"Det handler udover at arbejde med mål, evaluering og feedback også om eksempelvis ro og klasseledelse, faglig ambition, variation og engagement i faget", siger Merete Riisager.

Undervisningsministeren kræver ændringer af følgeforskning

Det skal være slut med, at forskerne bag de nye Fælles Mål også er dem, der evaluerer på implementeringen af dem. Det siger undervisningsminister Merete Riisager, som også vil have et langt bredere fokus i følgeforskningen end læringsmålsstyring.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Første evaluering af reformens læringsmålsstyring: Lærerne sætter mål

Undervisningsminister Merete Riisager har bedt sit ministerium om at gå i dialog med forskerne bag følgeforskningsprogrammet, så det ikke længere "fremstår sådan, at de forskere der har været med til at udvikle rammen for de Fælles Mål, også evaluerer dem". Det siger hun på uvm.dk

"Undersøgelsen tyder på, at lærerne har taget Fælles Mål til sig. Men jeg hæfter mig også ved, at der er en række bekymringer at spore hos lærerne. Derfor ser jeg gerne, at vi får et bredere fokus på den gode undervisning. Det handler udover at arbejde med mål, evaluering og feedback også om eksempelvis ro og klasseledelse, faglig ambition, variation og engagement i faget. Det skal vi være opmærksomme på fremadrettet", siger undervisningsminister Merete Riisager.