Anmeldelse

Status på idrætsfaget 2011

Hvor er idrætsfaget på vej hen?

Væsentligt indlæg i diskussionen om idrætsfaget. Alle idrætslærere skal kende, læse og navigere ud fra rapporten. På læreruddannelserne er rapporten et must.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Idræt er skolens vigtigste bevægelsesfag. Et fag, hvor kropslig læring og kropslig glæde er altafgørende faktorer. Men bevæger idrætsfaget i folkeskolen sig i den rigtige retning? Unge dropper motion og bevægelse – kun halvdelen af unge i 7.-9. klasse dyrker motion i fritiden, så skolens idrætsmiljø er en særdeles vigtig dimension.

Fakta:

Titel: Status på idrætsfaget 2011

Forfatter: Jesper von Seelen, Mette Munk

Forlag: Kosmos

I 2004 gennemførte Danmarks Evalueringsinstitut undersøgelsen ”Idræt i Folkeskolen”, hvor idrætsfaget blev evalueret. "Status på idrætsfaget 2011" (SPIF-rapporten) er en opfølgning på de problemfelter, rapporten fra 2004 fremhævende, men undersøgelsen har også et selvstændigt fokus på status på idrætsfaget.

SPIF-rapporten behandler en lang række aktuelle problemstillinger i relation til idrætsfaget, som er vigtige for alle aktive idrætslærere i folkeskolen. Rapporten behandler både det faglige og pædagogiske arbejde, idrættens placering og status og vilkår for idrætsfaget.

Siden 2004 er der ifølge rapporten udviklet positive elementer i idrætsfaget. De fleste lærere, der underviser i idræt, er linjefagsuddannede, der udarbejdes årsplaner og evalueres. Men det ser også ud til, at der bliver en stadig større kløft mellem de dygtigste og de mindre dygtige elever, måske på baggrund af indholdet i idrætstimerne. Derved ses et tydeligt fravær fra undervisningen, især hos pigerne. Det betyder, at der sker en stadig stigende polarisering af sundhed, bevægelse og idrætsdeltagelse, der i særlig grad skævvrider udbyttet af idrætsfaget.

Det ser også ud til, at faget målsættes alene ud fra ”kroppen og dens muligheder” (centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF)) og ikke i tydelig grad ud fra ”idrættens værdier” og ”idrættens kultur”, der udgør de tre CKF'er, som skal fastholdes gennem Fælles Mål for idræt. Altså med risiko for, at det er aktiviteter frem for læring, der er centralt placeret i folkeskolens idrætsundervisning.

SPIF-rapporten er en væsentlig og kompetent faktor i diskussionen af faget idræt. Alle idrætslærere skal kende, læse og navigere ud fra rapporten.

For idrætsstuderende på læreruddannelserne er det et must at kende og bruge denne rapport.