Autisme-spektret
0   13

Indsatsteam rykker hurtigt ud for at hjælpe elever med autisme til at trives

Ofte kræver det kun små forandringer, når et indsatsteam tager ud på skoler i Horsens for at hjælpe med at få elever med autisme til at trives. Et kernepunkt er at få lærere og forældre til at trække i samme retning, for eksempel med ens struktur i hjem og skole.

"Det er blevet nemmere at være mig".

Sådan beskriver niårige Nikolaj fra Brædstrup Skole den ændring, der er sket med ham, siden han og forældrene fik kontakt med et særligt indsatsteam, som Tværgående Enhed for Læring i Horsens Kommune oprettede for halvandet år siden.

Teamet rykker hurtigt ud, når skoler eller dagtilbud sammen med forældrene beder om hjælp til et barn med autisme eller autismerelaterede symptomer. For eksempel fordi barnet lukker sig inde, er udadreagerende, svær at få op om morgenen eller helt bliver væk fra skolen.

Det er blevet nemmere at være Nikolaj, fordi det er blevet tydeligere for ham, hvad han skal i løbet af dagen, fortæller hans mor. Før ville han ikke i skole. Det vil han nu.

Artiklen fortsætter under banneret

"Helt konkret har Nikolaj fået frikvarterene delt op, så han kun deltager i leg i ti minutter. Han har også fået et piktogram over sine daglige gøremål, og hjemme har vi fjernet unødvendige nipsting fra stuen, så han ikke bliver overstimuleret", fortæller Pernille Quvang.

Indsatsteamet skal gøre sig selv arbejdsløs

Indsatsteamet blev til, fordi politikerne i Horsens ønskede en fremskudt og forebyggende psykiatrisk indsats for børn og unge med autisme eller autismelignende udfordringer. Målet er, at teamet gør sig selv overflødigt.

Indsatsteam for Autisme

Indsatsteam for Autisme i Horsens består af:

  • David Rasch, psykolog
  • Mette Thun Kilden, familiebehandler
  • Anita Jarlsborg, socialrådgiver
  • Susanne Strange Poulsen, ungerådgiver
  • Ivan Justesen, familiebehandler

De to førstnævnte bruger halvdelen af deres arbejdstid i teamet. De tre andre deltager ved behov.

Indsatsteamet skal forsøge:

  • at skabe fælles forståelse.
  • at koordinere tiltag til gavn for barnets udvikling, læring og oplevelse af personlige mestring.
  • at tilføre relevant autismerelateret viden, for eksempel som sparring.

Teamet:

  • arbejder parallelt med eventuelle andre indsatser i skole og hjem.
  • har fokus på at etablere fælles tiltag og praksis, så eleven oplever en så enkel hverdag som muligt og voksne, der handler overensstemmende på tværs af sammenhænge.
  • faciliterer og understøtter de indsatser, der giver mening for eleven.
  • har ikke mandat til at pege på behov for en Pædagogisk Psykologisk Vurdering, henvisning til psykiatrien, et andet skoletilbud eller andre tiltag. Men den viden, der genereres i processen, kan anvendes af de øvrige parter - typisk skole, forældre, familie og forebyggelse og psykolog ved Tværgående Enhed for Læring - til at kvalificere aktuelle tiltag og give anledning til nye tiltag.

- Vi har en begrænset levetid. Om den bliver på tre eller syv år, ved vi ikke, men vi skal gerne gøre os selv arbejdsløse ved at give skoler og dagtilbud så megen viden om autisme, at de kan overtage vores måde at arbejde på", fortæller psykolog David Rasch fra Tværgående Enhed for Læring svarende til PPR. Sammen med familiebehandler Mette Thun Kilden er han den bærende kraft i det tværfaglige team, som finansieres af de respektive afdelinger.

Formålet er ikke at diagnosticere, men at hjælpe familier, skoler og dagtilbud, understreger han.

"Det skal lugte af autisme, inden vi går ind i en sag. En god proces kan så munde ud i, at skolen sammen med sin psykolog og forældrene ønsker at få udredt barnet. Det er ikke os, som sætter gang i den proces, men vores indsats vil ikke være spildt, for vi har stadig hjulpet lærere, pædagoger og forældre med, hvordan de kan støtte barnet", siger David Rasch.

