Efteruddannelse
6   24

Kalder din leder dig også kompetent, selv om du ikke er det?

En lærer har henvendt sig til folkeskolen.dk, fordi han i ministeriets opgørelse står til at have undervisningskompetence i fag, han ikke har linjefag i. Har du oplevet det samme og/eller vil du hjælpe folkeskolen.dk med at undersøge, om det er et udbredt fænomen?

I 86,7 procent af timerne i den danske folkeskole bliver eleverne undervist af en lærer, der er kompetent til faget, fortæller Undervisningsministeriets seneste opgørelse over undervisningskompetence. Men hvor mange nok vil tro, at det betyder, at lærerne er uddannet til de pågældende fag, så betyder det i virkeligheden kun, at skolelederne har vurderet, at lærerne er kompetente til at undervise - og det kan skyldes erfaring eller korte kurser - eller et fuldt linjefag fra læreruddannelsen.

Formanden for Skolelederforeningen Claus Hjortdal siger, at kompetencevurderingen foregår i samråd mellem lærer og leder. 

Artiklen fortsætter under banneret

 

Står du også til at have undervisnings-kompetence?

Folkeskolen.dk hører meget gerne fra dig, hvis din skoles oplysninger på kortet ikke stemmer overens med dine kompetencer i de fag, du underviser i. Kontakt journalist Pernille Aisinger på pai@folkeskolen.dk eller tlf: 21426811 eller skriv en kommentar under artiklen.

Men for Mark Skiffard, som er lærer på Samsøgades Skole i Aarhus, kom det som en overraskelse, da han så folkeskolen.dk's kort over kompetencedækning på skolerne. På kortet - som er baseret på Undervisningsministeriets opgørelse - står skolen nemlig til at have fuld kompetencedækning i flere af de fag, han underviser i, selv om han ikke er uddannet til de pågældende fag eller har nogen form for kurser i dem.

"Jeg er uddannet i matematik, fysik/kemi og håndværk og design. Men jeg blev ansat til undervise i ni fag direkte efter læreruddannelsen: matematik, fysik/kemi, håndværk og design, natur/teknologi, kristendomskundskab, historie, geografi, biologi samt et valgfag i innovation og entreprenørskab - og uden ekstra tid til at sætte mig ind i dem. Begrundelsen er, at det er sådan virkeligheden er, for fagene skal jo dækkes. Men det falder mig særligt for brystet, når jeg kan se, at vi står til at være dækket 100 procent i fx geografi og biologi, som jeg underviser i", fortæller han til folkeskolen.dk.

Mark Skiffard har fuld forståelse for, at man som skoleleder kan vægte fålærerprincippet over ønsket om linjefagsuddannede lærere, eller at man kan blive nødt til at dække ind med det, man har. Men han mener, at det at anerkende det som undervisningskompetence er at stikke folk blår i øjnene.

"Listerne skolerne imellem er komplet usammenlignelige, fordi man ikke aner, hvad tallene dækker over. Det er ganske enkelt useriøst. Det undrer mig meget, at forligskredsen går efter fuld kompetencedækning, men samtidig ikke interesserer sig for, hvordan de tal så opgøres. Opgaven skal jo løses, også hvis der ikke er andre til at gøre det. Men så synes jeg, det kræver alles accept af situationen. Ledelse, lærer, elever og forældre. Og dét kræver fuld åbenhed omkring undervisningskompetencen. Ikke som situationen er nu".

Mark Skiffard har derfor også skrevet til skolebestyrelsen for at gøre dem opmærksom på, hvordan tallene hænger sammen, eftersom skolebestyrelsen havde udtalt i en kvalitetsrapport, at de var tilfredse med dækningen af de store fag, og at særligt udskolingen blev varetaget af lærere med linjefagskompetence.

"Jeg tror det er de færreste, der ved, hvad tallene dækker over. Jeg har kun opdaget det, fordi jeg kan se, at det ikke passer lige præcis i mine fag. Man kan mene, hvad man vil, om princippet med fuld kompetencedækning, men på den her måde spiller det jo nærmest skolerne ud mod hinanden, fordi nogle overholder det mere rigidt end andre". 

Han så gerne, at DLF interesserede sig mere for emnet, fordi han mener, at man kunne se kravet om linjefagskompetence som et værn for den enkelte lærer mod at blive pålagt at varetage alle mulige fag - såfremt skolernes opgørelser viser den reelle dækning.

"Den enkelte lærer har mig bekendt ingen anelse om, hvorvidt han opgives som en der har linjefagskompetence i sine fag eller ej. Det fremgår ingen steder - hverken på opgaveoversigt eller lønseddel. Det er meget svært at opdage og anfægte hvis ikke skolen offentligt opgiver tal i de enkelte fag på 100 procent, som man derfor har en chance for at kunne regne ud ikke kan passe."

