Jakob Sølvhøj fra Enhedslisten opfordrer regeringen til at droppe lovforslaget om undervisning af flygtningebørn, trods KL's ønske om fleksibilitet.

KL: Nødvendigt med nye regler for flygtninge-undervisning

KL afviser kritikken af den nye aftale, kommunerne har indgået med regeringen om undervisning af flygtningebørn. Det er nødvendigt med fleksibilitet, når kommunerne skal modtage 15.000 nye flygtningebørn, siger formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg Thomas Kastrup-Larsen (S).

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Blandt andre Socialdemokraterne og Enhedslisten frygter, at det nye lovforslag om særlige tilbud til  flygtningebørn er grundlovsstridigt, og der lyder en skarp kritik af, at de nytilkomne børn bliver segregeret fra danske børn. Men lempelse af reglerne er nødvendig for, at kommunerne kan håndtere opgaven med at tilbyde undervisning til de nye børn, mener KL. 

"Med det nye lovforslag kan vi i langt højere grad end tidligere lave forløb, der passer til det enkelte barns behov, så de hurtigere opnår de personlige, faglige og sociale kompetencer, der skal til for, at de kan blive en del af den almene folkeskole. Vi skal have fleksibilitet til at finde de rigtige løsninger til børnenes behov", siger Thomas Kastrup-Larsen (S), formand for KL's Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg, i en pressemeddelelse.

Ellen Trane: Ny flygtningeundervisning i grundlovsstridig

EL: Lovforslag er helt uacceptabelt

Danmarks Lærerforening har meldt sig som klar modstander af de nye regler og havde inviteret til offentlig høring om sagen i fredags. Med til høringen var flere undervisningsordførere fra partierne i Folketinget, som kunne stille spørgsmål til et ekspertpanel. En af dem var Jakob Sølvhøj fra Enhedslisten, som spurgte til juraen omkring forslaget. Og han gik bekymret fra høringen:

"Det er helt uforståeligt, at regeringen nu vil forringe skoletilbuddet til disse børn, der af mange årsager kan have et meget stort behov for støtte og højt kvalificeret undervisning. Det er i forvejen stærkt problematisk, at regeringen vil hæve loftet i folkeskolens modtageklasser meget kraftigt, og gennemfører regeringen det påtænkte forslag om en helt ny type tilbud, vil reglerne om klasselofter og holddannelser helt blive fjernet. Når regeringen samtidig vil fjerne det almindelige krav til lærerkvalifikationer, tegner der sig et skoletilbud til udenlandske børn, der er helt uacceptabelt", siger han i en pressemeddelelse. 

Men i KL mener man altså ikke, at lempelsen af reglerne vil forringe flygtningebørnenes skoletilbud. Her mener man, at de nye regler vil give fleksibilitet til at finde de rigtige tilbud til de rigtige børn.

"Lovforslaget udvider paletten af muligheder for kommunerne i forhold til at organisere undervisningstilbud af høj kvalitet, som giver mening i forhold til børnenes behov og tager højde for de lokale vilkår," siger Thomas Kastrup-Larsen.

Lærere: Mon de lytter?

Vi må ikke være naive

Kommunerne kæmper med, at 15.000 nytilkomne flygtningebørn skal tilbydes undervisning. Derfor skal der gøres noget, hvis kommunerne skal kunne følge med.

"Det vil være fuldstændig naivt at forsætte, som om intet er hændt. Hvis alle skulle starte i en modtageklasse, ville kommunerne skulle oprette 748 modtageklasser. Det ville sætte skolerne under et voldsomt pres og tvinge kommuner til at skære i den almindelige undervisning. Derfor er vi glade for det lovforslag, der ligger nu", siger Thomas Kastrup-Larsen. 

Jakob Sølvhøj bekymrer sig over, at forslaget kan være i strid med grundloven.

"Det må være uforeneligt med en lovgivning, der giver kommunerne mulighed for at fratage udenlandske børn retten til at komme i folkeskole", siger Jakob Sølvhøj, som opfordrer regeringen til ikke at fremsætte forslaget i Folketinget.

S: Er alternative modtageklasser i strid med grundloven?