Specialundervisning
1   383

Forældre: Inklusionen volder store problemer for vores børn med handicap

Mange elever med handicap får et utilfredsstillende udbytte af undervisningen i den inkluderende folkeskole. Det viser en undersøgelse, som Danske Handicaporganisationer, DH, har foretaget blandt 450 forældre til elever med handicap, der går i en almindelig folkeskole. Forældrenes svar bekymrer DH’s formand.

Undervisning, der ikke tilpasses elever med handicap, manglende fagligt udbytte, besvær med koncentrationen og for lange skoledage. Det er nogle af konklusionerne i DH's undersøgelse om inklusion, som 450 forældre til børn med handicap, der går i en almindelig folkeskoleklasse, har svaret på.

Artiklen fortsætter under banneret

DH's formand, Thorkild Olesen, finder konklusionerne fra undersøgelse bekymrende.

Udvalgte resultater

  • Forældrene til inkluderede elever med handicap oplever ofte, at lærerne gør, hvad de kan, men 60 procent mener, at deres barns lærere og pædagoger ikke har tilstrækkelig viden om handicap.
  • 55 procent af forældrene mener ikke, at deres barns faglige udbytte er højt nok.
  • 25 procent af eleverne er fritaget for fag i skolen. Det er især i idræt og bevægelse, men også i kreative fag og sprogfag, at der er udfordringer.
  • 35 procent af forældrene tilkendegiver, at der er aktiviteter i skoletiden, deres barn ikke kan deltage i, eksempelvis udflugter, bevægelse og sociale arrangementer.
  • 68 procent oplever, at den længere skoledag giver barnet udfordringer.
  • 46 procent svarer, at deres barn får for lidt eller ingen støtte i frikvarterer og pauser.
  • 21 procent oplever, at deres barn står uden for det sociale fællesskab i klassen, mens 28 procent mener, at deres barn ikke trives i skolen.
  • På positivsiden deltager 86 procent af elever med handicap i klassens sociale arrangementer uden for skoletiden, såsom klassefester og fødselsdage.

Kilde: Danske Handicaporganisationer

"Det er vores indtryk, at rigtig mange børn og forældrene oplever udfordringer med dagligdagen i klasselokalerne. Konklusionerne er derfor ikke overraskende. Men undersøgelsen understreger det vigtige arbejde med at få udfordringerne italesat, så vi kan finde nogle løsninger til gavn for elever med handicap", siger Thorkild Olesen til handicap.dk.

Lærerne gør, hvad de kan, men mangler værktøjer

Især manglende viden om, hvordan undervisningen skal tilrettelægges for elever med handicap, giver store udfordringer i klasselokalet. Hele 60 procent af forældrene oplever, at deres børns lærere og pædagoger ikke har værktøjerne til at tilpasse undervisningen, så den bliver udbytterig og interessant for elever med funktionsnedsættelse.

Det gælder ikke mindst ved gruppearbejde, undervisning på tværs af klasser, temauger og undervisning i større forsamlinger eller med højt støjniveau som for eksempel musik og hjemkundskab. Det giver især udfordringer for elever med ADHD, autisme og andre psykiske eller kognitive handicap, fordi der ikke er den ro og struktur, der er essentiel for, at de kan få et fagligt udbytte af undervisningen, skriver handicap.dk.

DH efterlyser et fleksibelt skoleskema

For elever med fysiske funktionsnedsættelser er det især idræt, udflugter og andre bevægelsesaktiviteter, som er en hæmsko for inklusion og fagligt udbytte.

"Der er brug for et mere fleksibelt skoleskema, der i højere grad tager udgangspunkt i den enkelte elevs behov fremfor, at eleven skal passe ind i de rammer og strukturer, der er fastlagt oppefra", siger Thorkild Olesen.

Netop ønsket om en øget fleksibilitet i skoledagen står højt på mange forældres ønskeliste.

Blandt de positive resultater fra undersøgelsen er, at mange forældre er glade for den støtte, som deres barn modtager fra en ekstralærer eller pædagog, samt hjælpemidler som it-rygsæk og specialstole- og borde.

Nogle kommuner løfter ikke opgaven godt nok

At det langt fra lykkes at tilpasse undervisningen, så alle børn kan inkluderes i den almindelige folkeskole, kunne dr.dk og tv-avisen fortælle i går.

Inden længe kommer det ekspertudvalg, som regeringen har nedsat, med en status på, hvordan det går med at inkludere børn med særlige behov i den almindelige folkeskole. Men allerede nu kan Skoleledernes formand Claus Hjortdal, som står i spidsen for udvalget konkludere, at inklusionen ikke fungerer efter hensigten i en række kommuner.

"Der er nogle steder, hvor kommunerne ikke har været gode nok til at kompetenceløfte lærere og pædagoger. Der er nogle kommuner, som har sparet nogle specialskoleresurser væk, og der er det klart, at hvis man har gjort det, så har man ikke løftet opgaven ordentligt", siger han til dr.dk.

Du kan læse mere om DH's undersøgelse under nyheder på handicap.dk og via linket til højre for artiklen, hvor du også finder et link til nyheden på dr.dk.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
9.192 andre er allerede tilmeldt
Få mere specialpædagogik

VIDSTE DU, at du lige nu er på Folkeskolens netværk for specialpædagogik?

Tilmeld dig på netværket og få en mail hver anden uge med alt det nyeste.

Netværket Specialpædagogik