It
0   724

21 skoler til it-forskning er fundet

Fordelt over hele landet ligger de 21 skoler, der nu bliver demonstrationsskoler for Undervisningsministeriets store forskningsprojekter med it. Der skal eksperimenteres med alt fra elevinddragelse til nye organisationsformer med it, når skolerne fra nu og to år frem får besøg af forskere fra universiteter og professionshøjskoler.

Ny og brugbar viden om, hvordan it kan bakke elevernes læring op, er,
hvad undervisningsministeren og KL ønsker at få igen for finansieringen af fire store it-projekter. Bag hvert af projekterne, der løber fra dette efterår og to år frem, står et hold af forskere fra henholdsvis Aalborg og Aarhus Universitet (DPU) og professionshøjskolerne.  

Nu er så også de 21 skoler, der skal deltage i eksperimenterne, udpeget.

Artiklen fortsætter under banneret

Nyrenoveret skole parat til projekt

På Christiansfeld Skole i Kolding er skoleleder Hans Winther utrolig
glad for, at skolen på baggrund af deres ansøgning nu bliver en del af forskningsprojektet. At skolen er blevet udvalgt som demonstrationsskole hænger sikkert sammen med, at den netop er blevet ombygget og moderniseret, fortæller Hans Winther.

"Vi er en totalt nybygget og gennemrenoveret skole med den nyeste
teknologi, så vi har gode forudsætninger for at skabe de digitale læringsmiljøer".

Christiansfeld Skole skal arbejde under projektoverskriften "Inklusion
og Undervisningsdifferentiering i digitale læringsmiljøer".

Inklusionen er i centrum

"Inklusionsindsatsen er i forvejen sat i centrum på skolen. Vi er ikke
der, hvor vi siger, at alle 100 procent kan inkluderes. Men vi sender ikke ret mange afsted til specialklasser og specialskoler.", fortæller Hans Winther, der forventer, at skolens lærere vil blive styrket i det videre arbejde med inklusionen, når nu et it-projekt er landet på deres skole.

Ikke alle projektskoler er imidlertid toprenoverede.  Jeppe Bundsgaard fra Aarhus Universitet (DPU), der er leder på tre ud af de fire it-projekter, fortalte tilbage i maj, at man i udvælgelsen af projekter ville være opmærksom på at få et bredt udsnit af danske folkeskoler involveret i forskningen.

Sådan deles forskningen

Det er Undervisningsministeriets ambition, at erfaringerne fra
Christiansfeld Skole og de 20 andre demonstrationsskoler bliver fremlagt for nuværende og kommende lærerstuderende. Alle andre skoler skal selvfølgelig også lære af forskningen. I en pressemeddelelse fra Undervisningsministeriet hedder det:  

"De fire forskningsprojekter munder ud i konkrete indsatser, som
efterfølgende kan bruges af alle skoler. Det skal bl.a. undersøges, hvordan it kan understøtte nye måder at organisere undervisningen og skoledagen på. Hvordan der kan sikres bedre sammenhæng mellem forskellige dele af elevernes hverdag - skole, SFO og fritid, og hvordan it kan bruges til at differentiere undervisningen."

Nu begynder først samarbejdet mellem forskere og de udvalgte skoler.
Undervisningsministeriet forventer, at forsøgene vil blive sat i gang efter nytår.  

4 projekter og 21 skoler

Projekt "Elevernes egenproduktion og elevinddragelse":

Hellerup Skole, Gentofte Kommune

Absalons Skole, Roskilde Kommune

Antvorskov Skole, Slagelse Kommune

Filstedvejens Skole, Aalborg Kommune

Vejle 10. klasse ungdomscenter, Vejle Kommune


Projekt "Inklusion og undervisningsdifferentiering i digitale
læringsmiljøer":

Hadbjerg Skole, Favrskov Kommune

Espergærde Skole, Helsingør Kommune

Christiansfeld Skole, Kolding Kommune

Nordvestskolen, Lolland Kommune

Højby Skole, Odense Kommune

Præstø Skole, Vordingborg Kommune


Projekt "It-fagdidaktik og lærerkompetencer i et organisatorisk
perspektiv":

Bjørnehøjskolen, Gribskov Kommune

Skolen i Midten, Hedensted Kommune

Skægkærskolen, Silkeborg Kommune

Uglegårdsskolen, Solrød Kommune

Vorrevangskolen, Aarhus Kommune


Projekt "It i den innovative skole - nye kompetencer, nye
organisationsformer i det 21. århundrede" :

Bakkevejens Skole, Esbjerg Kommune

Vestre Skole, Silkeborg Kommune

Sønderskovskolen, Sønderborg Kommune

Kulsbjerg Skole, Vordingborg Kommune

Gug Skole, Aalborg Kommune


Samlet er der:

tre skoler fra Region Hovedstaden

seks skoler fra Region Sjælland

fem skoler fra Region Syddanmark

fem skoler fra Region Midtjylland

to skoler fra Region Nordjylland 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

It-netværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for it i folkeskolen. 

Læs mere om de faglige netværk
11.004 andre er allerede tilmeldt
Vind hotelophold i julequizzen

Juletrae

Så er det december, og Folkeskolen.dk har sat nogle kasser vin og et weekendophold for to på et af de lækre Sinaturhoteller på højkant i en adventsquiz. Der kommer nye spørgsmål hver søndag i advent, så følg med og forøg dine vinderchancer.

Tricks