Som en del af den almindelige skolehverdag får Yosef fra 1.b på Rörsjöskolan som tusindsvis af andre tosprogede elever i Malmø støtte på sit modersmål. Her sammen med modersmålsunderviser Zainab Al-Shaykhly.

Svenske 
tosprogede 
elever skal tage imod 
sproghjælp

I Malmø får knap 4.000 tosprogede elever støtte på deres modersmål. Mens modersmålsundervisningen efter skoletid er et tilbud, er studiestøtten ved en modersmålslærer ikke frivillig.

Publiceret

Hvad er studiestøtte?

I den svenske lovgivning findes ingen klar formulering af, hvadstudiestøtten skal indebære.

• Målsætningen er, at eleven skal få færdigheder i alle fag,lære begreber og ord på to sprog, lære studieteknik samt udviklesvensk og sit modersmål for dermed at kunne slå til i klassen.

• Studiestøtten kan omfatte højtlæsning, oversættelse, koblingtil kultur­aspekter med mere.

• Studiestøtten kan gives umiddelbart op tilundervisningslektionen, under eller efter faglærerens undervisning,men altid inden for almindelig skoletid.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Ved et lille bord mellem bogreolerne på Rörsjöskolan i Malmø læser modersmålsunderviser Zainab Al-Shaykhly højt om fluesvampe og kantareller for 1.-klasse-eleverne Musa, Achmed og Yosef. Det foregår på svensk, men indimellem slår hun over i arabisk for at sikre sig, at de tre drenge har forstået teksten. På etagen nedenunder taler resten af 1.b også om de vildtvoksende, henholdsvis giftige og spiselige svampe.

»Drengene kender ikke alle bogstaverne i det svenske alfabet, så dem træner vi, og så forklarer jeg mange begreber på arabisk, som jo er det sprog, de taler hjemme«, siger Zainab Al-Shaykhly, der er uddannet engelsklærer fra seminariet i Malmø. Hendes eget modersmål er som drengenes arabisk.

To gange om ugen i 40 minutter sidder de sammen. Det er skolelederens vurdering, at drengene har brug for støtte ved en modersmålslærer. På den måde følger han den svenske folkeskolelov, hvori der står, at alle elever, der har behov for »handledning« - på dansk studiestøtte - skal have en sådan.

De arabiske elever er da heller ikke de eneste, der får studiestøtte på Rörsjöskolan, hvor 60 procent af eleverne er tosprogede. Blandt skolens 600 elever tales 42 forskellige sprog, og der gives studiestøtte på alt fra det nordafghanske sprog dari til polsk. Skolen har også danske elever, som får studiestøtte på dansk.

Særligt gode forhold i Malmø

I Malmø Kommune er der årligt afsat 25 millioner kroner til studiestøtte. Pengene bestyres af rektor ved kommunens modersmålsenhed Anna-Karin Hedenskog.

»I Gøteborg og i Stockholm er den samlede pose penge til modersmålsundervisningen givet fri til skolerne selv, så her er der en chance for, at de bliver brugt på andre ting. Men her i Malmø er 40 millioner fredet til modersmålsundervisning og 25 til studiestøtten«, siger Anna-Karin Hedenskog.

Malmø har 180 modersmålslærere, og en tredjedel taler og underviser på arabisk, men da minoritetssprogene i Malmø er mange, undervises der alt i alt på mere end 40 sprog. Så længe man kan samle fem elever med samme modersmål inden for kommunens grænser, hviler det på kommunens skuldre at betale for den ønskede modersmålsundervisning. Studiestøtten er til gengæld, som nævnt, en rettighed for alle elever, der har behov for støtte. Så her er skolelederens vurdering den afgørende.

»Vi har pakistanske elever, der får studiestøtte på dansk, fordi de har gået i skole i Danmark i flere år, før deres familier flyttede til Malmø. Deres modersmål er urdu, men deres fagkundskabssprog er dansk«, fortæller Anna-Karin Hedenskog.

Når pengene skal udnyttes, så eleverne får det størst mulige udbytte af studiestøtten, er en nuance som den vigtig at kende.

I Malmø har modersmålsenheden på eget initiativ formuleret rammerne for studiestøtten på kommunens mere end 100 grund- og gymnasieskoler. Ifølge Anna-Karin Hedenskog burde den svenske myndighed Skolverket formulere klarere, hvad der menes med behov for studiestøtte, og ikke mindst hvordan og med hvilke mål for øje støtten skal gives.

Rasha tøver på begge sprog

Tilbage på Rörsjöskolan har Zainab Al-Shaykhly afrundet den svensk-arabiske dialog om skovens svampe med drengene fra 1.b. Herfra bevæger hun sig ned igennem skolens gange og møder syvårige Rasha, der i endnu højere grad end drengene har brug for hjælp på sit modersmål.

Rasha kan endnu ikke stave til sit navn. Hverken på svensk eller arabisk. Hun kan genkende bogstaverne a, r og h og med en koncentreret blyantstreg forme dem på papiret. Men hun kan ikke sætte dem i den rigtige rækkefølge. De arabiske skrifttegn forvolder hende samme problemer.

»Det går meget langsomt, så vi bladrer igennem ABC-bogen, de to gange vi mødes hver uge. Jeg læser højt på svensk og spørger på arabisk«, siger Zainab Al-Shaykhly.

Men i dag overrasker Rasha sin modersmålslærer ved at kunne huske, at den historie, hun fik læst højt, sidst de to mødtes, kaldes en saga.

I Sverige gives karakterer i modersmålsundervisning, og faget får på linje med alle andre fag en plads på elevernes eksamensbevis. Der gives dog ikke karakterer i, hvordan eleverne klarer sig under studiestøtten. Men i Malmø opfordrer man til, at modersmålslæreren, der giver støtten i fællesskab med faglæreren, beslutter, hvilken karakter eleven bør have i eksempelvis matematik.

Tilsammen et fuldtidsjob

Timerne som studiestøtte er sammenlagt med eftermiddagens modersmålsundervisning et fuldtidsarbejde for den 30-årige Zainab Al-Shaykhly. Som engelsk og arabisk støttelærer bruger hun alle sine timer på Rörsjöskolan.

Andre lærere pendler mellem flere forskellige skoler, da de få elever, der har behov for studiestøtte på eksempelvis polsk eller koreansk, er spredt ud over flere skoler. Flere lærere i Malmø har elever på 10-15 forskellige skoler i byen.

På Rörsjöskolan giver Zainab Al-Shaykhly ugentligt studiestøtte til 20 elever mellem 30 og 80 minutter.