Efteruddannelse
3   16

Forskning viser positiv men lille effekt af, om læreren er linjefagsuddannet

Lærernes formelle kompetencer i deres fag har overordnet en positiv effekt, men der er store forskelle alt efter fag og skolens størrelse, konkluderer ny rapport. De danske data er verdens bedste på området, siger en af forskerne bag.

"Resultaterne varierer en del, men overordnet set løftes folkeskoleelevernes karaktergennemsnit og resultater i nationale test, når de bliver undervist af en lærer med kompetencer i det pågældende fag. Der er dog store forskelle på tværs af fag", lyder det i rapporten.

Undersøgelsen viser, at elever, der er blevet undervist af lærere med undervisningskompetence opnår mellem 0,08 og 0,39 karakterpoint højere ved afgangsprøven i 9. klasse i fagene dansk, historie, fysik/kemi, biologi, geografi og idræt. 

Artiklen fortsætter under banneret


Forskerne bygger deres konklusioner på en sammenligning af elevernes resultater på tværs af fag. For at gøre fagene mere sammenlignelige har forskerne delt fagene op i humanistiske og tekniske fag og så kun sammenlignet fag inden for samme gruppe.

Svarer til et løft på 0,15 karakterpoint

Ifølge en af forskerne bag rapporten professor Nicolai Kristensen svarer den positive effekt til, at en lærer med 'formel' eller 'vurderet' kompetence i snit vil løfte et klassegennemsnit fra med 0,15.

"Så kan man diskutere, om det er en stor effekt eller ej. Men i internationale sammenhænge og når vi eksempelvis sammenligner med effekten af klassestørrelse og andre elementer, så er det her ikke en lille effekt", siger han.

Fakta: Den politiske aftale om fuld kompetencedækning

Alle folkeskolens lærere skal være uddannet i de fag, de underviser i. Sådan lød en ambitiøs målsætning tilbage i 2014.

Den daværende S-R-SF-regering og KL blev derfor enige om at sætte én milliard af til, at målsætningen kunne opfyldes til næste år.

'Alle' viste sig at betyde 95 procent, og i starten af året blev forligskredsen på Christiansborg enige om at slække på det oprindelige krav.

Udviklingen med at få løftet antallet af timer med en lærer med formelle papirer til at undervise i faget, er gået langsommere end ventet.

Og derfor gav forligspartierne i januar hinanden hånden på, at 95 procent-målsætningen nu først skal realiseres i 2025.

Meget overraskende viser rapporten en negativ effekt på elevernes karakter i engelsk og kristendom. Ifølge Nicolai Kristensen bør man imidlertid ikke lægge for meget i det.

"Når man arbejder med statistik, er der altid risiko for, at man rammer noget, der ser statistisk signifikant ud, men som faktisk ikke er det. Så man skal passe på med at hænge sig ved enkeltesimater men i stedet fokusere på de store linjer ", siger han.

Kompetencedækningen vigtigst på små skoler

Rapporten konkluderer desuden, at kompetencedækningen har større betydning på små end på store skoler.

Ifølge forskerne hænger det formentlig sammen med, at det er nemmere at finde lærere på en stor skole, som eksempelvis er dygtig til at undervise i faget trods den manglende formelle kompetence til det.

For store skoler har ifølge rapporten lettere ved at "at få lærerkabalen til at gå op":

"Når skolederen ikke har en lærer med de specifikke undervisningskompetencer inden for faget, kan man formode, at skolederen kompenserer for dette ved at lade en lærer, der har andre stærke kompetencer, for eksempel stærke generelle pædagogiske kompetencer, undervise klassen i faget", forklarer Nicolai Kristensen.

Rapporten bygger på elevernes karakterer og resultater i både de bunde og udtræksfagene ved folkeskolens afgangseksamen samt i alle de nationale test. Forskerne tager desuden forbehold for, hvor længe eleverne har haft deres pågældende lærere.

Ifølge Nicolai Kristensen er de danske data faktisk måske verdens mest detaljerede.

"De her data er nok verdens bedste data, så det har givet en unik mulighed for at se på effekten. Men trods det skal man passe på med at sætte to streger under de estimerede effekter", siger han.

I rapporten peger forskerne på nogle mulige forbehold for rapportens konklusioner.

Ifølge forskerne kan det eksempelvis tænkes, at en klasse med "særligt svage matematikkundskaber" bliver tildelt en særligt dygtig matematiklærer. Sker det vil det resultere i, at effekten af lærernes undervisningskompetence bliver undervurderet i analysen.

Forskerne peger ligeledes på, at der også kan være en såkaldt spill over-effekt mellem fagene. En dygtig dansklærer kan nemlig have den betydning, at det eksempelvis bliver lettere for eleverne at løse matematikopgaver med tekst - og derved påvirker dansklærerens evner ikke kun sit eget fag.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