Hovedpointer om fagligudvikling
- Elevernes faglige niveau målt som resultater i nationale test ilæsning og matematik i 17/18 er det samme som i 11/12. Nårskolernes implementering af centrale dele af folkeskolereformentages med i ligningen, ses det, at eleverne ispecialundervisningstilbud gennemsnitligt set opnår bedreresultater i nationale test i læsning på skoler, hvordifferentierede og varierede læringsformer, understøttendeundervisning, bevægelse som en del af skoledagen samtdigitalisering implementeres i højere grad end på skoler, hvordisse reformelementer implementeres i lavere grad.
- De elever, som gik til 9. klasseafgangsprøve i dansk ogmatematik i 2018, fik gennemsnitligt set en lavere karakter end deelever, som gik til afgangsprøve i samme fag i 2012, når derjusteres for elevernes forudsætninger og baggrundskarakteristika.Der er ingen sammenhæng mellem skolernes implementeringsgrad afcentrale reformelementer og karakterer i afgangsprøverne i 9.klasse.
- Flertallet af specialundervisnings-tilbuddene fastsætter målfor elevernes faglige læring, om end der er store variationer ideres vægtning og fokus på elevernes faglige udvikling.
- Specialundervisnings-tilbuddene har fokus på at klæde elevernepå til mentalt og fagligt at håndtere prøver og testsituationer,blandt andet ved løbende at italesætte over for eleverne, hvilkepersonlige kompetencer de skal trække på i prøvesituationen, og vedat forberede og vænne dem til de fysiske omgivelser i enprøvesituation.
Om eleverne
- En lidt mindre andel af de elever, som gik ispecialundervisningstilbud i 17/18, kom fra uddannelsesfremmedehjem sammenlignet med 11/12. Omvendt modtog en markant større andelaf eleverne i 17/18 end i 11/12 forebyggende foranstaltninger iløbet af barndommen. Forebyggende foranstaltninger er en indikatorfor social udsathed.
- Eleverne får stillet flere diagnoser relateret til psykiskefunktionsnedsættelser end tidligere. Det kan til dels skyldes enreel øget kompleksitet i elevgruppens udfordringsbillede, men detkan også til dels afspejle, at der generelt stilles flere diagnoseri samfundet.
- I to ud af fem tilbud har halvdelen eller flere af eleverne enalderssvarende kognitiv udvikling. I den anden halvdel aftilbuddene følges under halvdelen af eleverne med deresjævnaldrende kognitivt set. Dette billede er uændret iundersøgelsesperioden.
- I 61 procent af specialundervisnings-tilbuddene modtagerflertallet af eleverne undervisning på et lavere klassetrin i alleeller nogle fag, end deres skolealder svarer til. Der er ikke sketvæsentlige ændringer i undersøgelsesperioden.
- Omkring to tredjedele af eleverne modtager kun undervisning iudvalgte fag. Særligt elever i specialskoler, interne skoler idagbehandlingstilbud og på ungdomsskoler fritages fraundervisningen i nogle fag, mens elever i friskoler i højere gradmodtager undervisning i alle folkeskolens fag. En del afforklaringen kan ligge i, at de forskellige typer af tilbud harelever med forskellige udfordringer og forudsætninger.
Datagrundlag
Undersøgelsen af undervisning i specialundervisningstilbud erbaseret på tre datakilder:
- Registerdata om elevernes faglige niveau, trivsel oguddannelsesadfærd samt baggrundskarakteristika fra DanmarksStatistik og Styrelsen for IT og Læring. Datagrundlaget er fraskoleåret 12/13 til og med 17/18. Dog findes der kuntrivselsmålinger fra 14/15.
- En kvantitativ breddeundersøgelse gennemført som surveys blandtledere og medarbejdere i alle landets specialundervisningstilbud iforåret 2016, 2017, 2018 og 2019.
- En kvalitativ dybdeundersøgelse på 20specialundervisningstilbud. Fem har deltaget i casestudier af treomgange, mens 15 har deltaget én gang. Dybdeundersøgelsen består afinterview med ledere, lærere og pædagoger, elever, forældre ogsamarbejdspartnere (blandt andet UU og PPR) samt observation afundervisning.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Der blev stillet samme krav til specialundervisningstilbud som til de almene skoler, da et bredt flertal i Folketinget i 2013 indgik en aftale om en skolereform, der blandt andet skulle løfte elevernes faglighed og trivsel. Det er imidlertid ikke sket i almenskolen, og heller ikke indenfor specialundervisning er der fremgang at spore, når der ses på tværs af alle tilbud.
