Debat

Spændende nordisk konference om sprogudvikling nu på dansk jord

I starten af marts måned afholdes den årlige konference om sprogudvilkingsmodellen Karlstadmodellen på dansk jord. Konferencen indeholder oplæg om inklusion, netværkssamarbejde og sprogtræning i børnehøjde. Oplæggene afholdes dels af professor Iréne Johansson og dels af familier og fagpersoner, der benytter modellen.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hvert år samles fagpersoner og familier til en årlig konference om Karlstadmodellen, og i år afholdes konferencen d. 3. og 4. marts i auditoriet på Roskilde Rådhus. Årets konference er blevet til i et samarbejde mellem IAKM (International Association for the Karlstad Model), IAKM-DK og  Roskilde Børn og Unge Inklusionscenter, og netop inklusion vil være et af temaerne på konferencen. Derudover vil der være oplæg om netsværkssamarbejde og den empowerment samt synergi, man oplever når et netværk fungerer optimalt samt oplæg omkring hvordan man i Karlstadmodllen arbejder med børns sproglige udvikling og især hvordan den tilpasses det enkelte barn.

Karlstadmodellen er en svensk sprogtræningsmodel udviklet af Iréne Johansson tilbage i 70´erne. Karlstadmodellen har som hovedformål at arbejde for alle menneskers ret til at lære, udvikle og anvende sprog, uanset diagnose, alder og forudsætninger. Visionen er at fremme et godt liv for den enkelte med respekt, delagtighed og ligeværd. Og netop derfor kan alle børn inkluderes i Karlstadmodellen, som er meget anvendelig i forbindelse med inklusion af børn med særlige læringsbehov og udsatte børn i dagtilbud og skoler.

Udover konferencen har man også mulighed for at tilmelde sig en kursusdag onsdag d. 5. marts, hvor der behandles 3 emner:

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

1. Skriften som mål. Et projekt om forberedende læseindlæring.

2. Hvis jeg kunne tale og blive forstået. Et projekt om taletræning med ganeplader.

3. Sprog og matematik.

Alle oplæg afholdes af Iréne Johansson

Mere information om konference, kursus, priser samt tilmelding kan findes på www.iakm.org