It
9   812

Lektor: Læreren er klogere end målværktøjet

120 lærere skal fra januar afprøve et nyt digitalt redskab til at målstyre undervisningen. Det skal hjælpe lærerne med at holde elevernes kurs mod Fælles Mål. Men læreren forbliver fagdidaktikeren, understreger en af forskerne bag værktøjet.

'Målpilen', som nye det digitale værktøj hedder, er endnu kun udviklet som prototype, men klar til at blive testet af 120 lærere på 9 forskellige skoler fra januar.

Lektor ved Nationalt videncenter for læremidler, Læremiddel.dk, Marie Falkesgaard Slot fortalte i sidste uge om forskergruppens fagdidaktiske tanker bag udviklingen af værktøjet på konferencen Icils 2013. Sammen med professor Morten Misfeldt fra Aalborg Universitet leder hun den projektgruppe under demonstrationsskoleforsøgene, der undersøger en digital understøttelse af læringsmål.

Artiklen fortsætter under banneret

"Vores værktøj kan bringe de fagdidaktiske drøftelser i spil, men som sådan ligger de fagdidaktiske valg uden for vores værktøj. Målpilen kan altså ikke være garant for, at der bliver tænkt stor undervisning ude i folkeskolen. Men Målpilen kan synliggøre nogle processer i undervisningen og holde styr på for læreren, hvor klassen og eleverne individuelt er på vej hen", sagde hun og tilføjede:

"Vi er faktisk ret stolte af at have udviklet et værktøj, der tager hensyn til, at læreren er klogere end systemet".

Skoler, der skal teste Målpilen

Hellerup Skole, Gentofte

Hammerum Skole, Herning

Øster Farimagsgade Skole, København Ø

Husum Skole, Brønshøj, København

Højmeskolen, Odense

Voerladegård Skole, Skanderborg

Parkskolen, Struer

Skodborg Skole, Vejen

Gåsetårnsskolen, Vordingborg

Læreren træffer valgene

Marie Falkesgaard Slot klargjorde indledningsvist, at hun og hendes forskerkolleger har en hypotese om, at tegn på læring kan og bør synliggøres, så eleverne får nemmere ved at samtale med læreren om, hvor de er henne i deres fag og hvordan de kommer videre. Men om det digitale værktøj til formålet vil give mening for lærerne, vil afprøvningen på demonstrationsskolerne fra januar til maj vise.  

"Vi kan kun håbe, at vi har lavet et værktøj, der giver læreren nogle data og genererer nogle billeder, så de får mulighed for at følge eleverne tæt i nogle læringssammenhænge og systematisk følge op på læringen", sagde hun. 

Marie Falkesgaard Slot argumenterede videre for, hvordan læreren kommer til at styre værktøjet og ikke omvendt:

"Værktøjet er unikt på den måde, at man først vælger videns- og færdighedsmål, når man som lærer har konkretiseret, hvad eleverne skal lære. Det er en pointe, at læreren er positioneret som fagdidaktikeren, der træffer de kvalificerede valg. Og de valg tager jo ikke altid afsæt i de videns- og færdighedsmål, der eksisterer".

Det første lærere skal foretage sig i arbejdet med Målpilen er med andre ord at få konkretiseret, hvad alle elever skal lære, hvad de fleste skal lære og i hvilken retning, de allerdygtigste skal gå inden for et givent forløb.   

"Det bliver hele tiden sagt, at vi skal starte i målene og det er selvfølgelig også rigtigt, men for lærerne gælder det jo, at man også skal konkretisere målene ned i nogle undervisningsforløb til klassen og helt ned i nogle mikro-forløb til den enkelte elev", sagde Marie Falkesgaard Slot.

Den vigtige evaluering

Hun havde taget et eksempel på et klassisk undervisningsforløb med på konferencen.

Det er et tre ugers forløb om værkslæsning i dansk i 8. klasse, hvor eleverne skal læse 'Drengene fra Sankt Petri'. Det er et godt forløb, som en god lærer har gennemført uden at bruge it. Evalueringen er derfor også foregået på den måde, at hver elev har skulle evaluere sin læring på papir. 

"Men den her seddel ender jo tit inde under en seng eller bagerst i en mappe og chancen for, at læreren nogensinde ser den igen, er utrolig lille, hvilket jo er ærgerligt, for der er faktisk meget viden om eleven her", sagde Marie Falkesgaard Slot.

Hun viste for konferencedeltagerne, hvordan værkslæsnings-forløbet lægges ind i Målpilen under overskrifterne 'Hvad skal vi lære', 'Hvad skal vi lave', 'Hvad skal vi producere' og 'Hvordan evaluerer vi'.

Se video af, hvordan der efterfølgende tilføjes mål og niveaer i Målpilen.

Om demonstrations- skoleforsøgene

- Som led i regeringens og KL's fokus på at styrke anvendelsen af it i folkeskolen blev der igangsat en række udviklingsprojekter med demonstrationsskoleforsøg.

- I efteråret 2013 blev der igangsat fire projekter.

- I august 2014 igangsattes det femte, der bl.a. indbefatter udviklingen og afprøvningen af Målpilen.

- Der er i alt afsat 32 millioner kroner til demonstrationsskoleforsøgene. Midlerne er en del af de 500 millioner kroner, der er afsat til øget anvendelse af it i folkeskolen i perioden 2012-2017.

Det er muligt, at to-tre lærere laver planlægningen af et forløb sammen og efterfølgende kan planlægningen i Målpilen deles. Men det er vigtigt, at eleverne forstår målene, og de kan derfor med fordel være med til at formulere de individuelle mål. Det vil tvinge læreren til at opstille mål så tæt på elevens ståsted som muligt, pointerer Marie Falkesgaard Slot.

"Hele pointen er, at Målpilen kan bruges, når forløbet er færdigt og for den sags skyld 14 dage efter med en ny målpil på nogle af målene, for at se, om eleverne faktisk er på vej i en retning i forhold til at udvikle deres danskfaglige kompetencer", forklarer hun. Hun ser for sig, at lærerne i fagteam og andre sammenhænge bliver vant til at diskutere Målpilens billeder. Matematikteamet kan sidde sammen og se, at Emil dykker i sin energi i forhold til matematik, og så har de et udgangspunkt for i fællesskab at analysere sig frem til, hvad det egentlig er, han bøvler med.  

Bag demonstrationsskoleforsøgene, som afprøvningen af Målpilen er en del af, står foruden Nationalt videncenter for læremidler, alle professionshøjskolerne, Aalborg og Aarhus Universitet samt Alexandra Instituttet.

Folkeskolen vil i det nye år tage med ud på en af demonstrationsskolerne for at følge afprøvningen af Målpilen.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

It-netværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for it i folkeskolen. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
11.349 andre er allerede tilmeldt

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
17.149 andre er allerede tilmeldt