Børnehaveklasse
0   7

På Vigerslev Allé kan man mærke, at klimaet fylder mere hos eleverne

Klimakrisen fylder meget hos eleverne på Vigerslev Allés Skole. Så børnehaveklassebørnene tager i den grad opgaven på sig, når de skal sortere affald.

Vigerslev Allés Skole i Valby har investeret i et nyt pædagogisk skraldeskur. Og lærerne oplever det ikke som en ekstra arbejdsbyrde at bruge tid på at lære eleverne at håndtere affald. 

Det er mandag morgen. På den elektroniske tavle kører slides med tegninger fyldt med solskin, skrald og spørgsmål. Hvad er skrald? og Er skrald farligt?

Spørgsmålene får hurtigt elevernes hænder til at flyve til vejrs, for her i 0.u har eleverne altså styr på det, der bliver snakket om. Det er ikke første gang, man hører om affaldssortering her i klassen.

"Fuglene kan få skraldet galt i halsen. Så hvad er det vi skal gøre med skraldet?", spørger dagens underviser Israa Ibrahim.

Artiklen fortsætter under banneret

"Vi skal smide det i skraldespanden", lyder det fra eleverne i kor. 

Skrald er nemlig farligt for naturen, får eleverne at vide, mens de på skift beretter om de voksne, som de kender, der ikke altid lykkes med at ramme skraldespanden.

Børnene hører også om affaldssortering, genanvendelse og hybrid-busser, som kører på elevernes gamle ostemadder.

"Jeres legetøj har måske engang været en drikkedunk, og jeres drikkedunk bliver måske engang til legetøj", fortæller Israa Ibrahim til et lyttende publikum.

Israa Ibrahim er dagens udsendte underviser fra Skraldebanden, som er en del af afdelingen for bæredygtig udvikling i Københavns Kommune. Hun har været en del af projektet i fire år og læser til lærer ved siden af studiejobbet hos Skraldebanden.

Israa Ibrahim har også været i praktik på Vigerslev Allés Skole og kender efterhånden både den og eleverne ret godt.   

Ingen kanyler og hundelorte

Denne mandag morgen skal eleverne rundt på skolen og samle det skrald, der gemmer sig rundt omkring på matriklen. Projektet 'Skolen ta'r Skraldet' er det første af Skraldebandens projekter og også et af dem med mest succes.  Og projektet handler ikke kun om at få eleverne til ikke at smide skrald i skolegården. Eleverne leger også stafet og spiller vendespil, hvor de lærer at parre den rigtige slags skrald med den rigtige skraldespand.

Denne morgen fordeles eleverne ud på tre hold, som alle får en voksen med under armen. Alle får en "hapser" eller en skraldegrabber, som det også hedder, og en skraldespand på hjul, og så er det ellers bare at komme i gang.

"Må jeg være med i legen?", lyder det fra en elev, som gerne vil være med.

Hun må desværre vente, til Skraldebanden kommer på besøg i hendes klasse, og det endelig bliver hendes tur til at samle skrald. Heldigvis for hende er Skraldebanden hyppige gæster på skolen, hvor de er kommet de sidste fire år.

Vigerslev Allés Skole er langt fra den eneste skole i Københavns Kommune, som får besøg af Skraldebanden. Og ifølge Israa Ibrahim er der forskel på, hvor meget børnene ved om og interesserer sig for klimaet og affaldssortering rundt omkring i København.

"Man kan godt mærke, at børnene generelt ved meget om klimaet, men man kan altså også mærke, at der er nogle områder i København, hvor der bliver snakket mere om klimaet hjemme over middagsbordet end andre", siger Israa Ibrahim, mens hun samler et stykke chokoladepapir op blandt græsstrå.

Hot topic

Børnehaveklassebørnene er fyldt med energi og viser stolt deres skraldefund frem. Og ifølge Rachel Pryce Roed, skolens bæredygtighedskonsulent eller skraldekoordinator, som hun selv siger, er Skraldebandens besøg noget, børnene snakker om i lang tid efter deres årlige besøg.

"De er simpelthen vilde med det. Og det er også uafhængigt af, hvordan barnet ellers engagerer sig i undervisningen. Alle børnene elsker det", siger Rachel Pryce Roed.

Og det er ikke kun i børnehaveklassen, man får besøg af Skraldebanden. Skraldebanden kommer både til indskoling, mellemtrin og udskoling, og på alle de tre trin er man glad for ordningen. Derudover har man på skolen indført bæredygtighedsdage, hvor man hvert år og på hvert nyt klassetrin beskæftiger sig med et nyt affaldsrelateret emne som f.eks. bioaffald, vand eller plastic.

En pige fra 6. klasse fortæller, at hun skrev et læserbrev, hvor hun opfordrede til, at man smed skrald i skraldespanden efter en af de dage, hvor skralde-snakken havde fyldt i klassens undervisning. Og det er ifølge Israa Ibrahim da også tydeligt at mærke på skolens elever, at de ved noget om klimaet og engagerer sig i debatten om det.

