»Hvilken betydning har logopædens samarbejde med forældre til førskolebørn i stammevanskeligheder?« spørger Malene Holm i problemformuleringen til sit diplomprojekt fra Via UC. Stammen er grundlæggende en talelidelse, men kan udvikle sig, så det også bliver et kommunikativt og socialt problem. Omgivelserne spiller en afgørende rolle, og når det gælder børn, er forældrenes indsats særdeles vigtig, siger Malene Holm. Der er tendens til, at den konsultative metode vinder større indpas i logopæders praksis, og det stiller nye krav til logopæderne, som blandt andet skal gøre det muligt for forældrene selv at komme med forslag til, hvordan deres barn kan hjælpes. Og det kan kun ske, hvis forholdet til forældrene er præget af respekt, anerkendelse og engagement, skriver Merete Holm i sin konklusion. Kommunikationen mellem logopæden og forældrene er afgørende for, om behandlingen lykkes, understreger hun. Og et godt samarbejde kræver, at logopæden ikke kun får grundigt kendskab til barnet, men til hele familien: Hvordan ser forældrene på stammen? Hvordan er familiens vaner og kommunikative mønstre, og hvordan ser forældrene i det hele taget på tilværelsen? Logopæden har forskellige roller i samarbejdet, afhængigt af hvor i processen barnet og forældrene er, derfor må logopæden være opmærksom på de skiftende behov, så der hele tiden kan vælges den mest meningsfulde og funktionelle arbejdsmetode. For at kunne arbejde konsultativt, må logopæden fx være i stand til at trække sig tilbage og lytte til, hvad forældrene har at bidrage med, og det er vigtigt, at anerkende værdien af den viden, forældrene bidrager med, for forældre kan være særligt følelsesmæssigt påvirkede på grund af barnets vanskeligheder. Sårbarheden kan vise sig på forskellige måder - »fra dyb bekymring og fortvivlelse til en yderst kritisk tilgang til logopæden og dennes praksis«. Det kan være meget grænseoverskridende at skulle konsultere en logopæd, ikke mindst fordi man som forældre kan føle, at man er skyld i barnets stammen. »Det kan især fylde meget for forældre til børn, hos hvem stammen er et relativt nyligt opstået fænomen. Således må en af de første opgaver i den logopædiske stammebehandling være at gøre forældrene klart, at de ingen skyld har i stammens opståen,« understreger Malene Holm. Konkret viden om stammen kan hjælpe, men logopædens empatiske evner er også »en vigtig faktor i samarbejdet, idet forståelse for forældrenes situation er med til at skabe respekt og ligeværdighed i relationen.«