Skoleledere svigter voldsramte lærere

To ud af tre lærere, der har været udsat for 
vold eller trusler, har ikke modtaget hjælp fra 
skole­lederen. Skolelederne skal tage hånd om 
problemet, lyder det fra undervisningsministeren.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hver sjette lærer har inden for det seneste år været udsat for vold eller trusler på arbejdet, viser en ny undersøgelse, som Scharling Research har udarbejdet for fagbladet Folkeskolen. 63 procent af de ramte lærere svarer, at de ikke har fået hjælp fra skolelederen i forbindelse med hændelsen.

»Min leder er også nervøs ved voldelige børn, så jeg føler ikke, jeg kan hente så meget hjælp der«, fortæller en lærer i undersøgelsen.

Undervisningsminister Christine Antorini (Socialdemokraterne) mener, at det er uacceptabelt, at lærere udsættes for vold og trusler på arbejdet. Hun opfordrer skolelederne til at tage ansvar.

»Når så mange oplever det, er det et klart signal til skoleledelserne om, at det her er et problem, som de skal tage hånd om«, siger undervisningsminister Christine Antorini.

Hemmelig voldspolitik

Alle kommuner skal ifølge overenskomsten fra 2008 have retningslinjer for vold, mobning og chikane. Men mere end en tredjedel af lærerne har ikke en voldspolitik eller ved ikke, om deres skole har en voldspolitik. Lærernes formand Anders Bondo Christensen understreger, at det er vigtigt, at skolerne har en klar politik, som bliver fulgt.

»Jeg hører, at lederen nogle gange taler hændelsen ned. Lederen forklarer, hvorfor eleven var presset og derfor handlede, som han gjorde, i stedet for at tage udgangspunkt i lærerens situation og i, at det er læreren, der skal have hjælp«, siger Anders Bondo.

Svigtet

Formand for Skolelederforeningen Anders Balle er overrasket over, at ramte lærere ikke får hjælp fra lederen.

»Det undrer mig. Det er rigtig vigtigt, at der er fuld opbakning i sådanne situationer. Både psykisk og fysisk og planlægningsmæssigt. For det er en alvorlig situation, og den skal håndteres professionelt«, siger Anders Balle. Han mener, at det i høj grad handler om at tænke på trivslen på skolen generelt. »Det er vigtigt at have fokus på, hvordan man sikrer gensidig respekt. Det er jo ikke noget, man lige gør på en morgensamling«.

Vigtigt at anmelde

Mere end halvdelen af de lærere, der har været udsat for trusler det seneste år, svarer, at de ikke har anmeldt episoden. Når lærerne anmelder, gør de fleste det kun internt til skolelederen. Derfor er det meget vigtigt, at lederen går videre med anmeldelsen, siger psykolog fra Arbejdsmedicinsk klinik i Herning Lars Peter Andersen.

»Skolelederen skal gå videre med sagen. Det går ikke, at han eller hun ser på læreren og tænker, at han ser nu ud til at have det godt, selvom han fik et spark. Så vil læreren også underspille det og tænke nå ja, det betød jo ikke noget«, siger Lars Peter Andersen. Han lægger vægt på, at lederens indstilling er altafgørende i de her sager. »Hvis ledelsen synes, det er ligegyldigt eller mindre betydningsfuldt, så falder det hele til jorden«.

En anden grund til at anmelde selv mindre episoder er, at mange gentagne episoder pludselig kan få en lærer til at bryde sammen, og hvis alle episoder ikke er registreret, så kan episoderne ikke blive anerkendt som en arbejdsskade, og læreren har ingen mulighed for at få erstatning.

»Sagerne skal anmeldes. Og det skal man gøre i sin lokale kreds. Så er det dem, der sender sagen ind til vores arbejdsskadeteam, der er enormt dygtige til at løfte de arbejdsskade- og erstatningssager, hændelserne ofte udmønter sig i«, siger arbejdsmiljøkonsulent 
i DLF Birthe Hansen.