Ditte Bagers model for problematikkerne i overgangen fra tysk i grundskolen til gymnasiet.

Speciale: Store huller i overgangen fra skole til gymnasium i tysk

Selv om tysklærerne ruster eleverne med alt, hvad fælles mål indeholder, vil de ikke være klar til kravene i faget i gymnasiet. Det er en af konklusionerne i et nyt speciale af folkeskole- og gymnasielærer Ditte Bager. Hun opfordrer til en justering af mål og bekendtgørelse og et centralt krav om samarbejde mellem folkeskole- og gymnasielærere.

Publiceret
Folkeskole- og gymnasielærer Ditte Bager foreslår blandt andet, at eleverne bliver inddraget i en forventningsafstemning med gymnasiet og holdes op på forventningerne til deres faglighed og læringskultur.

Anbefalinger til overgangen mellemgrundskole og gymnasium

- Der har vist sig et behov for ensamarbejdsmodel mellem grundskolerne og gymnasierne, hvor lærerne iet ligeværdigt forum får forventningsafstemt og udvekslet aktuelletemaer på de to uddannelsestrin.
- En overdragelsesforretning som man kender det fra overgangenmellem børnehave og skole kunne måske afhjælpeovergangsproblematikken for nogle særligt udsatte elever.
- Der kunne med fordel stilles krav om et sådant samarbejde fracentralt hold, forudsat at der medfulgte afprøvede og brugbareforslagsmodeller samt midler til at udføre samarbejdet.
- Eleverne bør inddrages i en form for forventningsafstemning medgymnasiet og holdes op på forventningerne til deres faglighed oglæringskultur. Denne forventningsafstemning kunne med fordeludføres i brobygningen.
- En klart defineret læringskultur og håndhævelse af denne pågrundskolerne og gymnasierne synes at have positiv effekt påelevernes overgang til gymnasiet.
- En drøftelse af, hvordan man bedst undgår progressionsspringetmellem grundskolens og gymnasiets arbejde med tekster og grammatikkunne med fordel tages i styregruppen bag bekendtgørelserne for deto uddannelsestrin.
- Det almendannende aspekt i gymnasiets tyskundervisning anno 2015og vægtningen af temaerne kunne med fordel diskuteres blandtlærerne på gymnasierne. 


Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Man kan snildt være en god elev i tysk i folkeskolen, og så alligevel komme til kort, når man begynder på gymnasiet. Læringskulturen er anderledes, kravene er langt højere, og hverken elever eller lærere har realistiske forventninger. Ditte Bager, som har arbejdet som tysklærer i folkeskolen i 13 år, men sidste år blev ansat som gymnasielærer på Nykøbing Katedralskole, har skrevet speciale om overgangsproblematikker i tyskfaget. Hun peger på en række problematikker, men har også en række anbefalinger til løsninger.

"Der er flere ting, der spiller ind, når man ser på overgangsproblematikker. Helt grundlæggende oplever gymnasielærerne, at mange elever ikke er gode nok, når de ankommer til gymnasiet". 

Danske afgangselever er for dårlige til tysk

Derudover spiller læringskulturen en vigtig rolle.

"Der er meget stor forskel på, hvordan grundskolerne ruster deres elever, og hvis der ikke er en klar læringskultur på skolerne og på gymnasierne, er det svært for eleverne at finde deres ben, når de skifter. Nogle elever er slet ikke vant til at lave lektier, andre tror, det er okay at bruge google translate. Det handler om at have en klart defineret læringskultur, så man ved, hvordan man gebærder sig i klasselokalet, hvordan man lærer, og hvad forventningerne er".

I specialet har Ditte Bager interviewet grundskolelærere og gymnasielærere, og det er tydeligt, at der kunne arbejdes på et bedre samarbejde mellem folkeskolen og gymnasiet. "Folkeskolelærerne kender ikke kravene i gymnasiet og omvendt, så forventningerne er uklare. Et tættere samarbejde ville gøre meget. På mit gymnasium har vi inviteret lærere fra folkeskolen. Men det er svært for folkeskolelærerne at finde tiden. Jeg mener det burde være et centralt stillet krav, hvor der var afsat tid og resurser, så samarbejdet bliver en realitet". Progressionen er hullet Ditte Bager har også analyseret Fælles Mål og bekendtgørelsen for STX for tyskfaget, og det forklarer også en del af problemerne ved overgangen.  "Intentionen om en strømlinet progression er til stede. Men der er nogle reelle huller. For eksempel er det først i slutningen af 9. klasse, at man ifølge Fælles Mål skal implementere de grammatiske begreber. Det kan eleverne umuligt nå at lære på et halvt år. Og det er noget, der forventes som en selvfølgelighed i gymnasiet. På samme måde forventer man et væsentligt højere refleksionsniveau i gymnasiet. I grundskolen læser man adapterede tekster om nære og genkendelige emner. I gymnasiet skal det være originaltekster fra bestemte perioder, og man skal kunne analysere dem litterært ligesom i dansk". Hun oplever i sin egen undervisning i gymnasiet, at en del elever står helt af på de originale tekster, fordi de er så langt fra det, de er vant til. Så gymnasielærerne kan enten vælge at forsøge at finde noget nært og afhjælpe det, eleverne mangler, eller de kan sige, at det er elevernes eget problem og dermed tabe nogle på gulvet. "Selv hvis tysklærerne i grundskolen har lært eleverne alt, hvad der forventes i Fælles Mål, så vil de alligevel mangle en del til det niveau, man begynder på i gymnasiet. Og oveni er forventningen til, hvad de så skal nå på 1 1/2 eller 2 år i gymnasiet før studentereksamen meget høje. Progressionsstigen stiger voldsomt i gymnasiet. Jeg mener, at styregruppen bag målene burde se på, hvordan der skal justeres her".

Lærer: Skriftlig afgangsprøve og få timer smadrer tyskfaget

Tidligere sprogstart løser ikke problemerne

Inden hun skiftede til gymnasiet, har Ditte Bager nået at undervise i tysk i 5. klasse, og hun synes bestemt, at det er en god ide at begynde med sproget tidligt. Men hun har svært ved at se, at det kommer til at afhjælpe de problematikker, hun har set på. "De har jo reelt kun fået en time mere, fordi man har taget fra undervisningstiden i de ældste klasser. Og der kommer det virkelig til at mangle. De ældre gymnasielærere, jeg interviewede gav klar udtryk for, at eleverne kan mindre i dag, end de kunne før i tiden, udover at de også er mere ukoncentrerede. Hvis det her skal blive bedre, så skal der samarbejdes bedre gymnasielærere og grundskolelærere imellem, læringskulturen skal defineres klarere og synliggøres, og centralt bør man se på progressionen i mål og bekendtgørelse".

Læs hele Ditte Bagers speciale via linket til højre