Bachelorprojekt

Integration af elever med socio-emotionelle vanskeligheder kræver tydelig ledelse

Lærerne har brug for efteruddannelse og sparring. Og ledelsen skal vise vejen, ellers lykkes inklusionen af elever med socio-emotionelle vanskeligheder ikke, siger Heidi Egedal i dit bachelorprojekt.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Var det virkelig nødvendigt, at disse elever var blevet ekskluderet fra deres klassekammerater? Heidi Egedal var noget skeptisk, da hun skulle i praktik i en specialafdeling for elever med AKT-vanskeligheder på Aars Skole i Vesthimmerland Kommune. Men hun oplevede hurtigt, hvor vigtigt et arbejde lærere og pædagoger i afdelingen udfører, fortæller Heidi Egedal i sit bachelorprojekt fra Læreruddannelsen i Silkeborg ved Professionshøjskolen Via.

Ekspertise, skepsis og manglende samarbejde

Afdelingens personale har en enorm ekspertise efter mange års arbejde med elever, som har svære adfærdsmæssige vanskeligheder. "For mig var det dermed indlysende, at der skulle udveksles erfaringer mellem special- og almenafdelingen!"  Men samarbejde "var i efteråret 2011 endnu ikke noget, man benyttede sig ret meget af. Endvidere fornemmede jeg, at skolens lærere i almenafdelingen var meget skeptiske omkring inklusion af elever fra skolens specialafdeling," skriver Heidi Egedal.

En mere inkluderende folkeskole?

Refleksionerne efter praktikken førte frem til følgende problemformulering for bachelorprojektet i specialpædagogik: "Hvordan mindsker man eksklusion af elever med socio-emotionelle vanskeligheder til specialtilbud, med henblik på at skabe en mere inkluderende folkeskole? Hvilke udfordringer sætter det lærere og skoleledere overfor?"

Efter at have undersøgt, hvorfor der de senere år er blevet udskilt flere og flere elever, lyder hendes sammenfatning: "Den senmoderne samfunds aftraditionalisering og opbrudte normsæt, stigende individualisering hos de unge, stigende antal diagnosticeringer, ændrede undervisningsformer, lærer og pædagoger med manglende kompetencer, manglende børneopdragelse fra fraværende forældre samt skolens måde at organisere sig på, er nogle af de forklaringer, der er i spil. Indsatsen for at mindske eksklusionen og i stedet bringe inklusionstænkningen på banen skal derfor inddrages og foretages af mange forskellige aktører."

Derfor skal det være let at være i skole

Forvirret kan man hurtigt blive: I Susannes time må man godt have hat på, men det må ikke i samfundsfagstimerne med Henrik? Derfor handler, det at gå i skole især om at kunne gennemskue

skole-konteksten, og elever, som er belastet af socio-emotionelle vanskeligheder, kan have svært ved at finde hoved og hale i det, der sker, for der kan findes et utal af forskellige regler på den samme skole. For disse elever kommer undervisningen og det faglige indhold ofte i anden

række. "Det man skal lære i skolen, er svært, så derfor skal det være let at være i skole," skriver Heidi Egedal med reference til Christian Warming.

Læreren skal vise tydelig ledelse

Ønsket om en mere inkluderende skole kræver en generel skoleudvikling, hedder det i Heidi Egedals sammenfatning. "Skolens som organisation må være indstillet på, at der skal ryddes op i gamle værdier og standpunkter. Ledelsen skal tage føringen i denne implementering af inklusion, men det er særdeles vigtigt, at lærerne er med og viser vejen i klasselokalet. Lærerens kompetencer i relationsarbejde og klasseledelse har stor betydning for arbejdet med at inkludere elever i det almene klassemiljø. Derfor er det vigtigt at lærerne viser tydelige lederegenskaber, og at det foregår i samarbejde med kollegerne, så eleverne kan finde ud af at navigere i skolen og ikke bliver forvirret af forskellige regler. Et konkret redskab, lærerne kan gøre brug af i deres daglige arbejde, kunne med fordel være undervisningsmetoden Cooperative Learning, da erfaringer viser, at det har positiv effekt på inklusionsarbejdet. LP-modellen er også en ideel analysemodel for lærerne at anvende i fællesskab for at komme vanskelighederne til livs. Endvidere er et øget fokus på og brug af AKT-indsatsen væsentlig i inklusionsarbejdet, da man her kan hente kvalificeret viden, hvis man som lærer eller team er kørt fast i nogle vanskeligheder og ikke har de fornødne værktøjer til at løse disse."

Læreren skal agere GPS

Klasseledelse handler ikke kun om at uddele ansvar, understreger Heidi Egedal.  Det handler også om "at være tydelig i sine krav til eleverne, reglerne i timerne og de strukturer undervisningen består af, så de er klar over, hvad man må og skal i den pågældende lærers timer. Lærere må præstere klasseledelse i "et inkluderende perspektiv", refererer hun Rasmus Alenkær. Alleelever skal lære at navigere i fællesskabet. "Læreren skal dermed agere GPS indtil vedkommende har lært alle elever at kunne navigere rundt i skolens vejnet. Dette kan tage lang tid, og for nogen vil det altid være nødvendig med en GPS som hjælper. Men det er lærerens opgave at ændre på konteksten og øge navigationsmulighederne for de elever, der har særligt behov for dette. Læreren skal forhindre, at eleven ender i en blindgyde, hvor den uhensigtsmæssige adfærd bliver altoverskyggende, og eleven derfor anses som det sorte får i klassen."

Inklusion er gensidig tilpasning

Den inkluderende skole er kendetegnet ved gensidig tilpasning, og at den skal udvikle sig løbende for at holde sig opdateret omkring sin målgruppe: eleverne, mener Heidi Egedal.  Men det er ikke muligt at inkludere alle elever, skriver hun i sin konklusion. Børn kan have meget svære emotionelle vanskeligheder, som de har pådraget sig tidligt i deres liv, og de kan have mindre følelsesmæssige problemer, som fx kan være opstået efter forældrenes skilsmisse.

Det kræver en omfattende udvikling at blive en mere inkluderende skole. Skolerne skal luge ud i gamle værdier og standpunkter og være klar til at se kritisk på egen praksis. Ledelsen skal vise vejen og tage ansvar, men det skal ske i et tæt parløb med lærerne… Og så har lærerne brug for efteruddannelse, "så de kan forbedre deres kompetencer inden for feltet, socio-emotionelle vanskeligheder.

Brug for sparring og ledelse

Det er ikke muligt at skabe et mere inkluderende klasserum, hvis ikke man som lærer er klar over, hvad denne elevgruppes vanskeligheder består af." Derfor skal der bruges flere resurser på efteruddannelse og mere støtte i klassen, fx "i form af AKT-vejledning eller implementering af en fælles analysemodel som LP-modellen, så lærerne ikke står alene med udfordringen. Lærerne har brug for sparringspartnere, og de har brug for en tydelig ledelse, der kan vise dem vejen i denne proces omkring inklusion af elever med socio-emotionelle vanskeligheder."

Hele professionsbachelorprojektet kan findes via linket til højre under EKSTRA: "Inklusion af elver med socio-emotionelle vanskeligheder"