"Kan udvikling være ubetydelig", spørger Kathrine Hulegaard.

I begyndelsen af året kom det frem, at forældre var blevet pålagt at betale op til 4000 kroner om måneden for at have deres handicappede barn på institution, fordi kommunerne kun ville betale, hvis barnet havde 'udsigt til udvikling af ikke ubetydeligt omfang'.

"Det anser jeg for at være et stort etisk problem, for hvornår er en udvikling ubetydelig", siger hun.

Frihed på lige for med alle andre

Danmark skal som andre lande, der har tiltrådt konventionen om rettigheder for personer med handicap, "træffe alle passende foranstaltninger til at sikre, at personer med handicap kan udøve deres ret til ytrings- og meningsfrihed, herunder frihed til at søge, modtage og meddele oplysninger og tanker på lige fod med andre og ved alle former for kommunikation efter eget valg".

"Også som speciallærere har vi ansvar, når vi underviser elever, der har et eller flere handicaps. Vi skal være med til at give dem frihed til at søge, modtage og meddele oplysninger og tanker på lige fod med andre", siger Kathrine Hulegaard Jensen

Men hvordan gør vi det, og hvilke muligheder har vi for at støtte elevernes kommunikative udvikling, spørger hun i sit professionsbachelorprojekt fra Læreruddannelsen i Aarhus ved Via University College, hvor hun tager udgangspunkt i den elevgruppe, hun mødte i sin praktik.

Øget fokus på kommunikation

"Min praktik udfoldede sig på en specialskole for elever med generelle indlæringsvanskeligheder, hvor jeg hver dag så og efterhånden også selv begyndte at anvende alternative kommunikationsformer. Både elever og lærere benyttede sig flittigt af forskellige kommunikative hjælpemidler, og man kunne tydeligt mærke, at eleverne blev i godt humør og veltilpasse, når de blev lyttet til og forstået. Omvendt kunne man mærke og se deres frustration, når de ikke blev forstået eller taget alvorligt", skriver hun.

I løbet af praktikken voksede min nysgerrighed, og jeg begyndte at overveje, hvor vigtig følelsen af at blive taget alvorligt og imødekommet som et ligeværdigt, kommunikerende menneske egentlig er for elevernes udvikling, fortæller Kathrine Hulegaard.

I skolelovens formålsparagraf står der, at folkeskolen "i samarbejde med forældrene skal give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere (…)", "skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle", samt at den skal "forberede eleverne til deltagelse og medansvar".

Det inspirerede hende til projektets problemformulering: "Hvordan kan et øget fokus på kommunikation bidrage til udvikling af relationelle og faglige kompetencer samt fremme identitetsdannelsen hos elever i komplicerede kommunikationssituationer?"

Interview og cases

"Jeg har lavet et spørgeskema til forældrene på min praktikskole, interview med min praktiklærer, som også er under uddannelse til kommunikationsvejleder, og jeg inddrager nedskrevne observationer fra den logbog, jeg benyttede under min praktik", fortæller Kathrine Hulegaard, som valgte at indsamle empiri, så hun både fik svar fra et lærer- og et forældreperspektiv. "Fordi det er vigtigt at få et bredt indblik i de forskellige gruppers mening om, hvordan vi som kommende lærere kan være med til støtte både identitetsdannesen og den relationelle og faglige udvikling hos elever i komplicerede kommunikationssituationer".

De nedskrevne observationer er blevet til det, jeg i opgaven kalder cases. Ulempen ved logbogen kan dog være, at den nødvendigvis må baseres på egen hukommelse og oplevelser, hvilket kan gøre det svært at holde den objektiv. Casene, som jeg har valgt at inddrage, har jeg dog forsøgt at holde så objektive som muligt, siger hun.

 Lige pludselig sagde M også 'kilde, kilde, kilde'

"M er en pige på 11 år, som blev hjerneskadet på grund af epilepsi, da hun var helt spæd og har ikke et verbalt sprog. Hendes mor døde, da M var omkring to år, og hendes far blev dermed alene med tre børn. M har det svært med fysisk kontakt, så det kan være vanskeligt at trøste hende, hvis hun bliver ked af det.

