheden af at forholde sig til kilderne anskueliggøres for børnene gennem de tilbagevendende afsnit med titlen ”Hvor ved vi det fra?”. Elevbogen er fint skruet sammen med brug af faktabokse, arbejdsopgaver, spørgsmål til forundring og kontrafaktisk historietænkning med mere.

De små ”Imens ude i resten af verden"-felter giver fine små perspektiveringer til, hvordan materialet i det pågældende kapitels hovedtema forholder sig til udviklingen andre steder på kloden, og kan give anledning til gode snakke om de forskellige tempi, hvori udviklingen har bevæget sig – og hvad årsagerne mon kan være til det.

Bogen er godt illustreret med en bred vifte af billedtyper, der vil glæde visuelt interesserede. Her er både smukke affotograferinger af artefakter og lokaliteter, historiske fotos, reenactment-billeder og gengivelser af gamle anskuelsestavler fra begyndelsen af det tyvende århundrede (her får nostalgien for alvor vinger).

Lærervejledningen gør, som den skal, med hensyn til påvisning af overensstemmelse med mål og ministerielle ønsker. Samtidig er den et udmærket værktøj, der både forklarer, perspektiverer, anviser og foreslår samt bygger bro mellem det analoge materiale og den webdel, der naturligvis findes til "På sporet af Historien". Tager man sig tiden til at læse vejledningen, er man godt rustet til at levere sin historieundervisning – og hopper man skyndsomst hen til kapitelgennemgangene, kan man fint komme igennem timerne, selvom man skulle være i tidsnød. Jeg vil dog anbefale den grundige læsning – ikke bare fordi det er den rigtige måde, men også fordi vejledningen er god til at brede ens egen forståelse ud og give generelle råd til inddragelse af for eksempel den førnævnte gode billedside om, hvordan forfatterne har tænkt den faglige læsning af værket, og hvordan hvad nu hvis-spørgsmålene kan bruges i den kontrafaktiske overvejelse, som igen leder til en øget forståelse af historiefaget som en dynamisk størrelse.

"På sporet af Historien" er en god blanding af kendte former og æstetiske udtryk, nutidig metodik, inddragelse af resurser uden for bogens format, evaluering og de krav, lærerne skal leve op til. Der er mange gode små detaljer og gode overordnede linjer. Indholdet er spændende – som historie jo er – og materialet fremstår gennemarbejdet og fagligt solidt. Skal du og din skole ud at shoppe materiale til historieundervisningen, vil jeg klart anbefale, at I kaster et grundigt blik på "På sporet af Historien".