Der er kun budgetteret med individuel uddannelsesvejledning til 20 procent af de uneg, men nu ser det ud til, at en halv gang flere erklæres ikke-uddannelsesparate. Og tallene dækker over store regionale forskelle.
Modelfoto: Istock
Næsten hver tredje erklæres ikke-uddannelsesparat
28,9 procent af eleverne i 8. klasse er ikke uddannelsesparate. Sådan lyder foreløbige tal fra to tredjedele af landets UU-centre. Det betyder, at næsten en halv gang flere unge end forudsat får brug for individuel vejledning. De mange startvanskeligheder i reformen går ud over de unges vejledning.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Det er Ungdommens Uddannelsesvejledning der har samlet tallene fra de enkelte UU-centre sammen. Formand Mark Jensen fortæller, at gennemsnitstallet dækker over store lokale forskelle. I forbindelse med den nye erhvervsuddannelsesreform er der sparet 140 millioner kroner på vejledningen jævnt over hele landet ud fra en fourdsætning om, at cirka 20 procent af de unge vil blive erklæret ikke-uddannelsesparate. Men andelen af unge, der har brug for individuel vejledning, fordi de ikke er uddannelsesparate i 8. klasse, er ikke jævnt fordelt mellem landsdelene.
"Der er rigtig store udsving landet over. Det her kræver, at nogle kommuner bruger ekstra resurser på vejledningen", siger Mark Jensen.
UU-vejledere knokler for de unge op mod deadline
Lolland: Hver anden elev i 8. er ikke uddannelsesparat
Folkeskolen.dk beskrev fredag, at 47 procent af eleverne i 8. klasse i Lolland Kommune er erklæret ikke-uddannelsesparate.
"Når man står med 47 procent ikke-uddannelsesparate elever, så står man med en rigtig stor udfordring", siger Mark Jensen. Han fortæller, at der på landsplan er cirka 200 færre vejledere, end der var sidste år.
"Det var meningen, vi kun skulle vejlede 20 procent individuelt. Men nu viser det sig, at 28,9 procent har brug for individuel vejledning", siger Mark Hansen og forklarer, hvordan de nye systemer, der skulle automatisere processerne har været meget langsomme og ikke altid virker efter hensigten. "Der er ikke noget, der trækker i den rigtige retning. Vi har fået besværligere arbejdsgange, flere opgaver og færre resurser. Det stiller UU-vejlederne over for svære opgaver".
"Det har været en forceret lovproces. Vi har råbt op og sagt, at der var meget mere tiltro til systemerne, end de kunne bære. Og det viser sig nu at være rigtigt".
Hver anden elev i 8. er ikke uddannelsesparat
Ministeriet er klar til ændre elementer
Sidst i marts havde Undervisningsministeriet indkaldt vejlederne til møde i Middelfart.
"Vi havde en lang liste af ting, der ikke fungerede. Vi føler, at de lyttede til os og erkendte, at der er noget, som ikke virker efter hensigten", siger Mark Jensen.
Kontorchef i det nye Kontor for uddannelsesportaler og infrastruktur i Undervisningsministeriet Klaus Østergård Jensen fortæller, at der er elementer, der skal ændres.
"Der er helt klart flere ting, som vi skal kigge på", siger han og peger blandt andet på, at forældrene bør få en kvitteringsmail, når de har tilmeldt den unge til en ungdomsuddannelse.
Men automatikken skal også være bedre, siger han.
"Vi kigger generelt på processen i forhold til, at vejledningen skal være så god som muligt. Det skal blandt andet være mere tydeligt, hvilke elever, vejlederne skal tage fat i".
Elever rammes af startvanskeligheder
Men de mange opgaver, som vejlederne har måttet tage sig af i år, går ud over den tid, der er til rent faktisk at vejlede eleverne.
"Når vi bruger mere tid til administrative ting, så er der mindre tid til vejledning. Der har faktisk ikke været tid til at udvikle på den kollektive vejledning og heller ikke så meget tid til den individuelle vejledning, som der tidligere har været".
