Så paradoksalt har samtalen om folkeskolen været især de seneste år. 

Sommetider frygter jeg, at vi får rykket den lokale skole op ved roden og erstatter den med en stramt styret kommuneskole. 

Inden vi dog bare igen synger med på kritikken af nationale test; det dårlige indeklima, den efterhånden latterlige og evindelige diskussion om nye fag på skoleskemaet og nye lokale og centrale prestigeprojekter, må vi ikke glemme, hvad folkeskolen egentlig handler om.

Det gør mig ked af det, at debatten om skolen alt for sjældent handler om børnene, deres alsidige udvikling, at læring kræver rum og plads til leg og sjov, da det ødelægger alt det, der betyder noget for vores børn. 

Folkeskolen er jo børnenes skole, og det er sådan, vi naturligvis altid bør behandle den. Og gør vi det, kan den noget ganske særligt. 

Plads til mangfoldighed

Lige her er folkeskolen og lige adgang til uddannelse åbenlyse og meget grundlæggende elementer i fundamentet for vores samfund.  Det bør vi naturligvis bevare.

Som far til 3 ved jeg, hvor vigtig en del af hverdagen skolen er. Ti år sammen i et fællesskab med andre børn fra kvarteret betyder noget særligt for os alle sammen. Det er ikke bare minder fra en svunden tid. Det er også sådan det er i år 2021. 

Jeg har efterhånden besøgt mange folkeskoler, der byder alle børn velkommen i klassen på en måde, så alle både har mulighed og lyst til at deltage og være med i fællesskabet. Uanset om det er i klasseværelset, i gymnastiksalen eller i skolegården. 

Kan vi dernæst som politikere give mere metodeansvar end metodefrihed og kræve tydeligere ledelse på værdiskabelse for børnene - med lige vægt på personlig, social udvikling, trivsel, dannelse og selvfølgelig faglighed, så begynder det at ligne noget. 

Så vil det nemlig i mindre grad være dit postnummer, der afgør dine chancer senere i livet. Og den danske folkeskole vil i endnu højere grad være det, der tænder drømmen hos fremtidens finansdirektører, fremtidens forfattere, fremtidens forskere og alt det man nu ellers kan drømme om at blive. 

Frihed under ansvar

For mig handler folkeskolen om, at vi sikrer de bedst mulige rammer for, at alle børn kan udfolde sig og udvikle sig. Det gælder deres faglige læring, naturligvis. Men mindst lige så vigtigt er det, at de får plads til at udvikle sig socialt.  

Fremtidens folkeskole skal viderebygges på et fundament af lokalsamfundets tætte relationer. På den måde kan vi give alle børn de bedste forudsætninger for finde lige præcis deres vej videre i livet.. Samarbejdet med forældrene og deres engagement er et eksempel. Det har før været skolens styrke, og det kan den naturligvis blive igen. 

Vores folkeskole skal selvfølgelig ikke bare være fri leg overladt fuldstændigt til den enkelte skoleleder, lærer eller pædagog ude i lokalsamfundet. I stedet skal det være frihed under ansvar og fokus på medbestemmelse, medansvar og rettigheder. 

Den gode folkeskole er den skole, hvor alle børn og unge føler sig velkomne og mødes på kryds og tværs af hinandens forskelligheder. Det er ganske enkelt sådan, vi lever, leger og lærer bedst. 

Hertil kan vi sagtens gøre mere for, at folkeskolen virkelig er og forbliver folkets skole - med plads til vidt forskellig kulturelle og sociale baggrunde. Og skal vi det, skal det ske lokalt. 

Det gode børneliv handler nemlig om tryghed, venskaber og sunde fællesskaber, som igen netop udspringer af trygge relationer i byens lokale skole samt det omkringliggende nærsamfund. 

Den lokale skole, hvor der er plads til leg, skaber en sund og naturlig overgang fra dagtilbud til skole, og igen fra skole til ungdomsuddannelse og videre færd ud i livet.

Vi har alle et ansvar til at sige fra og til, når først snakken falder på folkeskolen. Det er et ansvar, der kræver, at vi engagerer os i debatten. At vi engagerer os ude lokalt, der hvor vi bor, der vores børn går i skole. Sammen kan vi således skabe den bedste folkeskole for de næste mange år.