Otte skoler i Lolland og Guldborgsund Kommuner har fra 2014 til 2016 sat fokus på sundhed via Projekt Sund Uddannelse. Frisk frugt, motion, kontrakter om røgfrihed og meditation i skoletiden er blandt initiativerne. Nu er projektet slut og det samlede indtryk er positivt, fortæller instituttet Kora, der har evalueret projektet.

"Der er forskel fra skole til skole, men generelt har man oplevet, at de elever, der har været med i Sund Uddannelse, har fået større viden om sundhed og har lært at træffe de sunde valg", fortæller projektchef Martin Sandberg Buch, Kora, i en pressemeddelelse forud for den afsluttende konference på UC Sjælland i Nykøbing Falster i dag.

"Vores skoler har taget godt imod Sund Uddannelse, også selvom det kom samtidig med en omfattende folkeskolereform. Vi ved, at en tidlig indsats er afgørende for at gøre en forskel, og i det lys er det vigtigt, at det bliver både let og sjovt at leve sundt. Også når man er i skole", siger Janne Hansen, formand for Børn-, Familie- og Uddannelsesudvalget i Guldborgsund Kommune.

Sund Uddannelse vil fremover fortsætte som en del af et partnerskab mellem det regionale Broen til Bedre Sundhed og TrygFonden. Fremover vil projektet dog blive mere fleksibelt, så hver skole kan udvikle projektet i forhold til de lokale behov.

Af evalueringen fermgår det, at frugtordningen ikke er nok til at give de elever, der ikke har den rette opbakning hjemmefra en god ernæring. Derfor har flere skoleledere overvejet en madordning som en mulig indsats i fremtiden. Og Broen til Bedre Sundhed og FødevareBanken har sammen med TrygFonden etableret projektet Hjernemad, som gik i gang i efteråret, efter dataindsamlingen til Koras evaluering. På alle skoler i Lolland Kommune og fem i Guldborgsund kan eleverne nu få gratis morgenmad og enkelte steder også frokost i form af varer, som er kasseret i de lokale supermarkeder eksempelvis på grund af skønhedsfejl. 

Bæredygtig morgenmad til elever på Lolland-Falster 

Ideal-processen

En af målsætningerne med Sund Uddannelse er at udvikle et koncept, som kan fortsætte på de involverede skoler og udbredes lokalt og nationalt. På forhånd var beskrevet en ideel proces:

Første trin handler om at identificere skolens specifikke udfordringer på baggrund af den kom-munale sundhedskonsulents analyser af sundheds- og trivselsdata. I andet trin udvælges og prioriteres delindsatser målrettet de lokale udfordringer. Der er her et tæt samarbejde mellem repræsentanter for skolen og de kommunale repræsentanter for skole- og sundhedsforvaltnin-gerne. I tredje trin udarbejdes skolens årshjul, hvor de valgte delindsatser integreres ind i skolens planlægning sammen med eventuelle deadlines for tilmelding til kampagner mv., og der vælges ansvarlige medarbejdere i form af fx koordinatorer eller tovholdere, som har over-blik over undervisningsmaterialerne. Alle medarbejdere afvikler, som trin fire, de planlagte aktiviteter med støtte fra koordinatorer/tovholdere. Herefter gentages processen, 

Evalueringen viser, at skolerne har arbejdet med en række af elementerne, men der er endnu ingen af skolerne, der har været hele vejen igennem. Evalueringen viser også, at det kan være vanskeligt at omsætte data fra skolesundhed.dk til konkrete handlinger, at arbejdet med elev- og forældreinddragelse opleves udfordrende og tidskrævende, og at ingen af skolerne oplever at have de nødvendige resurser. Koras evaluering anbefaler derfor, at fortsat er en projektledelse og arbejdsgruppe, der understøtter aktiviteterne på de deltagende skoler.