Kortlægning af specialundervisning udtryk for en ny måde at følge udviklingen på
Det viser den afsluttende rapport 'Undersøgelse af undervisning i specialtilbud' fra Rambøll Management Consulting, VIA University College og Københavns Professionshøjskole. De tre enheder har fulgt området fra 2016 til 2019 som en del af følgeforskningsprogrammet til folkeskolereformen.
"Elevernes resultater i nationale test i læsning og matematik er på samme niveau i skoleåret 17/18 som før reformen, og for prøvekarakterer ses en negativ forskel, idet de elever, som gik til afgangsprøver i 2018, gennemsnitligt set fik en lavere karakter end dem, der gik til afgangsprøve i samme fag i 2012", lyder sammenfatningen.
Reformelementer skaber resultater i læsning
Eleverne opnår dog signifikant bedre resultater i de nationale test i læsning, når deres skole har implementeret centrale dele af folkeskolereformen som differentierede og varierede læringsformer, understøttende undervisning, feedback til eleverne og digitalisering. Men tendensen ses ikke i matematik.
Spørgelystne specialtilbud kvalificerer undersøgelsen af specialundervisning
Om det skyldes, at reformelementerne i mindre grad er implementeret i matematik, kan ikke belyses ved hjælp af det tilgængelige data, fremgår det af rapporten.
Der er heller ingen sammenhæng mellem skolernes implementeringsgrad og elevernes karakterer til afgangsprøverne i dansk og matematik på nær, at eleverne får dårligere karakterer til afgangsprøven i matematik i 9. klasse på skoler med understøttende undervisning.
Eleverne trives bedre på skoler med praktisk undervisning
Heller ikke elevernes generelle trivsel har ændret sig, når de betragtes som en samlet gruppe på tværs af klassetrin. Men elever i 9. klasse oplever en bedre generel trivsel i skoleåret 17/18 end i 14/15, og når det gælder 'faglig trivsel', indikerer analysen, at de trives bedre i 17/18, end 9. klasseeleverne gjorde i 14/15.
Elever i specialundervisning trives, men de kan lære mere
For dimensionen 'ro og orden' oplever de elever, som gik i 5. og 7. klasse i 17/18, lavere trivsel end tilsvarende elever tre år tidligere, mens der ikke ses en forskel i 'social trivsel' og 'støtte og dimension'.
Ifølge rapporten ses der en særlig tydelig positiv sammenhæng mellem implementeringsgraden af praktiske og anvendelsesorienterede undervisningsformer og alle fire dimensioner af trivsel Analysen indikerer altså, at eleverne trives bedre på skoler, som anvender praktiske og anvendelsesorienterede undervisningsformer, end på skoler, hvor det sker i lavere grad.
Desuden peger analysen på en positiv sammenhæng mellem understøttende undervisning og elevernes trivsel i kategorien 'ro og orden'. Lærere og pædagogers feedback til eleverne er ligeledes positiv forbundet med elevernes oplevelse af ro og orden.
"Endelig peger analysen på, at elevernes faglige trivsel og oplevelse af støtte og inspiration stiger i takt med skolernes implementeringsgrad af bevægelse i skoledagen", noterer rapporten.
Mindre forskydninger i elevernes uddannelsesadfærd
Både før og efter reformen fortsætter hovedparten af 9. klasseeleverne i specialundervisningstilbud i 10. klasse eller tager 9. klasse om.
Andet år efter 9. klasse var 23 procent af eleverne fra såvel 13/14 som 16/17-årgangen i gang med en ungdomsuddannelse. Dermed er der ikke sket de store ændringer, men analysen opfanger dog mindre forskydninger i elevernes uddannelsesadfærd før og efter skolereformen.
"Undersøgelsen viser først og fremmest, at elever, der afsluttede 9. klasse efter reformen, med lavere sandsynlighed befinder sig uden for uddannelsessystemet første år efter grundskolen end elever, der afsluttede 9. klasse før reformen. Til gengæld fortsætter eleverne med større sandsynlighed i grundskolen efter reformen end før reformen", sammenfatter rapporten.
Hvor eleverne før reformen i højere grad faldt ud af uddannelsessystemet efter grundskolen, fortsætter de nu i 10. klasse eller går 9. klasse om.
