Julia Fearrington, dansk- og idrætslærer på Tre Falke Skolen i Frederiksberg Kommune, bruger gerne af sine erfaringer fra danskundervisningen også når hun står i skolens gymnastiksal.

Hun oplever, at idræt kan motivere flere elever til at engagere sig i faglig læsning.

"Det, idrætten kan, og som er værdifuldt, er, at man 'sætter krop' på alt. Det er ikke læsning eller sprog for sprogets egen skyld. På den måde kan man få flere til at læse, fordi de ved, at det kommer til at handle om at bruge deres krop", siger Julia Fearrington.

Hendes arbejdserfaringer har blandt andet ført til, at Videncenter for Læsning inviterede hende og hendes elever til at deltage i et projekt om faglig læsning og skrivning i idræt.

Idræt kan sagtens invitere til faglig læsning

Idræt har en helt anden forståelsesramme Netop det, at idræt er et kropsligt fag, betyder, at der er en helt anden forståelsesramme end i de skriftlige fag.

"Der er en lang række kerneting i idræt og i fælles mål, for eksempel kropsbeherskelse, fair play-kultur og så videre, som man godt kan beherske og have stor forståelse for, uden at man sætter de specifikke ord på dem", siger Julia Fearrington.

"Hvis man laver springgymnastik og kan påpege, at der 'sker noget mærkeligt med et overslag' på et bestemt tidspunkt, så får man stadig italesat det. Og hvis man også kan se og vise, hvornår det sker, så er man jo opmærksom på det, selvom man ikke nødvendigvis bruger fagudtrykkene".

Savner whiteboards i idræt Der er dog stadig en række elever, som ikke har den samme kropsforståelse. Ofte vil det for disse elever netop give mening at få sat skriftlige ord på øvelserne, fortæller Julia Fearrington.

"I basketball er der for eksempel et kast, som hedder et 'lay-up'. Da vi kørte et undervisningsforløb i basket, gav det kast først mening for en gruppe af eleverne, da de så det på skrift. 'Nårh, det er et 'læg-op'. Og så kunne de pludselig forstå, at de jo bare skulle 'lægge' bolden op. Jeg havde sagt 'lay-up' hundrede gange, men måske har de bare tænkt, det var et dansk ord, som de ikke kendte, eller som ikke gav mening for dem."

Netop i forhold til at udnytte mulighederne for brug af sprog, visualisering og italesættelse optimalt, vurderer Julia Fearrington, at det vil gøre en kæmpe forskel og give nye muligheder, hvis man kunne bruge whiteboard i idrætdundervisningen.

"Kopier duer ikke rigtig, for tit har eleverne ingen idrætsmappe, og kopierne bliver væk. Den praksis tror jeg, mange lærere går død i. Men med et whiteboard kan man hurtigt visualisere, hvad eleverne skal, og hvordan det specifikt kan udføres", siger hun.