Fra 2001 ændrede fokus i folkeskolen sig mod prøver, handleplaner, målsætninger og elevens læsefærdigheder, og i 2006 blev folkeskolelovens formålsparagraf ændret. Hvor man før skulle "fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der medvirker til den enkelte elevs alsidige personlige udvikling, skal man nu som forberedelse til videre uddannelse efter folkeskolen "give eleverne kundskaber og færdigheder."

Pisa-test, 12-skala og læseprøver

Det betyder, at danske politikere nu lettere kan sammenligne folkeskolen med grundskoler i andre lande; det er Pisa-undersøgelserne og 12-skalaen eksempler på. I kølvandet på disse ændringer er der fulgt en række politiske tiltag, der skal kvalificere uddannelsessystemet gennem øget dokumentation og målbare resultater. I danskfaget ses det blandt andet ved, at læsning er blevet gjort til en disciplin ved folkeskolens afsluttende prøver, skriver André Højer i sit bachelorprojekt fra Læreruddannelsen i Skive ved Via University College.

Muligheder og begrænsninger

I sin praktiktid har han oplevet, at læseprøven ikke blot bruges som en afsluttende prøve men også i selve undervisningen. Det under André Højer, og med sit bachelorprojekt ønsker han at bidrage til en større bevidsthed om læseprøvens betydning. Hans problemformulering lyder: "Med udgangspunkt i en konkret brug af læseprøven fra folkeskolens afgangsprøve i en 9. klasse i dansk er jeg interesseret i at undersøge, hvilke muligheder og begrænsninger læseprøven har i forhold til elevens fortsatte læseudvikling, og hvordan man som lærer så kan anvende læseprøven i et fremadrettet læsepædagogisk perspektiv."

Prøven siger meget lidt

Der bør ikke være tvivl om, hvordan bestemte prøveresultater kan udlægges, og det er der med læseprøven efter 9.klasse, derfor er læseprøvens "potentiale med henblik på anvendelse i praksis er i denne henseende altså problematisk," Den klargør simpelthen ikke, hvilke læseteknikker, læsemåder og forhåndsviden eleven anvender, og siger derfor meget lidt om elevens læsefærdigheder, konkluderer Højer.

Tidspres skader de svageste læsere

Det behavioristiske læringssyn kommer stærkt til udtryk i læseprøvens udformning og formål, hvor evalueringsformen er summativ, og formålet er blandt andet en sammenligning af resultaterne på landsplan. Det er problematisk for den fremadrettede anvendelse, mener André Højer: et behavioristisk lærings- og tilsvarende læsesyn er slet ikke tidssvarende., og når formålet bliver at få indsigt i, hvor den enkelte elev er i læringsprocessen, må man tage udgangspunkt i individets forudsætninger. Men ved prøven skal eleverne læse meget hurtigt og med stor sikkerhed for ikke at komme i tidsnød. Resultaterne vil derfor være misvisende i forhold til læseforståelse og læsehastighed for i forvejen dårligt præsterende elever og andre elever, der har svært ved at arbejde under tidspres, argumenterer André Højer

Dertil kommer, at forskning viser, at når prøver også anvendes i formativt undervisning, kan der opstå en negativ udvikling af læselyst og -motivation, og det er igen specielt de allerede svagt præsterende elever, der rammes  "i form af reduceret læringsadfærd, manglende motivation og selvværd," refererer han Sven Erik Nordenbos forskning fra 2009.

Læseprøven kan virke negativt

Ivar Bråten peger også specifikt på at læsemotivationen aftager gennem skoleårene på grund af øget evaluering i skolen, hvor sammenligning og konkurrence vægtes. "Læseprøven kan altså få den helt utilsigtede virkning, at eleven udvikler sig negativt i forhold til læsning og læring generelt, især i en læseprøve som denne, der viser sig langt sværere og længere, end hvad selv Fælles Mål udstikker som rettesnor for en normal elevs kunnen," skriver André Højer, som refererer til Thomas Illum Hansen, som i sin forskning viser, at "overdreven fokus på bestemte tekstkompetencer... kan gøre danskfaget instrumentalt og mekanisk, sådan at forståelsen for og glæden ved litteratur forsvinder i mængder af bundne læs- og forstå-opgaver."  

Engagement giver gode resultater

"Denne sammenhæng mellem prøver og reduceret læringsadfærd er selvfølgelig problematisk i forhold til læseprøven, når der i Pisa-2009 har vist sig at være en signifikant sammenhæng mellem elevernes læseengagement og læseresultater," skriver Højer.

Der kan være god mening i, at eleven prøves på de områder, læseprøven foreslår: læseforståelse, læsehastighed og læseteknikker, siger han.  Men læseprøven viser overraskende lidt om netop det, som det var intentionen, at eleven skulle prøves i.  "Det er derfor svært at pege på et klart fremadrettet vækstpunkt for elevens fortsatte læseudvikling, hvorfor læseprøven giver meget lidt mening som evalueringsværktøj i undervisningen. Den er i bedste fald kun et begrænset instrument. Hvis man absolut skal anvende læseprøven i et fremadrettet læsepædagogisk perspektiv, og eleven har brug for og gerne vil forbedre sit læseniveau, kan man eventuelt fjerne sig fra læseprøvens oprindelige prøveform og tillade, at eleven besvarer spørgsmålene skriftligt og/eller fjerne tidsbegrænsningen, men det synes nu fornuftigst at anvende andre evalueringsformer, end folkeskolens afsluttende prøve i læsning."

Den bedst tænkelige?

På baggrund af bachelorprojektets analyse og diskussion af læseprøven må man undre sig over, at en læseprøve i den nuværende form overhovedet har lov at være elevens sidste møde med folkeskolen. Både i forhold til den forstærkende negative indflydelse læseprøven kan have på elevens læselyst, men også fordi man ved en nærmere gennemgang af læseprøven må problematisere og spørge om læseforståelse, fortolkning og kendskab til genrer overhovedet kan måles på tid i den nuværende prøveform," skriver André Højer. Han savner et læringsteoretisk grundlag for, hvorfor læseprøven er udformet, som den er, og spørger, om der i prøvevejledningen eller Undervisningsministeriets evaluering af de sidste mange læseprøver i dansk ved folkeskolens afsluttende prøver kan skabes dokumentation for, at den valgte evalueringspraksis skulle være den bedst tænkelige?

Hele professionsbachelorprojektet kan ses til højre under EKSTRA: Folkeskolens afsluttende prøve i læsning