M boede hjemme hos sin far og søskende indtil 2013, hvor hun flyttede på døgninstitution. Siden har besøgene hjemmefra været meget sjældne. Inden M flyttede, var hun begyndt at pludre og på opfordring sige få ord (for eksempel 'hop hop', når hun hoppede med en voksen). Det hørte helt op, da hun flyttede væk fra hjemmet. I min praktik sidst i 2014 var hendes pludren så småt begyndt igen, og på opfordring kunne hun også sige 'hop hop', vel at mærke hvis hun var sammen med en voksen, hun var tryg ved. Da jeg havde været i klassen i cirka seks uger, oplevede jeg en situation. Jeg sad med M i et frikvarter, kun hende og jeg. Jeg kildede hende under fødderne og sagde 'kilde, kilde, kilde'. Derefter holdt jeg en kort pause, hvor jeg ikke sagde noget. Det gentog jeg flere gange. Lige pludselig sagde M også 'kilde, kilde, kilde' og smilede stort. Dette fortsatte et stykke tid, hvor vi skiftedes til at sige 'kilde, kilde, kilde'".

Vi bidrager begge

M's begyndende verbale sprog forsvinder helt, da hun flytter på institution. Hun bliver fjernet fra sine trygge relationer og omgivelser, og det sender hende tilbage i udvikling. Først halvandet år efter flytningen begynder hun at pludre og sige få ord igen.

Sidst i casen kommer betydningen af at kende hinanden godt også i spil, fortæller Kathrine Hulegaard.

"På det tidspunkt har jeg været i klassen et stykke tid, og M har lært mig at kende. Vi indgår tydeligt i en kommunikationssituation - vi bidrager begge, og vi kommunikerer om en sag. Da jeg stoppede med at kilde, sagde M 'kilde, kilde, kilde'. Helt automatisk tog jeg det som et tegn på, at hun ønskede, at jeg blev ved, hvilket også kunne ses på hendes smilende og glade adfærd. På den måde fik hun en metode til at sige til og fra, og ud fra dette spontane samspil mellem os opstod der altså et udtryk, der kunne tolkes og benyttes kommunikativt. Der blev skabt en positiv situation, fordi jeg som samspilspartner så og tolkede M's udtryk som kommunikation frem for en tilfældig adfærd".

Måske er der nogen, der åbner

En anden case handler om pigen S: "S er hver morgen ude at gå på skolen sammen med en voksen for at træne sine ben. Hun har ikke noget verbalt sprog, men kan sige forskellige lyde. På en af gåturene møder de skolens rengøringsdame, og S stopper op og smiler og vinker. Læreren, som denne dag er med hende, siger: 'Siger du lige hej, S?'. S smiler stort og går videre. Kort efter stopper S op ved en dør, som hun begynder at banke på. Hun kigger op på læreren og smiler stort. Læreren siger: 'Vil du gerne derind, S? Måske er der nogen, der åbner, hvis vi banker på igen?'

Læreren kommer med en såkaldt prøvende fortolkning af S's udtryk og giver på den måde S mulighed for at indgå i et fællesskab på trods af det manglende verbale sprog. Man kunne forestille sig, at de prøvende fortolkninger også kan benyttes til at skabe relationer børnene i mellem. Som lærer kan man hjælpe med at 'oversætte' en elevs udtryk, så det bliver tydeligere for elevens klassekammerater, at denne elev vil dem noget. På den måde kan man støtte dem i at danne relationer til hinanden.

Derudover ser vi i casen, at S føler sig godt tilpas i situationen med rengøringsdamen - hendes udtryk bliver set, hørt og værdsat. Hvis S's forsøg på kommunikation ikke blev taget alvorligt, og læreren eksempelvis bare trak hende videre på gåturen, kunne man forestille sig, at det ville ende i en konflikt, fordi S ville blive frustreret over ikke at blive forstået. Hvis hendes forsøg på kommunikation over en længere periode ikke blev hørt, kunne man forestille sig, at S måske helt opgav at forsøge og faldt hen i en eller anden grad af passivitet eller ligefrem apati. Per Lorentzen taler om det at have en 'stemme'. Han mener, at alle mennesker, handicap eller ej, har en stemme. Denne stemme kan kun høres i det sociale rum, hvis der er nogen, der lytter aktivt og forsøger at svare så godt, de kan. Mennesker med et velfungerende verbalt sprog vil højst sandsynligt bare råbe højere, hvis de ikke bliver hørt, men for mennesker i komplicerede kommunikationssituationer er forudsætningerne noget anderledes. De har brug for kommunikationspartnere, der tror på, at de har noget på hjerte, og som med empati og anerkendelse prøver at forstå dem. I casen ser vi en lærer, der forholder sig nysgerrigt og åbent til S og som gennem sit kendskab til hende tolker og svarer på hendes udtryk", skriver Kathrine Hulegaard.

