Fra statsligt projekt til nordjysk

Som ansat i Undervisningsministeriet planlagde Ole Hansen et storstilet LP-forsøgsprojekt. Det faldt på gulvet, da UCN, hvor han nu er ansat, fik eneretten til LP

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Der er ikke tradition i Danmark for, at man fra Undervisningsministeriets side blåstempler bestemte pædagogiske metoder. Men i 2007 besluttede et politisk flertal at afsætte godt 11 millioner kroner til, at Undervisningsministeriet kunne sætte LP-modellen i gang på ét hundrede skoler i landet. Forberedelserne var i fuld gang i Undervisningsministeriet og ikke mindst hos Ole Hansen, leder af ministeriets specialundervisningsprogram Kvis. Men først skulle projektet lige sendes i udbud. Og da ministeriet var klar til det, var Kvis-programmet slut, Ole Hansen var ikke længere ansat, og det storstilede LP-projekt kunne ikke sendes i udbud. I maj 2007 fandt ministeriet nemlig ud af, at den nordjyske professionshøjskole UCN havde eneret på at udbyde LP-modellen i Danmark. Projektleder for LP-modellen hos UCN var Ole Hansen. Månedsmagasinet Undervisere har fået aktindsigt i sagen.

Da Kvis stopper med udgangen af 2006, stopper Ole Hansen sit arbejde i Undervisningsministeriet.

Den 28. februar 2007 bliver han ansat på University College Nordjylland i Aalborg (UCN). UCN får i løbet af foråret en samarbejdsaftale med LP-modellens norske opfinder Thomas Nordahl om eneret på materialer, kurser og den kortlægningsdatabase, der følger med den norske udgave af LP-modellen.

Samme dato som Ole Hansen starter på UCN, bliver Undervisningsministeriet opmærksom på, at Thomas Nordahl har nogle rettigheder til LP-modellen, og spørger ham, hvad det indebærer, og om det har konsekvenser for et dansk projekt. Han får ved samme lejlighed at vide, at ministeriet vil sende projektet i licitation, som man skal, når det handler om så stort et beløb. Sådan en licitation kan tage fire måneder.

Den norske professor svarer i marts 2007, at han har rettighederne, og at skolerne, der deltager, skal forpligte sig efter særlige regler. Ministeriet beder om en kontraktskabelon og rykker for den i april.

Nordahl skriver i april til ministeriet, at UCN har rettighederne i Danmark, og at UCN allerede har et stort antal skoler, der hurtigt vil begynde at arbejde efter LP-modellen.

Det overrasker embedsfolkene i Undervisningsministeriet, og efter flere kontakter frem og tilbage mellem dem og Nordahl beslutter man i april-maj 2007 at opgive det store udbud af LP-modellen.

»Vi opdagede, at UCN havde eneretten, og så var der jo ingen grund til at sende projektet i udbud, for UCN ville have vundet licitationen«, siger Finn Christensen, der er chef for ministeriets kontor for specialundervisning.

Finn Christensen fortæller, at der var tale om et projekt på hundrede danske skoler, fordi man ønskede at have en vis erfaringsopsamling.

Hvad synes du om, at UCN har fået rettighederne til LP-modellen?

»Der findes jo utroligt mange gode systemer til at forbedre undervisningen, og mange går på systematik - læringsstile, Reading Recovery, lydmetoden. Jeg mener, at den gode lærer har flere varer på hylden og vælger det bedste til den pågældende elev og klasse. Men det, der er vigtigt for ministeriet, når vi anbefaler noget, er, at der er pædagogisk belæg for det«, siger Finn Christensen.

»UCN tog LP-modellen op, da man fik muligheden, og vi blev lidt afskåret fra at samarbejde. Vi kan ikke betale UCN, det kan vi jo ikke bare bruge satspuljemidlerne på«.

Allerede i december 2006 havde flere skoler meddelt Kvis, at de var interesserede i LP-modellen.

I de papirer fra ministeriet, som Undervisere har fået aktindsigt i, ligger også nogle af Ole Hansens arbejdspapirer fra december 2006, den sidste måned, Kvis-projektet eksisterede. På Undervisningsministeriets papir er en tekst udarbejdet af Ole Hansen, Thomas Nordahl, Niels Egelund og Bent B. Andresen om LP-modellen og en gennemførelsesplan for arbejdet i Danmark. Her omtales en forhåndstilkendegivelse af interesserede skoler til kvis.org, og om projektstyringen står allerede dengang, at CVU Nordjylland - nu UCN - og Danmarks Pædagogiske Universitetsskole skal have projektdriften og administrationen under ledelse af Ole Hansen. Som kontraktholder til skolerne står CVU Nordjylland nævnt.

Nogle af dem, der i 2006 viste interesse for LP-modellen, gik ind på ministeriets Kvis-hjemmeside og tilmeldte sig en tur til Hamar i Norge i marts 2007 for at møde Thomas Nordahl. En google-søgning bekræfter, at materialet om turen lå på Kvis-hjemmesiden. Men da turen blev gennemført den 20.-22. marts, var det i nordjysk regi.

Ole Hansen kan ikke huske, hvornår UCN fik samarbejdsaftalen med Thomas Nordahl, men mener, at det må være i foråret 2007.

Allerede i februar 2007 har kontorchef Finn Christensen fra Undervisningsministeriet været lidt skarp over for sin tidligere medarbejder Ole Hansen i en mail. Finn Christensen skriver, at ministeriet har fået en henvendelse om, at Ole Hansen har udsendt information om LP-programmet i starten af januar 2007. »Hvis det er sandt, bliver jeg nødt til at indskærpe over for dig, at du ikke kan kommunikere om dette program, der endnu ikke er igangsat. Du ved, at vi skal i gang med en forhandling om placering af opgaven. Det bliver den fremtidige ansvarlige for projektet, der skal orientere om projektet samt indgå aftaler herom. Det er nødvendigt at respektere denne sagsgang«.

Da ministeriet i maj endegyldigt finder ud af, at UCN har rettighederne til LP-modellen, og at der allerede er et antal skoler - 40 til 50 - der så småt er gået i gang, lukker ministeriet det nationale forsøgsprojekt ned. I stedet bliver satspuljepartierne - alle minus Enhedslisten - enige om, at de 11,6 millioner kroner kan bruges til skoleudvikling bredt, herunder LP-modellen. Den 30. november 2007 sender UCN en ansøgning om at få hele satspuljebeløbet på 11,6 millioner kroner. Svaret er, at UCN som alle andre skal søge på et specialskema. Derefter ligger der ikke flere papirer i sagen. |

»Vi opdagede, at UCN havde ene­retten, og så var der jo ingen grund til at sende projektet i udbud, for UCN ville have vundet licitationen« Kontorchef Finn Christensen, Undervisningsministeriet