Debat Leder Uddannelsesvejledning
0   366

En moderne molbohistorie


I øjeblikket bliver eleverne i 8. klasse bedømt uddannelsesparate eller ej, sådan som de skal ifølge nye regler om uddannelsesvejledning. Målet er at sikre, at elevernes uddannelsesvalg bliver mere varieret, og at de rette får vejledning. Men det begynder at minde om molbohistorien om storken i kornmarken:

Kort fortalt er problemet, at bønderne er bange for, at en stork skal træde kornet ned. Derfor beder de byens hyrde om at jage den ud. Men da hyrden har store og brede fødder, beslutter de, at de hellere må være seks mand om at bære ham - så han ikke tramper kornet ned.

I uddannelsesverdenen er problemet, at for mange unge og deres forældre har forelsket sig uhelbredeligt i det almene gymnasium som den brede og sikre vej efter folkeskolen. Nogle af disse unge får gevaldige nederlag, fordi de ikke har forudsætningerne eller interessen for det ret teoretiske skoleforløb.

Derfor er det en god ide at gøre alternative tilbud mere kendte og attraktive. For eksempel erhvervsskolerne. Men for at finansiere det har politikerne sparet på vejlederne, som skal fortælle de unge og deres forældre om mulighederne.

Ikke noget problem. Det er kun 20 procent af de unge, der har brug for vejledning, har politikerne vurderet. Vi udvikler et it-system, hvor forældrene selv kan tilmelde de unge, beslutter de.

Artiklen fortsætter under banneret

Ak, ak, som alle vi, der har oplevet forløb med it-systemer, der skal spare resurser, ved, går det ikke så nemt. For eksempel spytter det nye system ikke en kvittering ud til forældrene, når de har meldt den unge til uddannelsen. Så hvad gør ansvarlige forældre i den situation? De ringer lige til vejlederne for at sikre sig, at det er gået igennem!

Men hos vejlederne er der som sagt skåret ned. For besparelserne ved, at færre skal have vejledning, og at tilmeldingen foregår via et it-system, er indhøstet. Der er fjernet omkring 200 vejledere - 140 millioner kroner.

Men så er det jo godt, at det kun er 20 procent af eleverne, som har brug for vejledning.

Eller er det? De tal, Folkeskolen har indsamlet, tyder på, at politikerne har skudt helt ved siden af. På Lolland viser det sig, efter at lærerne har kæmpet sig gennem de spritnye skemaer, at 47 procent af eleverne ikke er uddannelsesparate. Generelt på landsplan ser tallene i skrivende stund ud til at havne på 28,9 procent af eleverne.

Har hele øvelsen så ført os nærmere et mål om, at unge skulle vælge mere varieret? Med andre ord: Fik vi jaget 
storken ud?

Desværre ser al den trampen ikke ud til at have ført os tættere på målet, tværtimod. Men vi fik indført ekstra evalueringer, it-systemer og frustrationer. Det er en ommer!


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

UU-vejledernetværket er for alle, der arbejder i Ungdommens Uddannelsesvejledning eller interesserer sig for området. I samarbejde med UU-forum i Danmarks Lærerforening.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
364 andre er allerede tilmeldt