Skoleledelse
0   776

Skoleledere vil ud at se lærerne undervise

Workshoppen ”Skoleledelsen ud i undervisningen” blev et tilløbsstykke på det første af tre arrangementer, hvor Skolerådets formandskab fortæller om sin årsberetning, der fokuser på pædagogisk ledelse. Flere skoleledere ser allerede deres lærere undervise.

Skolelederne sad så tæt i klasselokalet på læreruddannelsen i Aarhus, at ingen kunne luske ud af døren før tid. Halvdelen af de knap 100 deltagere i debatmødet om skoleledelse valgte at deltage i workshoppen om, hvordan skoleledelsen kan flytte fokus fra undervisningsprocessen til, om undervisningen virker. Den anden halvdel fordelte sig på to andre workshopper om henholdsvis skoleledelsen som facilitator og om kommunen som leder og sparringspartner.

At workshoppen om den praktiske tilgang til undervisningen blev et tilløbsstykke, kommer ikke bag på Skolerådets formand, Jørgen Søndergaard.

"Skolelederne ved godt, at de står med en stor udfordring. Det er både svært for dem at skaffe sig tid til at komme ud i undervisningen, og der er heller ikke tradition for det i skolens kultur. Skolelederne er optagede af, hvordan de får lukket døren til klasseværelserne op", siger han.

Dygtige lærere har også brug for anerkendelse

Artiklen fortsætter under banneret

Workshoppen blev ledet af Kirsten Birkving fra Skolerådets formandskab. Til daglig er hun skoleleder på Kokkedal Skole i Nordsjælland, og hun tænker meget over, hvordan hun og den øvrige ledelse kan komme tættere på undervisningen.

"En ting er at sige godmorgen og sikre sig, at alt er i orden, men hvorfor er det så svært at komme tæt på undervisningen? Alle, der har været lærer i mindre end syv år, savner sparring. Så er der en gruppe, som er bekymrede for, om de gør det godt nok, men vi forsømmer også de rigtigt dygtige lærere. De har også brug for anerkendelse", indledte Kirsten Birkving og fortsatte: 

"Det giver mere mening for mig at være med i undervisningen fremfor at skulle slukke brande og fjerne elever. Men hvad kan vi se efter? Hvad kan vi bruge af redskaber? Hvordan gør vi det? Eller hvorfor gør vi det ikke?"

Flere skoleledere tog ordet for at fortælle, at ledelsen hos dem kommer ud til lærerne. En af dem var Lars Nedergaard, skoleleder på Kalbyrisskolen i Næstved.

"Vi er ude at se undervisning to gange om ugen og evaluerer senere samme dag. Det flytter vi ikke, uanset om skolechefen kalder, eller brande skal slukkes. I begyndelsen måtte vi trække lærere til, som ville have besøg af os, men nu opsøger lærerne os", fortalte han.

Besøg kaster en større respekt om skolelederen af sig

Formandsskabets beretning er kraftigt inspireret af et besøg i Ontario sidste år. På ti år har den canadiske provins løftet elevernes faglige resultater betragteligt.

"Vi så skoleledere, som havde en serie af resultater foran sig, når de skulle tale med en lærer om hans undervisning. Det var helt tydeligt, at de altid har noget konkret at spørge ind til, når de er ude hos lærerne", sagde Kirsten Birkving og foreslog, at danske skoleledere tager udgangspunkt i blandt andet trivselsmålinger, fraværsstatistikker og faglige resultater.

"Læseresultaterne er et godt eksempel på, at vi har fået noget at se på, fordi vi accepterer læsetest som en indikator på elevernes niveau", sagde Kirsten Birkving.

På Kalbyrisskolen sætter man tre mål op for undervisningen, som lærer og leder skal følge op på.

"Det er tidskrævende at følge undervisningen, men det er vigtigt, at vi gør det. Så kan andre udfylde de skemaer, der handler om alt muligt andet end undervisning. Vi kan se, at eleverne rykker sig fagligt. Det kan der være mange grunde til, men vores besøg i klasserne er også med til at udvikle arbejdsmiljøet. Lærerne tænker ikke længere om mig: 'Det er godt nok længe siden, at du har undervist, så hvad ved du om, hvad der foregår?' Der står en større respekt om mig i dialogen", sagde Lars Nedergaard.

Lærere bruger deres pædagogiske og didaktiske begrebsapparat

Også på Skovbakkeskolen i Odder kommer ledelsen ud i undervisningen.

"Min forgænger udviklede seks kriterier for god undervisning og lavede skemaer, som to lærere går sammen om at udfylde. Her skal de sprogliggøre over for hinanden, hvad eleverne skal lære, og hvordan de skal gøre det", fortalte Jette Nauntofte, der tiltrådte som skoleleder for fire år siden.

Skemaet afleverer makkerparret til ledelsen, som så spørger ind til, hvad lærerne vil have, at man skal lægge mærke til under besøget.

"Vi aftaler et antal besøg, og bagefter interviewer vi et antal elever om, hvad de har lært. Det er ikke altid det samme, som lærerne tror, men det giver grundlag for en god dialog om undervisningen Det giver også nogle gode diskussioner, at lærerne får det pædagogiske og didaktiske begrebsapparat i brug. Det smitter af på den måde, de taler om undervisning på i deres team", sagde Jette Nauntofte.

Skoleledere skal italesætte deres didaktiske viden

Endnu to-tre skoleledere fortalte om, hvordan de griber opgaven an, men ellers var der bred enighed om, at skoleledere kommer for lidt ud i klasserne.

"Vi kommer, når lærerne råber brand, men vi forsvinder igen, når branden er slukket. Det er en kedelig måde at være leder på. I Ontario sætter man eleven i centrum, men de allervigtigste i verden er lærerne, så derfor er skoleledelserne tæt på lærerne og deres undervisning. Det handler hele tiden om at lede lærerne", sagde Kirsten Birkving.

Selv har hun tænkt sig at holde et oplæg for forvaltning og politikere i Fredensborg Kommune om, at pædagogisk ledelse er det vigtigste, at en skoleleder bruger tid på i forhold til skolens udvikling.

"Derfor skal de lade mig få mulighed for at gøre det. Vi skal blive mere tydelige om, hvad det er, vi kan i vores profession. Vi skal italesætte vores didaktiske viden, for her ligger nøglen til at få alle elever med gennem undervisningsdifferentiering", sagde Kirsten Birgving.

Knappe resurser kan gå ud over antallet af vejledere 

Der er stor opbakning til, at der skal mere fokus på at udvikle undervisningen, konstaterede Jørgen Søndergaard, formand for Skolerådet, efter debatten.

"Skolelederne er glade for, at vi sætter pædagogisk ledelse højt på dagsordenen. Men vi hører også, at de er pressede på resurserne, så det er svært for dem at blive ved med at have mange resursepersoner, fordi disse lærere skal have mindre undervisningstid for at kunne løse deres opgave som vejledere for kollegerne", siger Jørgen Søndergaard.

Skolerådet holder nye debatmøder om skoleledelse på University College Syddanmark i Kolding i eftermiddag og på Professionsskolen Metropol i København fredag den 26. oktober. Det er gratis at deltage. Læs mere via linket til højre, hvor du også finder den debatavis, som Skolerådet har udgivet om sin beretning.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