Skolehaveprojektet Haver til maver på Krogerup Avlsgaard i Humlebæk er en af mange muligheder for at rykke udnervisningen uden for klasselokalet

Næsten alle lærere varierer undervisningsformerne

"Røv-til-bænk-undervisning", kalder KL-formand Erik Nielsen i Politiken i dag den undervisning, der finder sted i folkeskolen. Men KL’s egen undersøgelse viser, at 68 procent af lærerne hver eneste dag varierer undervisningsformerne mellem tavleundervisning, gruppearbejde, individuelt arbejde med videre.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

KL: Lærerne underviser alt for meget ved katederet

"Vi må væk fra den traditionelle røv til bænk-undervisning og frem mod mere  undersøgende og kreative undervisningsforløb, hvor man er aktiv og kan se  mening med det, man lærer. Vi ved, at de virkelighedsnære forløb fremmer  elevens læring, men det er ikke særlig mange, der bruger den tilgang. Skal  det lykkes at gøre undervisningen mere motiverende, er der behov for flere  praktiske forløb. Det fremgår klart af de tal", siger KL-formand Erik Nielsen i Politiken i dag påbaggrund af en undersøgelse, som KL har fået foretaget.

"Hvor ofte omfatter dine undervisningsforløb variation mellem f.eks. lærergennemgang af stoffet, individuelt arbejde, forskellige former for gruppearbejde, elevpræsentationer mv. grundet didaktiske og pædagogiske hensyn?" har konsulentfirmaet Rambøll spurgt på vegne af KL.

68 procent af lærerne svarer "dagligt", 20 procent "et par gange om ugen" og 8 procent "et par gange om måneden".

"At to tredjedele af lærerne faktisk bruger andre undervisningsformer i hverdagen - det er jo et positivt tal at bygge videre på i forhold til intentionerne med en ny reform", siger formand for Danmarks Lærerforenings skolepolitiske udvalg Bjørn Hansen. 

Lærerne er også blevet spurgt " Hvor ofte omfatter dine undervisningsforløb tid til individuelt arbejde, hvor eleverne arbejder selvstændigt med stoffet?". Her svarer 63 procent "dagligt", 29 procent "et par gange om ugen" og 6 procent "et par gange om måneden".

Lærerne varierer også undervisningen inden for de enkelte undervisningsformer. De er blevet spurgt "Når du gennemfører et undervisningsforløb med gruppearbejde, hvor ofte er der variation i gruppearbejdet baseret på didaktiske og pædagogiske overvejelser?" Her svarer 31 procent "dagligt", 37 procent "et par gange om ugen", 21 procent "et par gange om måneden" og 5 procent "et par gange i kvartalet".

Kun 4 procent af lærerne tager eleverne på ture uden for skolens område hver eneste uge. 42 procent gør det et par gange i kvartalet, 24 procent en gang hver halve år og 9 procent sjældnere.

Antorini henter input til forhandlinger fra skolens parter

"At mange lærere ikke tager ud af huset hver uge kan skyldes både praktiske og økonomiske forhold, men vi ser meget gerne, at de lokale omgivelser tages meget mere ind, hvor det er relevant og understøtter det faglige indhold i undervisningen. Det er også vores mål med debatoplægget 'Sammen gør vi en god skole bedre'", siger Bjørn Hansen.