Vold/trusler
0   895

Svigtet

Gentagne slag, spark og tilråb får den erfarne specialklasselærer Lotte til at søge hjælp hos skolelederen. Men hun får ikke den hjælp, hun har brug for.

Gummiskoen hamrer mod hendes skinneben. Drengen brøler og bander af sine lungers fulde kraft. Han åbner munden og spytter hende i ansigtet. Lotte forsøger at holde ham fast, mens en lærer trækker af med den anden dreng i slagsmålet. Drengen flår i hendes bluse, kradser og forsøger at sparke hende igen. Han svinger sin jakke mod hendes hoved.

»Jeg må tage fat i ham og få ham væk fra de andre«, tænker Lotte. I det samme mærker hun en skarp smerte i højre arm, da drengen sætter alle kræfter ind på at rive sig løs. Hun giver slip, og drengen løber ud ad glasdøren mod fritidshjemmet.

Artiklen fortsætter under banneret

Lotte står forpustet og chokeret tilbage. Hun har ondt i hele kroppen efter spark og slag, og der er noget helt galt med hendes arm.

Langsomt går hun mod lederens kontor, mens tankerne fyger gennem hovedet. »Det her er simpelthen gået for vidt. Jeg kan ikke stå alene med ansvaret«.

De sidste fire år har Lotte og hendes pædagoguddannede kollega skabt en tryg ramme for fire børn i en lille succesfuld ADHD-klasse. Nu er det blevet et sted, hvor kommunen sender flere børn, der har forskellig alder og forskellige problemer og diagnoser, hen. Kollegaen er sygemeldt med stress, og Lotte er ikke sikret en fast vikar.

Nu må ledelsen hjælpe. På skolelederens kontor står hun rystet og fortæller, at hun vil skadesanmelde det, hun lige har oplevet, og hun anmoder om supervision. Efter en kort samtale med skolelederen kører hun hjem. Sidder ved køkkenbordet i hendes og Jens' nyistandsatte hus og stirrer tomt ud over rørskoven og søen.

Mest vold på specialskoler

Det er i en specialgruppe, Lotte oplever overgrebet. Lærere, der arbejder i specialklasser og i klasser for elever med særlige behov og psykiske lidelser, er mere udsat for vold og trusler end lærere i normalskolen. En endnu ikke offentliggjort undersøgelse fra Arbejdsmedicinsk klinik i Herning viser, at over 50 procent af lærerne på specialskolerne inden for det seneste år er blevet truet med bank minimum én gang. 16 procent er udsat for det ugentligt. Selv om lærere på specialskoler oplever vold og trusler i dagligdagen, er de generelt meget tilfredse med deres arbejdsmiljø.

LOTTE


Lotte er i dag 64 år.

Hun er gift og har voksne børn og børnebørn.

Uddannet lærer fra 
Københavns Dag- og Aftenseminarium i 1975, speciallærer fra 1989.

Hun har arbejdet på specialskoler, som lærer i børne- og ungdomspsykiatrien, på heldagsskole og som lærer for flygtningebørn.

Lotte har ønsket at ændre sit rigtige navn i denne artikel, men hendes navn er kendt af redaktionen.

Sådan har Lotte også haft det i de 37 år, hun har arbejdet med børn med særlige behov. Børn har råbt og skubbet. Men det har aldrig føltes så grænseoverskridende, og hun har altid vidst, at der var støtte lige om hjørnet.

Sygemeldt

Efter en meget urolig nat ringer Lotte tidligt om morgenen til skolelederen og beder om en samtale. Hun kan ikke bare gå ind i klassen, som om intet var hændt. Hun kan mærke hjertet hamre, og hendes arm dunker og smerter. De aftaler, at hun skal komme og tale med lederen, en halv time før timen starter, men da hun går ind mellem de lave røde bygninger på skolen, er han på vej ud. Han henviser hende til vicelederen, men han er optaget. Efter at have ventet et stykke tid ved disken i forkontore

t må hun gå over og møde eleverne i klassen.

