"For fem år siden havde vi tendens til at lave en spørgeskemaundersøgelse. Bagefter spurgte vi os selv, hvad vi kunne få ud af svarene. Og så glemte vi det. I den aktuelle undersøgelse følger vi udviklingen igennem fire år," sagde fuldmægtig Rune Schjerbeck fra Undervisningsministeriets videnskontor.
Kortlægning af specialundervisning udtryk for en ny måde at følge udviklingen på
Den nye kortlægning af specialtilbuddenes undervisning er en udløber af den politiske aftale om skolereformen. Samtidig er undersøgelsen udtryk for en ny måde at følge folkeskolens udvikling på. I stedet for simple spørgeskemaer går man nu grundigt til værks over tid.
Specialtilbuddenes kendetegn
Kortlægningen af specialtilbuddenes undervisning viser, at dehar en række fælles kendetegn. På konferencen i Aarhus blev dissekendetegn fremhævet:
Variation i målgruppen:
Det kommer næppe bag på ret mange, at specialtilbuddeneunderviser elever med vidt forskellige funktionsnedsættelser. Mendet er en basal pointe for at forstå resten.
Varierende og differentieredelæringsformer:
Undersøgelsen dokumenterer, at undervisningen målrettes eleverneog tilpasses deres individuelle vanskeligheder. De fleste eleverundervises ikke på et alderssvarende niveau, de har heller ikke denfulde fagrække, og de undervises i små klasser eller på hold. Derskiftes typisk læringsform tre-fire gange i løbet af en lektion, ogbevægelse integreres i høj grad i undervisningen.
Struktur og genkendelighed:
Specialtilbuddene skaber i høj grad synlighed i undervisningen.Skoledagen begynder på samme måde. Nogle steder får elevernemulighed for at fortælle, hvad der er sket i deres liv siden i går.Andre begynder med en fælles gåtur, morgengymnastik eller enlæsestund. Underviserne har samme tilgang til eleverne og til mådenat undervise på, og mange illustrerer dagens program medpiktogrammer.
Forspring på skolereformen:
Specialtilbuddene lægger vægt på praksisorienteret undervisning,understøttende undervisning, bevægelse,undervisningsdifferentiering og varierede læringsformer. Alt sammenelemeter i skolereformen. Elementerne blev også anvendt afspecialtilbuddene før reformen, så de har et forspring med atimplementere reformen i forhold til almenskolerne. Men reformengiver dem en formel ramme at udvikle elementerne i.
Fokus på både faglig og socialudvikling
Specialtilbuddene arbejder intensivt med elevernes læring ogopstiller faglige måling i elevplanerne. Der ses dog en tendenstil, at de sjældent følger op på, om eleverne når målene.Tilbuddene har også fokus på elevernes sociale udvikling, da fagligog social udvikling er forbundet med hinanden. Mål for den socialeudvikling kan være, at eleverne skal blive på deres pladser, høreefter og række fingeren op. Skolerne følger op med feedback efterhver lektion, eller når skoledagen eller -ugen er omme.Specialtilbud for elever med de mest vanskeligefunktionsnedsættelser har større fokus på trivsel end på læring,men der er tale om få undtagelser.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
I forbindelse med beslutningen om at reformere folkeskolen afsatte politikerne 75 millioner kroner til at følge reformens resultater. De penge kommer også specialundervisningen til gode, fortalte fuldmægtig Rune Schjerbeck fra Undervisningsministeriets videnskontor, da den nye kortlægning af specialtilbuddenes undervisning blev præsenteret i sidste uge på en konference i Aarhus med 130 deltagere fra sektoren.
"Hvordan tænker vi forskning og evaluering ind i større reformer og udviklingsprojekter? Hvordan gør vi jer klogere på det, der sker hos jer? Hvordan bliver vi selv klogere? Hvilken læring skal vi have? Der har været en del undersøgelser om specialundervisning, men de har været afgrænset til for eksempel anbragte børn. Vi har ikke haft et samlet billede af, hvem eleverne er, hvorfor de er i specialtilbud og hvordan de bliver undervist", sagde Rune Schjerbeck.