Teamet høster de lavthængende frugter

Teamet indleder samarbejdet med et opstartsmøde for lærere, forældre, og rådgivere omkring familien. Der deltager også en skoleleder, så skolen kan arbejde videre med eleven, når indsatsteamet trækker sig ud efter typisk fire til otte måneder.

"Når vi kommer på banen, går det ikke særlig godt med eleven. Derfor ligger der en frustration hos lærerne. De har måske prøvet at hjælpe eleven, uden at det har hjulpet. Samtidig har skole og forældre ikke nødvendigvis delt viden, og vi siger, at forældrene er eksperter på deres barn", fortæller David Rasch.

På mødet har forældrene typisk 15 minutter til at fortælle om barnet, og hvad de ønsker hjælp til. Lærerne har ti minutter og familiebehandler, socialrådgiver eller psykolog fem minutter.

Derefter går indsatsteamet fra for at tale om det, der er blevet sagt, og hvad det giver mening at arbejde med.

"Hvis skolen er god til at planlægge dagen for barnet, kan vores familiebehandler tilbyde at tage hjem til forældrene og sætte dem ind i, hvordan de kan gøre det samme. Mange elever med autisme har gavn af piktogrammer, og hvis man bruger ét system med succes i skolen, er der ingen grund til at bruge et andet i hjemmet. Vi høster de lavthængende frugter ved at reducere kompleksiteten for barnet", siger David Rasch og tilføjer, at det er en fordel, at indsatsteamet er tværfagligt.

"Vi kommer omkring flere måder at forstå den samme adfærd på og kan tilbyde noget forskelligt i de aftaler, vi indgår, når vi tænker ud af vores egen faglige kasse".

Lærere og forældre mødes med tydelige forventninger

Udgangspunktet for teamet er, at hvert barn har sin individuelle adfærd. For eksempel kan nogle elever med autisme overskue en måned, andre en uge og andre igen tre timer.

"Vi finder den bedste måde til den enkelte elev. Nogle børn med autisme har svært ved at komme i skole, fordi de ikke ved, hvad der skal ske, når de kommer hjem om eftermiddagen. Så aftaler vi, at der skal være en plan for eftermiddagen, som vi understøtter med visualiseringer. Det kan være piktogrammer eller en planlægnings-app. Så kan forældrene lettere lave struktur for morgen, eftermiddag og aften, mens skolen udfylder den blok, der ligger midt på dagen. Hvis skolen også bruger app'en, bliver det lettere for eleven", siger David Rasch og understreger, at det er vigtigt for indsatsen, at alle arbejder i samme retning.

"Det kan godt være, at vi ikke umiddelbart er enige om, hvad der er den bedste løsning for barnet, men når vi har truffet en beslutning, arbejder alle efter den. Vi har tydelige forventninger om, at lærere og forældre gør det, vi aftaler, for ellers spilder vi hinandens tid".

Få fokuspunkter gør det tydeligere for lærerne at se successen

Forældre, lærere, leder og indsatsteam mødes cirka hver tredje-fjerde uge for at evaluere indsatsen og justere til.

"Vi gør status over de tiltag, vi har aftalt, og vurderer, om vi skal tilføre nyt. Skal vi for eksempel tilknytte en psykolog, som kan fortælle skolen og forældrene om elevens udfordringer, eller skal vi ud at observere eleven på skolen?".

Lige før sommerferien sparrede David Rasch med en skole om, hvordan den kunne indrette klasseværelset bedst muligt for en kommende 7.- klasse. Sammen så de blandt andet på, hvordan fokuseleven bør sidde i forhold til vinduerne koblet sammen med, hvor lærerne forventer at stå mest i lokalet.

"Når lærerne kommer ind i klassen, og fokuseleven sidder på sin plads, ved lærerne, at de gør noget godt for eleven. De kunne måske gøre 98 andre ting, men når vi har fokus på få ting ad gangen for at få eleven tættere på læring og trivsel, er det tydeligt for lærerne, hvad de skal. Det gør det lettere for dem at se, at det giver succes", siger David Rasch.