Når man taler om læring og faglighed i forbindelse med børn i komplicerede kommunikationssituationer, skal man se læring som noget, der foregår overalt og som rækker ud over skolens fag, understreger hun.

"I forhold til børn i komplicerede kommunikationssituationer giver det ofte mere mening at fokusere på færdigheder, der kan støtte deres selvstændighed, eksempelvis kommunikation, fremfor at fokusere på specifikke færdigheder, som for eksempel læsning og skrivning. Læring i denne specialpædagogiske sammenhæng kan dermed ligeså vel være at lære at spise med kniv og gaffel, som det kan være andet af mere fagfaglig karakter".

Kommunikation med kuffert

Det er mandag, og det betyder 'kufferthold', fortæller Kathrine Hulegaard. Hele klassen er samlet, og læreren har to kufferter med: den med 'De tre bukkebruse' og den med 'Den lille Rødhætte og Ulven'. Kufferterne indeholder figurer og forskellige rekvisitter, så elever og lærer kan lege eventyret igennem. Læreren præsenterer de medvirkende i historien om de tre bukkebruse, og spiller de forskellige roller med figurerne og rekvisitterne. Derefter får eleverne hver deres rolle. I kufferten ligger også to 'talebøffer', hvor der er indtalt henholdsvis 'Hvem er det, der tramper på min bro?' og 'Nu kommer jeg og æder dig'. Eleverne får god tid til at lege med figurerne, undervejs bruges der tegn til tale og kommunikationstavler, og bagefter gennemgås 'Den lille Rødhætte og Ulven' på samme måde.

I bachelorprojektet har Kathrine Hulegaard belyst kommunikationens betydning for elevernes udvikling gennem eksisterende teori og egen empiri. "På den baggrund kan jeg konkludere, at arbejdet med kommunikation i forhold til elevgruppen er et stærkt og vigtigt redskab både i forbindelse med deres identitetsdannelse og deres udvikling af faglige og relationelle kompetencer", siger hun.

Den ikke-talende får en stemme

"Som beskrevet i casen ligger der også to talebøffer i kufferten. De er et særdeles vigtigt redskab at have med i denne sammenhæng, da de giver det ikke-talende barn en stemme og dermed mulighed for at deltage i aktiviteten og fællesskabet samt udvikle deres kommunikative evner og indre sprog".

Når vi kigger på læring som et sociokulturelt fænomen, ved vi, at samarbejde og deltagelse er en forudsætning for, at der kan opstå læring. Det er vores ansvar som lærere at skabe rammer og tiltag, der gør det muligt for alle elever at indgå i læringsfællesskabet, understreger Kathrine Hulegaard. "Undervisningsformen i casen kan være et eksempel på et frugtbart læringsfællesskab, og alternative kommunikationsformer kunne være tiltaget, der kunne give alle elever mulighed for at deltage.

"Jeg har været med på flere kufferthold og også selv undervist i dem, og jeg har tydeligt kunnet se, hvordan elevernes positioner har flyttet sig fra perifere mod at nærme sig fuld deltagelse. Igennem stilladsering fra læreren eller klassekammerater er de lige så stille gået fra at være de 'uerfarne', hvor de ikke vidste, hvordan man spillede rollerne i eventyrene, til at være mere erfarne og styre rollerne næsten uden hjælp", fortæller hun.

Formidlet læring

"Det er meget positivt, da vi ved, at elever med generelle indlæringsvanskeligheder profiterer godt af praksislæring, hvilket vil sige situationer, hvor læringen foregår konkret, og hvor de selv er aktører. Læring, som er baseret på, at to eller flere personer samarbejder, og at den ene part er mere kvalificeret end den anden, kalder Per Lorentzen for formidlet læring. Han mener, at det vigtigste aspekt ved formidlet læring er samhørighed - at der en relation mellem aktørerne. Samhørigheden opstår, når der er en sammenhæng mellem det den ene part gør, og det den anden part gør. Når eleverne eksempelvis spiller de forskellige roller i casen, vil der opstå en samhørighed, dels fordi eleverne leger sammen, men også fordi deres reaktioner hænger sammen - når én rolle har været på, er det en andens tur. Der vil derfor formentlig opstå en samhørighed og nogle relationer undervejs i undervisningen, som vil danne et godt grundlag for at skabe læring og nå de faglige mål, der er opsat".