DLF: Vi følger området 

I Danmarks Lærerforening kan formand for uddannelsesudvalget Jeanette Sjøberg sagtens se Mark Skiffards tanke om, at kompetencemålsdækningen kan være et værn for lærerne. Men hun mener, at målsætningen om at opnå 95 procents dækning er for stram.

"Det er urealistisk. Og hvis man insisterer på at nå målet, så risikerer man at sætte det over det mindst lige så vigtige behov i skolen for, at eleverne ikke har mange forskellige lærere". 

Hun undrer sig over, at Mark Skiffard ikke selv har været med i vurderingen af sine kompetencer, da det er det, der lægges op til i den den vejledning DLF, Børne- og Kulturchefforeningen og Skolelederforeningen udarbejdede, da målene blev sat i 2014. De aftalte dengang, at det skulle ske i samarbejde med lærerne. Det står der dog intet om i den generelle vejledning til skolerne, ministeriet har udsendt. 

"Vi følger jo med i området. Men det ligger jo i den enkelte kommune, om de vil indgå partnerskaber med DLF og Skolelederne om kompetencemålene og kompetencevurdering, eller om de vil bruge professionshøjskolerne til at vurdere, eller lade det være op til den enkelte skoleleder. Det er klart, at hvis kommunen bare sætter fuld fokus på at nå målet, vil det være et pres på skolerne, men det er der nok 98 forskellige løsninger på", siger hun til folkeskolen.dk.

Leder: Jeg føler mig ikke presset af statistikken

Mark Skiffards skoleleder Preben Sørensen Stadsgaard mener helt overordnet, at kravet om fuld kompetencedækning er godt, og han mener også, at det giver god mening, at det er lederne, der vurderer, om lærerne har kompetencerne. Han vil ikke udtale sig om Mark Skiffards kompetencer, men han synes, at de kriterier, han skal vurdere ud fra er fyldestgørende.

"Helt generelt vurderer vi jo lærernes kompetencer i fagene sammen i den pædagogiske ledelse ud fra uddannelsesprofilen og besøg i undervisningen. Selvfølgelig kan vores vurdering være mere eller mindre præcis. Der er hvert år nogle fag, som er svære at få dækket, og nogle gange må vi jo hente eksterne ind. Men vi lytter meget til, om lærerne vurderer, at de kan dække fagene".

Preben Sørensen Stadsgaard fortæller, at det er meget forskelligt, hvad der skal til, for at en lærer har undervisningskompetence, og ledelsesgruppen vurderer enkeltvis også i forhold til lærernes egne behov og engagement i fagene.

"Der er stort fokus på fagfagligheden i øjeblikket. Det er jo godt. Men jeg kunne også ønske mig, at der var et større fokus på lærernes andre kompetencer".

Han føler et stort ansvar for at finde de rigtige lærere til at undervise de enkelte klasser, men han føler sig ikke presset til at sætte procenterne så højt som muligt.

"Nej, jeg bliver ikke presset i forhold til statistikken. Det er klart at bestyrelse og forældre følger med i det her, men de ser jo i endnu højere grad på, hvordan vi løser opgaverne".

Prorektor: Erfaring er ikke det samme som kompetence

Prorektor på UC Syd Alexander von Oettingen mener grundlæggende, at alle fag burde varetages af lærere med linjefagskompetence - med mindre der er andre hensyn i forhold til børnene, der vægter højere. Men han er fuldstændig uforstående over for, at man lader skolelederne alene bedømme, om lærerne har undervisningskompetencen.

"Det er en typisk, pragmatisk, dansk ordning, at man udliciterer det i stedet for at finde nogle standarder. Der burde være en entydig vurdering af kompetencer, som skulle foretages af fagfolk på baggrund af skolelederens indstilling. Man kan ikke sammenligne det, at man har undervist i et fag i mange år med et linjefag. Det ved vi fra læreruddannelsen, hvor vi jævnligt får folk ind, der selv mener, at de er dygtige faglærere, fordi de har undervist i fysik i 20 år, men de underviser forkert, fordi de aldrig har fået fagets didaktik på plads".

På kortet her over kompetencedækningen på hver enkelt folkeskole, kan du zoome ind på din egen skole og se, om du ligesom Mark Skiffard står til at have undervisningskompetence i de fag, du underviser i. Og skriv gerne i kommentarfeltet, hvis du tænker, at der også er ting, du ikke kan stå inde for på din skole:


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Naturfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for naturfagene, dvs. natur/teknologi, biologi, geografi og fysik/kemi. I samarbejde med Danmarks fysik- og kemilærerforening, Biologforbundet og Geografforbundet.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
7.353 andre er allerede tilmeldt
Få meget mere om naturfag

VIDSTE DU, at du lige nu er på Folkeskolens netværk om naturfag?

Tilmeld dig og få en mail hver anden uge med det nyeste fra netværket.

Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.