Skal din PLC være årets PLC 2020?

Hvis din PLC arbejder med at fremme læselyst, har I nu muligheden for at vinde titlen som årets PLC.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Kommunernes Forening for Pædagogiske Læringscentre kårer hvert år årets PLC. I 2020 skal prisen gå til et PLC, der samarbejder for at fremme læselysten, både i og uden for skoletiden. Samarbejde skal forstås bredt, det kan for eksempel være med skoleledelsen, men det kan også være naboskoler, folkebiblioteker eller noget helt tredje. Det kan være et stort anlagt projekt eller det kan være småt, men godt.

Alle kan nominere, og I kan også nominere jer selv eller bede jeres ledelse om at gøre det.

Årets skolebibliotek er kåret for første gang

Ansøgningsfristen er den 13. marts 2020, og nominering sker på foreningens hjemmeside www.kfplc. dk eller som mail til kfplc@kfplc.dk med en kort beskrivelse af, hvem der samarbejdes med og om hvad. Derefter vil ansøgningerne/nomineringerne blive behandlet i foreningens faglige udvalg. Prisoverrækkelsen vil finde sted på foreningens årsmøde den 20. april 2020 på Holckenhavn Slot i Nyborg.

Der vil igen i år være fornemme præmier til alle, der når så langt som finale eller semifinale. Vinderen 2019 var Fredensborg Skole, der vandt tre klassesæt af bøger fra forlaget Vild Maskine og besøg af forfatteren Mads Heinesen - og så æren, selvfølgelig.

"Man vil jo ikke føle sig som en kaffeplet på den hvide dug"