Samfundsfag
0   810

Danske skoleelever ikke værd at lytte til

…i hvert fald ikke, hvis man spørger dem selv. Deres politiske selvtillid er så lav, at over halvdelen ikke føler, de kan bidrage til en politisk debat. Det vil et københavnsk museum lave om på med ny udstilling.

En international undersøgelse fra 2009 viser at 52 procent af danske skoleelever ikke mener, at deres mening om politik er værd at lytte til. Og det er faktisk lidt af et paradoks. For de danske skoleelever er verdensmestre i politisk dannelse og medborgerskab. I samme undersøgelse kom danske elever nemlig på en delt førsteplads i netop de discipliner. Sammen med Finland.

Undersøgelsen blev udført af IEA, en international sammenslutning af forskere i 38 lande. 4.000 danske elever fra 40 skoler deltog i undersøgelsen.

 
Arbejdermuseet vil styrke de unges demokratiforståelse
Men at danske skoleelever står øverst på sejrskamlen, får dem ikke til at tage springet til talerstolen.

Og dette paradoks er baggrunden for, at Arbejdermuseet i København dette efterår lægger hus til udstillingen "Uhørt ungdom". Her kan de besøgende helt bogstavligt træde op på talerstolen og dele deres tanker med de andre tilstedeværende.

Artiklen fortsætter under banneret

Eller de kan slå lyden fra og nøjes med at tale til sig selv. De kan også vælge at producere for eksempel et banner eller et badge og lade det indgå i udstillingen.

"Vores unge er så dygtige til det her", siger leder af museets skoletjeneste Linda Nørgaard Andersen.

"Hvad kan de ikke opnå, hvis vi giver dem pladsen til at udfolde sig? Vi har brug for de unge i demokratiet. Unge, der siger til og fra. Udfordrer det bestående og udvikler nye måder at deltage i demokratiet og fællesskabet på", tilføjer hun.

Hun er selv tidligere lærer og har altid været meget optaget af dette aspekt af skolens opgave - at uddanne eleverne til demokratiske medborgere. Men lige præcis denne opgave er blevet trængt lidt i baggrunden de senere år, mener hun.


"Det fokus, der har præget debatten om folkeskolen de senere år, har været Pisa-undersøgelser, reform og faglige færdigheder. Og den debat er naturligvis også vigtig", siger hun.

"Men vi skal måske mindes om, at det at danne og uddanne til demokrati også er en helt central opgave for skolen. Vores elever er de dygtigste unge demokrater i Europa. Men de skal styrkes i troen på, at de godt kan, og at de hver især og sammen er værd at lytte til."

Fakta om udstillingen Uhørt Ungdom

Udstillingen findes på Arbejdermuseet i Rømersgade 22, i København fra 25. september 2015 til 27. marts 2016.
Klasser, der kommer på egen hånd, skal booke deres besøg på forhånd. Booking af besøg og undervisning på Arbejdermuseet foregår via museets online bookingsystem.
Se mere på http://arbejdermuseet.dk/

Linda Nørgaard Andersen understreger, at skolen ikke står alene med opgaven om at uddanne fremtidens demokrater.

"Det er noget, vi er fælles om alle sammen. Skole, forældre, politikere, foreninger. Som museum har vi også et medansvar. Det medansvar tager vi jo på os i det daglige møde med de tusindvis af elever, der bruger museet i løbet af deres skoletid, men i særlig grad med denne udstilling og dens fokus på unges plads og potentialer i demokratiet."

Få timer gør en forskel
Arbejdermuseet er ikke den eneste institution, der gerne vil styrke danske elevers demokratiske selvtillid. Folketingets Præsidium og Undervisningsministeriet afholdt i vinters det stort anlagte "Skolevalg 2015", hvor eleverne skulle arbejde med at agitere for forskellige politiske mærkesager, inden de skulle til stemmeurnerne den 29. januar 2015. Og en del af formålet med øvelsen var netop, at eleverne skulle rustes til at deltage i demokratiet.

Klaus Levinsen, lektor i statskundskab ved Syddansk Universitet, har været med til at evaluere "Skolevalg 2015". Evalueringen skulle blandt andet afklare, om deltagelse i Skolevalg har styrket elevernes demokratiske dannelse. Han siger:

"Eleverne har fået lidt mere politisk selvtillid. For eksempel mente 38 procent af eleverne på skoler, der ikke deltog i valget, at deres mening om politik var værd at lytte til. For skoler, der deltog i valget, var det samme tal 46 procent."

Han tilføjer dog, at svarene er indsamlet kort efter forløbet, så det er uklart, hvor længe den øgede selvtillid holder.

Stigningen i elevernes politiske selvtillid er kommet, selv om hver klasse i gennemsnit kun har brugt omkring 10 timer inklusiv hjemmearbejde på skolevalget.

Evalueringen konkluderer desuden, at elevernes lyst til at deltage i politik, for eksempel ved foreningsarbejde, er øget en smule. Samlet set finder forskerne, at det er en bedrift i sig selv, at et så kort forløb som skolevalg har styrket elevernes politiske dannelse.

Forskerne understreger, at eleverne generelt har brugt relativt lidt tid på skolevalg - 80 % angiver, at de har brugt under 10 timer inklusiv hjemmearbejde.
  http://www.uvm.dk/~/media/UVM/Filer/Udd/Folke/PDF15/Aug/150815%20Skolevalg%20samlet%20rapport.pdf Ekstern link til evaluering af skolevalg 2015

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Historie- og samfundsfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for de to fag. I samarbejde med foreningen Falihos.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.569 andre er allerede tilmeldt