Charlotte Holm er selv tidligere lærer i dansk som andetsprog i Vollsmose.

Nyankomne elever modtages med Google Translate og iPads

Kompetencerne går fløjten, når kommunerne sender nyankomne tosprogede elever direkte i almenklasser. I Odense må almenlærere blandt andet ty til Google Translate, fordi de savner støtte, fortæller medlem af DLF’s hovedstyrelse Charlotte Holm.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Google Translate er blevet et nødvendigt redskab i undervisningen for odenseanske almenlærere, der står alene med udfordringen med at tage imod og undervise nyankomne udenlandske elever i folkeskolen.

Det fortæller medlem af Lærerforeningens hovedstyrelsen Charlotte Holm, der tidligere har undervist i dansk som andetsprog på Abildgårdskolen i Vollsmose i Odense.

"Det er jo det rene volapyk, og det er jo ikke den måde, man lærer sprog på. Men hvad skal man ellers? Hvordan kommer man i kontakt med en nyankommet elev, der aldrig har gået i en modtageklasse, og som ikke kan sproget? Det er tåkrummende", siger Charlotte Holm til folkeskolen.dk/DSA.

Hendes udtalelser kommer i kølvandet på en ny rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut (Eva), der forleden løftede sløret for, at over halvdelen af landets kommuner nu er begyndt at sende nyankomne elever direkte i almenklasser i folkeskolen i stedet for de traditionelle modtageklasser. Det er en udvikling, der især har taget fart efter flygtningekrisen i 2015.

Stadig flere kommuner lader udenlandske børn starte direkte i almenklasser

 "Det er helt klart et udtryk for økonomitænkning frem for fokus på den enkelte elevs udbytte af et ordentligt opstartsforløb. Lærerne i almenklasserne er jo ikke klædt på til opgaven, de har ikke tiden til det, og når man nedlægger modtageklasserne, så forsvinder kompetencerne og ekspertisen jo. Som lærer er man selvfølgelig enormt påvirket af, at der kommer en elev direkte ind i ens klasse, som man ikke har mulighed for at hjælpe. Så gør man det på bedste beskub med nyudleveret iPad og Google Translate - mens man samtidig står med en hel almenklasse, som jo også kræver sit", siger Charlotte Holm.

87 procent af lærerne savner støtte

I en inklusionsundersøgelse i Odense blev der for nogle måneder siden også spurgt til lærernes oplevelse af, hvordan det fungerer med at sætte nyankomne tosprogede elever direkte ind i almenklasserne. Her svarede 87 procent af lærerne, at de oplever, at eleverne ikke får den støtte, de skal have - for støtten er ikke fulgt med.

"I Odense har vi nedsat en netværksgruppe for disse lærere, og der hører vi selvfølgelig nogle historier. Derfor kan jeg også sige, at der sidder grædefærdige lærere derude. Det kan godt være, at eleverne lærer noget hverdags-dansk og noget frikvarter-sprog, men de får jo ikke udviklet deres sprog til fagene. Men det tager man sig ikke af. De her elever har brug for mere hjælp. Og så ser vi eksempler på, at når de ikke udvikler deres dansk som andetsprog, så må man gøre sig forståelig på andre måder. Det er ved at slå", siger Charlotte Holm.

"Det har været det vilde vesten"

I Eva-rapporten fremgår det også, at der både er argumenter for og imod at sende elever direkte i almenklasserne. Fortalere peger på, at der især er sociale fordele ved det, mens kritikere peger på, at almenlærerne mangler kompetencer til opgaven. Hertil kommer, at en del af de kommuner, der nu indskriver eleverne direkte i almenklasserne, ser stort på kravet om, at nyankomne elever stadig har krav på basisundervisning uden for almenundervisningen.

Derfor har børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) nu bebudet, at hun vil sende et såkaldt hyrdebrev til landets kommuner for at indskærpe reglerne på området.

"I det lys er det godt, at den her Eva-rapport er kommet frem og påpeger de her ting. For det har godt nok været det vilde vesten på det her område. Og det er ikke en hemmelighed, at jeg går ind for, at eleverne skal have nogle basisforudsætninger, inden de sendes ud i en klasse, hvor der ikke er resurser til at give dem støtte", siger Charlotte Holm.

Frustration blandt københavnske lærere

Også i landets største kommune, København, har lærerne fokus på området. Formanden for Københavns Lærerforening, Lars Sørensen, påpeger, at man på de københavnske skoler nu begynder at se konsekvenserne af, at dansk som andetsprog er ikke længere et linjefag på læreruddannelsen, i form af mangel på lærere med kompetencer på området.

"Modellen for modtagelse af nyankomne elever - Ny i København - har skabt stor frustration blandt lærerne på skolerne, som har oplevet at stå alene med en ny og stor opgave, hvor de har manglet resurser og den nødvendige faglige viden om sprogtilegnelse og dansk som andetsprog", skriver Lars Sørensen i sin skriftlige beretning til lærerforeningens årlige generalforsamling.

Powered by Labrador CMS