Indsatsteamet bygger videre på lærernes tidligere successer

Ofte har lærerne selv prøvet tiltag, som de har haft succes med. For eksempel havde den klasse, David Rasch sparrede om indretning med, haft en stol, eleverne kunne sætte sig hen på, når de havde brug for en pause. Den slags erfaringer samler indsatsteamet op.

"Det havde fungeret godt med stolen, men nogle gange er det sådan, at når man får succes, slækker man på tiltaget, og så går det ikke længere godt. Vi trækker på den viden, der allerede findes i klasseteamet, for der er ingen grund til, at vi foreslår noget helt andet", siger David Rasch.

I det konkrete tilfælde talte han helt lavpraktisk med lærerne om, hvilken stol det skulle være, hvor den skal stå, og hvordan de tager højde for, at flere elever kan have brug for en pause samtidig.

"Det tidligere klasseteam havde brugt et timeglas, så når en elev havde brugt sin tid på stolen, kunne en ny komme til. Det er oplagt at genetablere det kendte", siger psykologen og tilføjer, at stolen holder eleverne inde i klassen. På den måde skaber den inklusion

"Det er også inklusion, når det ikke kun er Peters stol, men alles stol".

Flere elever kan blive i deres almenklasse

PPR i Horsens har ingen excel-beregninger over indsatsteamets resultater, men David Rasch vurderer, at han og hans kolleger medvirker til, at elever kan blive i deres almenklasse.

"Vi er med til at optimere sandsynligheden for, at eleven kommer i læring og trivsel, fordi lærerne bliver bedre klædt på til at arbejde med eleven og til at bruge deres erfaringer næste gang, de får en elev med autisme. Vi vil gerne være med til at lave en kvalitetsforskel, og det er rart at sætte fokus på ting, som lærere og forældre får succes med. Samtidig er vi med til at understøtte, at skole og forældre får et bedre samarbejde".

Indsatsteamet er sat i verden for at øge inklusionen, understreger David Rasch.

Antal sager

Siden etableringen i februar 2019 har Indsatsteam for Autisme haft disse sager:

  • Aktuelle forløb: 6
  • Afsluttede forløb: 7
  • Forløb på vej: 1
  • Afventende forløb: 2

"Vi viser skolelederne, hvordan de kan hjælpe elever med autisme. Nogle skoler opretter eller tillemper måske mellemformer, hvor eleven bliver undervist sammen med elever med tilsvarende udfordringer. Nogle gange er vi dog nødt til at sige, at vi ikke kan tilbyde mere, fordi eleven er udfordret i vidt omfang, og så er det op til skolen, forældrene og typisk psykologen fra Tværgående Enhed for Læring at vurdere, hvorvidt det kan være nødvendigt at segregere eleven til et andet udviklingsmiljø og fællesskab".

Lærere glade for at have fået hjælp

På Brædstrup Skole er lærerne glade for det samarbejde, de har haft med indsatsteamet, så niårige Nikolaj kan blive i sin klasse.

"Vi ved i forvejen meget om autisme, men det er så individuelt, hvad der er behov for, at det er rart med en sparringsrunde. At få fokus på de bagvedliggende årsager til elevens adfærd er lige præcis den rygstøtte, vi har brug for. Vi oplever, at antallet af konflikter er faldet markant, hvilket betyder, at vi kan koncentrere os om det væsentlige, nemlig undervisningen", siger Inge Krog Pedersen og Charlotte Stegemann Hansen samstemmende.

Nogenlunde samtidig med indsatsteamet for autisme oprettede Tværgående Enhed For Læring i Horsens et indsatsteam for fravær og et for spisevægring.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

PPR-netværket er for ansatte og andre med interesse for Pædagogisk Psykologisk Rådgivningsområdet. I samarbejde med Samrådet af Specialpædagogiske Foreninger i DLF. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
512 andre er allerede tilmeldt

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.273 andre er allerede tilmeldt