Nogle bruger 10. klasse til at forberede sig
Eleverne i specialundervisning er blevet mindre tilbøjelige til at begynde på en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse direkte efter 9. klasse end før reformen. Det sidste skal ses i sammenhæng med de skærpede optagelseskrav til erhvervsuddannelserne.
Andet år efter afslutningen af 9. klasse er der til gengæld lige så stor sandsynlighed som før reformen for, at eleverne går på en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse.
"Det indikerer, at nogle elever bruger 10. klasse på at forberede sig til en ungdomsuddannelse, og at nogle lykkes med det", lyder det.
Skolernes anvendelse af centrale reformelementer spiller ind på elevernes uddannelsesadfærd. For eksempel er der sammenhæng mellem skolernes anvendelse af digitalisering, feedback, praktiske og anvendelsesorienterede undervisningsformer og differentierede og varierede læringsformer og elevernes uddannelsesadfærd direkte efter 9. klasse.
"Elevernes sandsynlighed for at ende uden for uddannelsessystemet eller påbegynde en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse efter 9. klasse er mindre på skoler, hvor det pædagogiske personale i højere grad har anvendt differentierede og varierede læringsformer", hedder det i rapporten.
Analysen viser, at der er en positiv sammenhæng mellem feedback og digitalisering på skolerne og elevernes overgang til en erhvervsuddannelse. Der er også en positiv sammenhæng mellem feedback og praktiske og anvendelsesorienterede undervisningsformer og sandsynligheden for, at eleverne påbegynder en gymnasial uddannelse.
Specialtilbud har stadig et begrænset fokus på Fælles Mål
Slutanalysen er den tredje rapport om specialundervisning under skolereformen, hvor den første fra januar 2017 tegnede et statusbillede.
Her var hovedkonklusionen, at især differentierede og varierede læringsformer samt understøttende undervisning udgør kernen i den specialpædagogiske undervisningspraksis. Ifølge tilbuddene selv har det været tilfældet i mange år.
Fælles Mål udfordrer specialtilbuddene forskelligt
De nyeste data tegner samme billede, idet de centrale indholdsmæssige elementer af reformen i samme høje grad som tidligere er implementeret i undervisningen. Særligt differentierede læringsformer fremhæves af ledere og medarbejdere som en forudsætning for at kunne imødekomme elevernes forskellige faglige niveauer og sociale behov.
Til gengæld fik specialundervisningstilbuddene i den første rapport kritik for at have et begrænset fokus på Fælles Mål i deres undervisning. Det har de stadig.
"Der opleves et stort behov for at graduere og udvælge Fælles Mål, da det i mange tilfælde opleves som urealistisk at nå alle målene på grund af elevernes meget forskellige faglige niveauer. Der arbejdes i højere grad med målstyret undervisning, hvor der opsættes faglige og sociale mål for eleverne, end med Fælles Mål", konstaterer rapporten og tilføjer, at der ifølge ledere og medarbejdere dog sket et gradvist fald i arbejdet med målstyret undervisning i løbet af undersøgelsesperioden.
Elever i specialtilbud kender typisk ikke deres egne faglige mål
"Det er udfordrende at gennemføre målstyret undervisning, blandt andet fordi der kan være et stort fagligt spænd mellem eleverne i den samme klasse, og fordi det kan være vanskeligt at formidle meningen med de faglige mål til eleverne", forklarer rapporten.
Pædagogisk retning omsættes sjældent til konkrete mål
Det går igen fra midtvejsnotatet fra 2018, at lederne i mange specialundervisningstilbud kun til en vis grad udøver egentlig pædagogisk ledelse, som sætter fokus på elevernes læring på et strategisk plan såvel som i den konkrete undervisning.
"Ofte formår lederne ikke at omsætte den overordnede retning for elevernes læring til klare pejlemærker, som medarbejderne kan navigere efter, og derfor ses der i mange specialundervisningstilbud ikke en fælles praksis for, hvordan man kan arbejde med nære faglige udviklingsmål for den enkelte elev", beskriver rapporten.
Mange ledere udøver snarere en reaktiv end en aktiv og involveret pædagogisk ledelse, når der ses på hyppigheden af for eksempel observation af undervisningen. Og når det gælder opkvalificering af medarbejderne har lederne primært fokus på specialpædagogiske kompetencer og i mindre grad på fagfaglig opdatering.
Du kan læse rapporten via linket nedenfor:
Læs mere
Undersøgelse af undervisning ispecialundervisningstilbud
