Forældreformanden siger, at det også er sådan mange forældre tænker.

"Der er bedre tid til hver elev, når der ikke er så mange i klassen. Det er jo let at regne ud, hvor meget tid læreren har til den enkelte i en lektion, hvis der er 28 elever i klassen, sammenlignet med, hvis der kun er få", siger Vera Rosenbeck.

Danske Skoleelever mener, at 22 elever i klassen er optimalt. Så er der hverken for mange eller for få. Læreren har tid til at svare på elevernes spørgsmål, og så lærer eleverne mere.

"Hvis man hæver klassekvotienten til 35 elever, som Silkeborg ønsker, så er det klart, at læreren ikke har tid nok", siger formanden.

At det senere kan resultere i et dårligere generelt uddannelsesniveau og dermed i lavere løn, er ingen overraskelse for eleverne.

Men Danske Skoleelever mener også, at en klasse kan blive for lille. Det er vigtigt, at man i folkeskolen møder mennesker fra forskellige sociale lag. Vera Rosenbeck fremhæver ideen med større skoler og mindre klasser, for så er der et stort elevgrundlag, basis for at arbejde på tværs og for at lære forskellige mennesker at kende.

Hun har selv gået i to klasser. Fra 5. klasse har hun gået sammen med 23-24 elever, men hun startede i en klasse med 27 elever. Over nogle år faldt antallet til 14.

"Jeg gik på en landsbyskole, og mange flyttede til byen i løbet af årene. Det gjorde jeg også fra 5. klasse. På de yngste klassetrin savnede jeg at møde mennesker, der var meget anderledes end mig. Det handler også om miljøet. Det kan blive et noget indelukket samfund med kun 14 elever i et lille landsbysamfund", siger Vera Rosenbeck.

Mange faktorer tæller

Forældre har ofte lettere ved at bakke den mindre skole op, fortæller formand for Skole og Forældre Benedikte Ask Skotte.

"Det er altid spændende med undersøgelser, og vi vil lytte til sådan noget, fordi mange forældre har fornemmelsen af, at klassestørrelse betyder noget. Men man skal jo tage alle undersøgelser med et gran salt. Der er mange faktorer, der gør sig gældende, så det er spændende at dykke mere ned i undersøgelsen".

Hun nævner elevtrivslen, at nogle lærere bevidst prioriterer at arbejde på enten små eller store skoler og forældreopbakningen. Det kan være svært for eleven at spejle sig i andre, hvis der for eksempel er få drenge eller piger i klassen.

Forældrene går op i, at der er tid til voksenkontakt. At deres barn bliver hørt og set. Benedikte Ask Skotte hører sjældent, at nogle har skiftet fra en lille klasse på grund af dårlig faglighed. Det er oftere trivslen i klassen, der tæller her.

Selv har hun børn både i folkeskolen og i privatskole. Hun flyttede et af sine børn til privatskole, fordi hun frygtede, at han druknede på den større folkeskole. En anden er flyttet på grund af, at der var for få at spejle sig i i klassen.

Hendes egen klasse var på 25 elever.

"Jeg var glad for at kunne sidde og gemme mig, men det var måske rigtig ærgerligt. Der manglede differentiering i min klasse, og jeg fik ikke ret gode karakterer", siger Benedikte Ask Skotte.

Forskere: Små klasser giver meget bedre resultater

DLF: Lærerne kan gøre langt mere med færre elever

Da der gik 50 elever i klassen