Kommunikation er en stor del af arbejdet med kuffertholdene, og kommunikation og sprog også stor betydning for tilegnelse af faglige kompetencer. Kommunikation er grundlaget for vores mentale og kognitive udvikling, siger Kathrine Hulegaard med reference til Per Lorentzen.

"Sproget gør, at vi kan undersøge og opfatte verden på en reflekterende måde og begynde at se os selv som den, der udfører denne refleksive handling".

Sproget forbindes på denne måde ifølge Lorentzen mere med refleksion end med formidling af allerede færdige tanker. Refleksion er et vigtigt begreb i forhold til at lære og udvikle sig fagligt, og det er derfor nødvendigt, at vi forholder os til dette i skolesammenhæng. Når vi indgår i situationer, får vi nogle indtryk, som vi må arbejde med for at skabe mening. Disse indtryk og tanker anstrenger vi os for at udtrykke gennem blandt andet ord for at opnå en refleksion, der kan føre til mening. Forholdet mellem tanker og udtryk kan aldrig være et én-til-én-forhold, og vi må derfor arbejde med at udtrykke os. Vores tanker og fornemmelser bliver mere klare og veldefinerede, når vi reflekterer sammen med andre, hvilket betyder, at vi har brug for nogle at kommunikere med".

"Når jeg som enkeltperson befinder mig i en situation, jeg skal forholde mig til, er det umuligt for mig at sige, at mine tanker om situationen er den objektive, ubestridte sandhed, men hvis jeg gennem kommunikation kan reflektere med andre mennesker om det, vi oplever, kan vi i fællesskab finde frem til sandheden'. Det at skabe mening er derfor et intersubjektivt fænomen, og Per Lorentzen beskriver det med følgende ord: 'Vi kan give hændelser en objektivitet. Vi kan indenfor vort fællesskab blive enige om, at det er sådan og sådan, noget er'.

"Sproget bidrager til at fremme refleksion mellem mennesker, og kommunikation gør, at flere kan tænke sammen. At opdage de endnu-ikke erkendte sandheder er i min optik lige præcis det, vi gerne vil have vores elever til gennem vores undervisning", siger Kathrine Hulegaard. "I casen ser vi et eksempel på en aktivitet, hvor der netop er fokus på kommunikation og sprog. Der arbejdes med sprogforståelse og udvidelse af ordforråd, og eleverne lærer at udtrykke sig gennem leg på en måde, der tager hensyn til deres forudsætninger".

Kommunikation, relationelle og faglige kompetencer, identitetsdannelse

"Min empiri har slået fast, at både lærere og forældre mener, at det at kunne kommunikere og give udtryk for tanker og følelser spiller en fremtrædende rolle for elevernes udvikling. Gennem analyse af praksiseksempler er jeg ligeledes kommet frem til denne konklusion, og teorien, der er anvendt i projektet, understøtter på samme måde denne", skriver Kathrine Hulegaard i sin konklusion, og understreger, at de fire store begreber i problemformuleringen, kommunikation, relationelle kompetencer, faglige kompetencer og identitetsdannelse, er særdeles tæt forbundne.

"Det vidste jeg, inden jeg begyndte arbejdet med projektet, men i løbet af undersøgelses- og skriveprocessen er det blevet endnu tydeligere, at man som lærer på en skole med elever i komplicerede kommunikationssituationer må være opmærksom på, at problemer med kommunikationen berører rigtig mange områder i elevens liv".

Disse elever har ofte udfordringer i forhold til at udvikle sig relationelt, fagligt og personligt, da de kan have endda meget anderledes forudsætninger og udtryksmåder end andre børn, fremhæver Kathrine Hulegaard Jensen.

"Vores samfund er indrettet efter 'normale' børn, og mange vil derfor ikke vide, hvordan elever i komplicerede kommunikationssituationer støttes bedst muligt. At bidrage med denne viden er én af mine opgaver som speciallærer. Det er blandt andet derfor, at jeg mener, at et projekt som dette har stor relevans".

Se hele professionsbachelorprojektet til højre under EKSTRA: Elever i komplicerede kommunikationssituationer