Kortlægningen sætter fokus på eleverne
Undersøgelsen giver et statusbillede af specialundervisningen anno 2016. Forskerne fra Rambøll Management Consulting og professionshøjskolerne UCC i København og VIA University i Aarhus fortsætter arbejdet frem til 2019, så kortlægningen fungerer også som et nulpunkt i forhold til at kunne følge specialtilbuddenes udvikling.
Elever i specialundervisning trrives, men de kan lære mere
Projektet ser på specialundervisningens organisering og på elevernes skoledag, undervisning, trivsel, faglige resultater og overgang til ungdomsuddannelse.
"Der er en række fokuspunkter i den opgave, forskerne løser for os. I første omgang har det handlet om at kortlægge, hvad der kendetegner specialtilbuddene, og ellers får arbejdet eleverne i fokus", understregede Rune Schjerbeck.
"Kan vi følge elevernes resultater, selv om mange af dem ikke deltager i afgangsprøverne? Hvilke sociale kompetencer får de med sig, og kan vi spørge eleverne, om de for eksempel føler sig tilstrækkeligt åbne og kreative i forhold til omverdenen? Har de tilpas kontrol til at gennemføre en opgave, og er de glade for at gå i skole og for deres udbytte af undervisningen", uddybede han.
Fælles Mål udfordrer specialtilbuddene forskelligt
Ifølge den første kortlægning trives eleverne, men de kan lære mere, hvis skolerne bliver bedre til at omsætte Fælles Mål til konkrete læringsmål.
Eleverne deltager sjældent i almene fritidstilbud
Et andet fokuspunkt bliver den længere skoledag, som blandt andet har den konsekvens, at eleverne har kortere tid i SFO'en. Et emne, som er særlig interessant for elever, der får specialundervisning, blandt andet fordi de kan have lang transport til og fra skole, mente Rune Schjerbeck.
"Vi skal være opmærksomme på, hvad det er for et fritidsliv, der følger med skolen. Det er ikke mindre relevant at undersøge for denne gruppe elever, hvad det er, der gør, at de vælger fritidstilbud til eller fra".
Mens størstedelen af eleverne i specialundervisningen deltager i specialtilbuddets egne fritidstilbud, kommer langt færre i almene fritidstilbud, viser kortlægningen. Det skyldes blandt andet, at eleverne har vanskeligt ved at indgå i sociale sammenhænge med jævnaldrende børn - særligt i almenområdet.
Ny tendens at følge udviklingen over tid
Det er nyt, at Undervisningsministeriet følger en skoleudvikling over tid, fortalte Rune Schjerbeck.
"For fem år siden havde vi tendens til at lave en spørgeskemaundersøgelse. Bagefter spurgte vi os selv, hvad vi kunne få ud af svarene. Og så glemte vi det. I den aktuelle undersøgelse følger vi udviklingen igennem fire år. Vi kan bruge projektet til at blive klogere, fordi vi laver en årlig spørgeskemaundersøgelse og samtidig følger udvalgte specialtilbud over tid", sagde fuldmægtigen.
Spørgelystne specialtilbud kvalificerer undersøgelsen af specialundevisning
Hvert år frem til 2019 undersøger forskerne ti specialtilbud og følger samtidig de samme fem specialtilbud i hele perioden.
"Vi kan se, at 40 procent af eleverne hverken kommer i uddannelse eller job. Nu kan vi blive klogere på, om der er noget i undervisningen, som bør tilpasses, så vi øger elevernes muligheder efter skoletiden", sagde Rune Schjerbeck.
Ministeriet udgiver en årlig rapport i de kommende år og afslutter projektet med en konference i København i 2019. Der følger desuden et inspirationsmateriale på baggrund af den fireårige undersøgelse af specialtilbuddenes undervisning.
Du kan læse den første afrapportering via dette link:
Læs mere
Undersøgelse af undervisning ispecialtilbud