"De vil gerne snakke om el-biler og ved f.eks., at der er noget der hedder en Tesla. Så ved de også, hvad Fridays for Future er og har generelt en rimelig bred viden om, hvad der forgår i klimadebatten, der omgiver dem. Man kan godt mærke, at det er et hot topic", fortæller Israa Ibrahim.

Og det er ikke kun Israa Ibrahim, der har bidt mærke i elevernes store engagement. Også Amanda Lohff, som er nyansat og nyuddannet lærer på skolen, har hurtigt bemærket, hvor meget det fylder blandt eleverne.

"Man kan tydeligt mærke på eleverne, at de er meget mere opmærksomme på klimadagsordenen, og de synes bare, at det er for fedt, når det går den rigtige vej med de her bæredygtige initiativer", siger Amanda Lohff, som underviser i 5. og 6. klasse.

For på Vigerslev Allés Skole er det ikke kun Skraldebanden og et par emnedage, der skal gøre skolen mere bæredygtig. På skolen har alle klasser også en til to affaldsuger i løbet af året, hvor de har ansvaret for at fjerne skraldet på skolens matrikel. Og ifølge Rachel Pryce Roed lærer eleverne mere af skraldesorteringen, end hvad man umiddelbart skulle tro.

"For det første lærer man, at man har et ansvar for det sted, som man er en del af. Man får et bedre sammenhold i klassen, man passer på miljøet og så lærer man altså bare bedre i et rent og ryddeligt undervisningslokale", siger Rachel Pryce Roed.

En pædagogisk grundpakke

Ifølge Rachel Pryce Roed var det ikke lykkedes med omstillingen på skolen, hvis ikke det havde været for både hendes egen, pedellerne, lærernes og ledelsens engagement. Skolen har bl.a. investeret i et skraldeskur. Her har man prøvet at gøre det nemmere for eleverne at smide affaldet det rigtige sted hen. Og en af børnehaveklasseeleverne illustrerer let, hvordan man kan gå på line på den farvede linje på fliserne for at få skraldet fra klassen ud i skraldespanden. Striben på fliserne fører hen til skraldespanden via farver, hvor man har matchet stribernes farve med skraldespandenes farve.

Men så let har det ikke altid været at få eleverne til at få skraldet det rigtige sted hen. I starten af omstillingen med skraldesortering og nyt skraldeskur, måtte man have en af skolens pedeller til at stå vagt ved skraldeskuret for at sørge for, at skraldet kom det rigtige sted hen. Og eleverne laver til tider stadig fejl, når det kommer til affaldssortering.

"Hvis der eksempelvis ikke er flere poser tilbage i den rigtige størrelse, så eleverne skal ud og finde nogle poser, som passer, så kan man godt mærke, at de nogle gange kan blive optaget af andre ting, og så begynder det langsomt at skride", siger Amanda Lohff.

Og her handler det ifølge Amanda Lohff om at gøre det så nemt som muligt at få børnene til at gøre det mest bæredygtige.

"F.eks. er de bakker, som man får sin mad i, bionedbrydelige, så eleverne kan smide den i madaffald. Så behøver man ikke at skrabe den sidste rest mad i madaffald og så smide mad-bakken i pap", fortæller Amanda Lohff.

Ifølge Rachel Pryce Roed er det et spørgsmål om tid, før affaldssorteringen er 100 procent integreret i eleverne. Det tager nemlig tid at lave en grundlæggende kulturændring.

"Det her handler om en kultur, der skal skabes. Og vi er rigtig godt på vej. Nu har vi været i gang i fire år, og det betyder også, at eleverne i 4. klasse har haft det som en fast del af hele deres skoletid. De er flasket op med det", siger Rachel Pryce Roed.

Og ifølge Israa Ibrahim er det et vigtigt skridt, som Vigerslev Allés Skole har taget, når eleverne bliver præsenteret for de bæredygtige initiativer på deres skole fra starten.

"Det bliver en del af den grundpakke, man får med, når man starter her på skolen. Man lærer at række hånden op, man lærer at lytte, og så lærer man at sortere skraldet", siger Israa Ibrahim.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Lærerstuderendenetværket er for alle lærerstuderende samt andre med interessere for læreruddannelsen. I samarbejde med Lærerstuderendes Landskreds.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
358 andre er allerede tilmeldt

Det faglige netværk Børnehaveklassen er for alle, der arbejder i eller interesserer sig for børnehaveklasser. I samarbejde med Børnehaveklasseforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
595 andre er allerede tilmeldt

Naturfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for naturfagene, dvs. natur/teknologi, biologi, geografi og fysik/kemi. I samarbejde med Danmarks fysik- og kemilærerforening, Biologforbundet og Geografforbundet.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.454 andre er allerede tilmeldt