FTF: Vold bør nævnes i arbejdsmiljøloven

Hver tiende lærer, socialrådgiver og pædagog er udsat for vold og trusler på deres arbejde. Der står ikke noget om vold og trusler i arbejdsmiljølovgivningen. Det bør der laves om på, mener formand for FTF, Bente Sorgenfrey.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Vold er et stigende problem blandt velfærdsmedarbejdere. I 2001 var otte procent af underviserne udsat for vold og trusler. Det var steget til ni procent i 2006, og i FTF's nye store undersøgelse er tallet helt oppe på 12 procent. Det er på FTF-området kun overgået af dag- og døgninstitutionerne, hvor 15 procent bliver udsat for vold og trusler.

Vold og trusler skal anmeldes

Arbejdsskadekonsulent i BUPL Jacob Madsen peger på inklusion som en årsag.

"Der er en problemstilling omkring inklusion, hvor børn med særlige behov skal være en del af almindelige skoler og SFO'er. Der bliver ofte ikke sat de nødvendige ressourcer af til det. Det kan være et problem i forhold til den nødvendige faglighed", siger han.

Svigtet

Specialskoler har størst problemer

Arbejdsmiljøkonsulent i DLF Birthe Hansen siger, at voldsepisoder ikke er hovedreglen på almindelige folkeskoler.

"Vores største problem er på de store specialskoler. Der er også elever uden sprog. At kommunikation er uden sprog betyder også, at det er mere fysisk. Også når det er negativ kommunikation, og det kan være et problem," siger Birthe Hansen.

Der kan være tale om mange forskellige former for vold.

"Det kan være at kaste med, hvad der ligger foran eleven på bordet. At rive og spytte. Elever, der står ved siden af læreren og råber ham eller hende lige ind i ansigtet. Det kan være et mønster i en lang periode og ekstremt hårdt," siger Birthe Hansen.

Sorgenfrey: Lav en voldspolitik

Formand for FTF Bente Sorgenfrey opfordrer til, at alle arbejdspladser får en voldspolitik, så der ikke er nogen risiko for, at den enkelte står alene med oplevelsen og reaktionerne.

Skoleledere svigter voldsramte lærere

"Vi har allerede i 2008 lavet en aftale for det offentlige område om, at alle arbejdspladser skal have en plan for håndtering og forebyggelse af vold. Nu er tiden kommet til at få kigget på effekten af de aftaler, for antallet af voldsramte falder jo ikke. Det kan vi ikke leve med," siger hun.

Der står noget konkret om vold og trusler i arbejdsmiljølovgivningen, men det bør der gøre, mener FTF-formanden. Det vil sende et klart signal til arbejdsgiverne, siger hun.

Vold skal heller ikke længere registreres som en del af betegnelsen faldulykker hos Arbejstilsynet, mener Bente Sorgenfrey. 

"Vi må ændre systemet, så Arbejdstilsynet kan registrere udviklingen i voldsepisoder. Det vil give meget mere fokus på problemet for arbejdsgivere, myndigheder og politikere", siger hun.

 

 

Læs mere