Nanna Rosgaard er på vej på barsel nu, men håber, at hun efterfølgende kan komme til at arbejde med sundhedsfremme på en eller flere folkeskoler.

Ernæringsbachelorer har noget at byde på i folkeskolen

En kost- og sundhedspolitik samt læringsmål for et nyt mad- og sundhedsvalgfag i udskolingen er det konkrete resultat af, at Nanna Rosgaard har samarbejdet med en skole. Hun har skrevet bachelorprojekt om, hvordan ernæringsuddannede som hende selv kan bidrage til sundhedsfremme i skolerne.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Som studerende på Ankerhus blev Nanna Rosgaard kontaktet af Katrinedalsskolen i Svinninge ved Holbæk., der i forvejen samarbejder med UC Sjælland.

"Skolen ville gerne have hjælp til nogle sundhedsrettede initiativer", fortæller hun.

Efter skolens henvendelse fik Nanna Rosgaard den tanke, at hun ville ud og undervise i sunde initiativer. Der er masser af didaktik i uddannelsen som professionsbachelor med specialet sundhedsfremme, forebyggelse og formidling, og det virkede derfor oplagt.

"Men senere kunne jeg se, at der var en masse overordnede udfordringer for at få sunde initiativer ind i skolen, blandt andet i kraft af skolereformen, hvor meningen jo er, at folk som mig skal kunne indgå i skolen, men hvor detaljerne ikke er på plads endnu. Så det jeg gjorde, var at trække blikket væk fra undervisningen og ud på mere overordnede områder", siger Nanna Rosgaard.

Efter samarbejde med skoleledelsen og hjemkundskabslærerne, udarbejdede hun et forslag til en kost- og sundhedspolitik for Katrinedalsskolen - og forslag til læringsmål for et nyt mad- og sundhedsvalgfag for udskolingen.

Manglede relationer til eleverne

"Men da jeg var færdig, kunne jeg se, at eftersom målet er handling, og især handling hos eleverne, har jeg manglet de nødvendige stærke relationer til eleverne. Så min konklusion er, at det ikke nytter noget blot med politiske tiltag og teoretiske retningslinjer, hvis man ønsker handling og forandring".

Nanna Rosgaard er nu færdig professionsbacheloren ernæring og sundhed med et 12-tal for bachelorprojektet (se link til højre). Hun går nu på barselsorlov, men når hun er tilbage, håber hun meget at få en tilknytning til en eller flere folkeskoler.

"Det er nødvendigt at være en del at skolens dagligdag, så man danner relationer til lærere og elever", siger hun.

Som professionsbachelor har hun ingen planer om at overtage den almindelige undervisning fra lærerne.

"Men jeg er ud af lærerfamilie, og lærerne siger, at det er svært at få passet alle de timeløse fag - sundhed, seksualundervisning, færdselslære og så videre - ind, uden at det går ud over tiden til den anden undervisning", siger hun og tilføjer, at folk som hende med tre og et halvt års uddannelse og erfaring i kreative tilgange til sundhedsfremme kan hjælpe her.

Bedre hygiejne på skolerne

I sit projekt citerer Nanna Rosgaard også en lærer, som har oplevet, at det skadede hendes relationer til eleverne, når hun påpegede, at toiletter var uhumske. Og netop sådan noget som at 'nudge' elever til at passe bedre på hygiejnen på skoletoiletterne, kan professionsbachelorer også hjælpe med.

"Med skolereformen bliver skolen en endnu større del af elevernes hverdag", understreger hun og håber samtidig, at den længere skoledag giver mere rum til sundhedsfokus. Selv om detaljerne langt fra er på plads, er der tegnet en sundhedsrettet linje med 45 minutters daglig bevægelse og skiftet fra hjemkundskab til madkundskab.

"Vores uddannelse gør os i stand til arbejde med den sundhedsfremmende proces fra start til slut og få  ideerne til kreative måder at gennemføre for eksempel seksualundervisningen på, arbejde med alkohol, rygning og så videre", siger Nanna Rosgaard og understreger, at sundhedsfremme ikke kun handler om at være slank og dyrke motion, seksualundervisning, KRAM, rygning og alkohol.

Nanna Rosgaard er i øvrigt formand for SES, som er et netværk for professionsbachelorer i ernæring og sundhed.