Det næste halve år bliver et mareridt for Lotte. Dag efter dag skal hun møde drengen, der rev hendes arm af led. Hans udbrud bliver værre og værre. Lotte kan mærke al sin ro, sikkerhed og styrke sive ud, i takt med at autoriteten forsvinder. Søvnløshed, angst, hukommelsesbesvær og kvalme melder sig, og lægen vil have hende sygemeldt.

»Jeg tør ikke tage ansvaret for ADHD-klassen på de nuværende betingelser. Jeg tør ikke tage ansvaret for elevernes sikkerhed«, skriver hun blandt andet til ledelsen og beder igen og igen om hjælp.

Skoleledere svigter ansvar

Lotte står ikke alene med oplevelsen af ikke at få den hjælp, hun søger hos ledelsen. Seks ud af ti lærere, der inden for det seneste år har været udsat for vold eller trusler, har ikke fået hjælp fra deres leder efter hændelsen, viser Folkeskolens undersøgelse. Og lige under halvdelen af de lærere, der fik hjælp, mener, at hjælpen kun var delvis tilstrækkelig eller ligefrem utilstrækkelig.

Pengene styrer pædagogikken

»Det her betyder endnu en pensionist på overførselsindkomst«, tænker Lotte, da hun sidder alene ved træbordet i spisestuen. Hun mærker efter varmen fra klinkern

e under de bare fødder, mens tårerne løber ned ad hendes kinder. Hun har været sygemeldt i tre måneder, og erkendelsen står lysende klart for hende: Jeg kan ikke fortsætte med at arbejde på den her måde.

Alligevel er beslutningen ubærlig. 37 år, hvor hun har elsket sit arbejdsliv og arbejdet for at hjælpe de børn og unge, der havde det sværest, skal slutte med, at hun forlader folkeskolen et år før tid. Og problemerne forsvinder jo ikke med mig, tænker hun. Det er blevet økonomien, der bestemmer pædagogikken og strukturen. Eleverne kan hjælpes til at mestre deres vanskeligheder, hvis man har respekt for deres behov og prioriterer kvalificeret personale og gode lokaler. Man kan ikke undervise adfærdsforstyrrede, udadrettede og personlighedsforstyrrede elever sammen med små, sarte autist-elever. Deres behov er vidt forskellige, tænker Lotte.

Efterskrift


Men efter en uge, hvor hun græder og burer sig inde, kommer hun op til overfladen og begynder at se fremad. Arbejdsskadesanmeldelsen resulterede i et opkald fra Danmarks Lærerforenings konsulent. Her var der en, der arbejdede for Lottes sag. Overgrebet er nu anerkendt som en arbejdsskade. Et år senere er det et stort åbent smil, en fast gang og en ukuelig evne til at se det skæve og positive i enhver situation, der kendetegner den høje kvinde ved fjorden. Men sorgen over at forlade sit dejlige job som skolelærer er der stadig.

Skolelederens kommentar

Skolelederen på Lottes skole fortæller, at skolen har en voldspolitik, som de altid følger. Af hensyn til elever og kolleger ønsker han ikke at kommentere på detaljer, men fortæller, at blandt andet lærerfravær på grund af sygemelding gjorde det vanskeligt at sikre en stabil håndtering af klassen. Elevgruppen i ADHD-klassen var blevet bredt sammensat. Det er muligt med de rette undervisningsaktiviteter, mener han og fortæller, at eleverne klarer sig godt i deres nuværende tilbud.

Skolen har i perioder sat en ekstra lærer på klassen, og personale fra et af kommunens resursecentre har givet lærerne supervision.

Lederen fortæller, at der har været meget ledelsesfokus på klassen og lærerne, og kolleger har i perioder forsøgt at understøtte. Han og viceskolelederen har holdt flere samtaler med Lotte om sagen.

Han understreger, at det aldrig skal tolereres, at lærere udsættes for vold eller trusler. Men i den givne situation mener han at have gjort, hvad han kunne for at støtte klassen, eleverne og Lotte.

 

Folkeskolens undersøgelse

Undersøgelsen baserer sig på svar fra et repræsentativt lærerpanel. 468 har besvaret spørgeskemaet elektronisk. Undersøgelsen er foretaget af Scharling Research i perioden 28. februar 2012 frem til den 7. marts 2012.

Se undersøgelsen til højre

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