Det går den rigtige vej. Flere lærere underviser i de fag, som de rent faktisk er uddannet til. Det viser Undervisningsministeriets nye opgørelse over graden af kompetencedækning i folkeskolen for indeværende skoleår. En lærer med linjefag eller tilsvarende erfaringer inden for faget står i dag for 85,1 procent af timerne i folkeskolen. Dermed har kommunerne lige akkurat nået det mål, som de har aftalt med regeringen.

Der er dog store forskelle fagene imellem, og samfundsfag og historie har endnu et stykke vej. I forhold til sidste år er man dog rykket et stort skridt nærmere: Antallet af kompetencedækkede samfundsfagstimer er steget 5,6 procentpoint til 78,8 procent. Det er den største stigning, noget fag har oplevet i år. Historiefaget kommer ind på en andenplads med en stigning på 5,1 procentpoint, men fra et meget lavere udgangspunkt. Faget har i dette skoleår haft en lærer med undervisningsfag eller tilsvarende til at stå for undervisningen i 69,8 procent af timerne.

Seks ud af syv timer dækkes nu af en faguddannet lærer 

Den positive udvikling er til gavn for eleverne, mener Dennis Hornhave Jacobsen, formand for Foreningen af lærere i Historie og Samfundsfag:

»Fagene er det medium, vi danner eleverne gennem, og jo større fagligt overblik den enkelte lærer har, jo mere vedkommende er det også muligt at gøre fagene. Særligt for historiefaget oplever jeg, at der sker meget for tiden - museer og skoletjenester har været dygtige til at vise, hvordan åben skole og meget andet kan gøres meningsfuldt for eleverne«.

Selv om han er glad for fremgangen, er han skeptisk over for brugen af begrebet »undervisningsfagskompetence«:

»Som jeg har forstået det, kan det også betyde, at en lærer, der har undervist i faget i mange år uden at have læst det på seminariet, kan opgraderes administrativt af skoleledelsen. Det bliver vi nødt til at forholde os kritisk til. For at man har gjort noget i mange år, betyder ikke i udgangspunktet, at man er på omgangshøjde med fagenes indhold og metoder«.

Kompetenceparadoks

Både historie og samfundsfag er ramt af det paradoks, at der er et ret stort overskud af faguddannede lærere, der ikke underviser i faget. For samfundsfags vedkommende har over 60 procent af lærere med undervisningskompetence i samfundsfag ikke nogen timer i faget i det snart forgangne skoleår. I historie er det over 40 procent. Det svarer til, at der går over 4.100 samfundsfagslærere og over 4.600 historielærere rundt på folkeskoler uden at undervise i deres fag.

»Jeg tænker, at det kan være et udtryk for, at selv de bedste intentioner bliver ramt af virkeligheden. Jeg er selv uddannet samfundsfagslærer, men har i mange år haft min tilknytning på mellemtrinnet, hvor der ikke er samfundsfag. På den måde kan der jo være både lavpraktiske og pædagogiske begrundelser for, at det kan være svært at nå helt i mål«, siger Dennis Hornhave Jacobsen.

Elever af linjefagsuddannede lærere får ikke højere karakterer 

Formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal fortæller, at hans medlemmer er opmærksomme på situationen, men ikke finder, at det er et stort problem.

»Vi lægger vægt på at kompetencedække mest i de store klasser, mens det i de små klasser er vigtigere med en god relation mellem lærer og elever. Så kan det være en pædagogisk fordel med få lærere«, siger Claus Hjortdal og forklarer:

»Hvis der er tale om en urolig klasse for eksempel, bliver det ikke bedre af, at der er 11 forskellige lærere, der hver har to lektioner i løbet af ugen. Så prioriterer vi, i øvrigt i samarbejde med skolebestyrelserne, at få dækket de store fag, dansk og matematik, i indskolingen og på mellemtrinnet«.

Undervisningsministeriets tal viser da også, at kompetencedækningsgraden er lavest for indskolingen og højest for udskolingen.