I forummet skal parterne tage medansvar og bidrage til en positiv udvikling af folkeskolen. Anders Bondo er bestemt klar til at tage medansvar, hvis han får reel medindflydelse.

Skolens parter skal starte på en frisk med ministeren

Den nye undervisningsminister prøver nu at starte på en frisk med folkeskolens parter. I morgen skal de mødes for første gang i et såkaldt Kvalitetsforum for Folkeskolen. Det erstatter det tidligere Partnerskab, hvis udbytte har været omdiskuteret. Anders Bondo er meget positiv, fordi Ellen Trane har understreget, at forummet skal have reel medindflydelse.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I januar 2010 præsenterede daværende statsminister Lars Løkke sin tanke om et partnerskab om folkeskolen, som han inviterede lærernes formand Anders Bondo til. Det endte skidt allerede i september samme år, da Anders Bondo Christensen fik en sms fra Undervisningsministeriet om, at det planlagte møde i partnerskabet var aflyst, inden DLF havde afleveret sit svar på regeringens udspil til et partnerskab. Og umiddelbart efter meddelte daværende undervisningsminister Tina Nedergaard, at hun måtte opgive at nå til enighed med lærerne, som bare "har siddet ovre i hjørnet og sagt det samme, som de altid har gjort".

Tina Nedergaard havde aflyst partnerskabet på forhånd

I marts 2012 kunne daværende undervisningsminister Christine Antorini storsmilende præsente sit nye partnerskab for folkeskolen. Dengang lød det: "Partnerskabet vil skabe fælles forståelse og medejerskab til de forandringer, der skal til for at skabe en bedre folkeskole". Og temamøderne skulle sætte fokus på, hvordan partnerskabet kunne bidrage med inspiration og viden til regeringens arbejde med at udarbejde et samlet reformudspil. Partnerskabet endte, da folkeskolereformen blev lanceret.

Ny forum med konkrete forslag

I morgen mødes de samme parter - DLF, KL, BKF, BUPL, Skolelederne, Skole og Forældre og Dansker Skolelever - så for første gang med undervisningsminister Ellen Trane Nørby i et spritnyt Kvalitetsforum for Folkeskolen. Det nye forum skal have en aktiv rolle ved blandt andet at komme med konkrete forslag til ministeren og folkeskoleforligskredsen om folkeskolens udvikling.

"Der er brug for en mere direkte dialog med folkeskolens parter, end der har været hidtil. Samtidig skal alle tage et ansvar for at finde de løsninger, der skal til for, at folkeskolereformens intentioner bliver til virkelighed", siger Ellen Trane Nørby.

Forummet skal komme med konkrete input til beslutnings- og implementeringsprocessen i forbindelse med folkeskolereformen. Ifølge ministeriets hjemmeside skal parterne "tage medansvar og bidrage til en positiv udvikling af folkeskolen. Forummets møder skal derfor også munde ud i konkrete konklusioner og indstillinger til folkeskoleforligskredsen såvel som til ministeren".

"Folkeskolereformen er godt i gang med sit andet år. Mange steder går det godt, mens det halter andre steder. Det kommer til at tage tid, før alt er på plads, men skal vi sikre en fortsat god proces, herunder eventuelle justeringer, er det nødvendigt, at forligskredsen får en tæt dialog med det nye kvalitetsforum, så vi kan sætte ind de rigtige steder i forhold til folkeskolen," siger Ellen Trane Nørby.

Bondo skal stå for første oplæg