Jubilæumsforberedelserne har på flere måder præget dagligdagen på skolen i dette skoleår. De enkelte klasser har inddraget skolens og døveundervisningens historie på forskellige måder i undervisningen, og eleverne har arbejdet sammen med anerkendte kunstnere skabt billedtryk, lerfigurer og et kunstværk i voks. De har også haft en konkurrence om at tegne plakaten til jubilæet, og de har lavet en dramatisering af døveundervisningens historie.

I de første 100 år var undervisningen delt op i traditionelle skolefag og undervisning i praktiske fag. De praktiske fag skulle give børnene bedre mulighed for senere at indgå i arbejdslivet.

Tegnsprog blev en sikker vej

I de første mange år lå Det kongelige Døvstumme-Institut i Kiøbenhavn i en gård i Sølvgade. Lederen af instituttet var lægen Peter Atke Castberg, som i en årrække havde vist stor interesse for døve og blandt andet havde været på en toårig studierejse i Europa, hvor han havde studeret undervisning af døve børn.

Grundtanken i Castbergs undervisningsmetode var, at man måtte møde den døve med et tegnsprog, som både kunne bruges til at udvikle den døves ånd og egne sig til indføring i modersmålet. Tegn, skrift og håndalfabet blev for ham den sikreste vej til at udvikle børnene kognitivt og emotionelt. Således har tegnsprog altid eksisteret på Skolen på Kastelsvej.

Instituttet blev snart for lille til det stigende børnetal, og med statens bankerot i 1813 blev økonomien så stram, at lokalerne forfaldt.

Hver tredje elev døde

Den 30. april 1823 døde Castberg, og samme år flyttede instituttet til en ejendom i Stormgade. Her var der heller ikke plads nok. Sundhedstilstanden blev katastrofal, og i løbet af de 16 år i Stormgade døde over 80 børn, godt en tredjedel af eleverne.

I 1839 flyttede instituttet med 88 elever ud til en helt ny bygning på Kastelsvej uden for Østerport. Bygningen lå inden for det militære område og blev anset for strategisk vigtig, så derfor fik den en stumpformet vinkel, så kanonerne på kastellets militære anlæg kunne skyde frit forbi bygningen.

Siden blev der oprettet andre skoler for døve og hørehæmmede børn i Danmark. På trods af skolernes igennem tiderne forskellige elevgrundlag og profiler har der altid eksisteret et nært samarbejde mellem "moderinstituttet" og de øvrige skoler.