Meget passende mødes forligskredsen bag folkeskolen torsdag aften. Dermed får den gruppe politikere, der er ansvarlig elevernes OECD-rekord-lange skoledage, selv sent fri.

Torsdag i sidste uge kom det frem - at tre ud af fire skoleelever i foråret 2015 syntes, skoledagen var for lang.

Dengang var de danske elevers timetal allerede det længste af alle OECD-lande. Siden er lektiehjælpen og den faglige fordybelse på skolen blevet obligatorisk, og timetallet er altså forlænget til 30 timer for indskolingseleverne, 33 på mellemtrinnet og 35 timer for udskolingseleverne.

Vi har parlamentarisk tradition for at binde de store samfundsbærende institutioner i politiske forlig, der gælder hele valgperioden. Det samme gælder folkeskolen, og folkeskolereformen er aftalt af SF, S, RV, K, V og DF. De Konservative forlod i 2013 forliget, fordi de ikke kunne acceptere, at lektiehjælp og den faglige fordybelse blev gjort obligatorisk. Alligevel er de Konservative stadig med i forligskredsen, selvom lektiehjælpen og den faglige fordybelse i august 2015 blev obligatorisk for landets elever.

Det Konservative vægelsind indikerer, hvor afgørende det er for partierne at være en del af forliget.

Afslørende notat: Skoledagen blev lang mod elevernes ønske

Flere muligheder for skolerne

I aften har SFs undervisningsordfører Jacob Mark et ændringsforslag med til forligskredsen: Folkeskolelovens paragraf 16b skal ændres. Paragraf 16b giver mulighed for at aflyse noget af den understøttende undervisning og i stedet have ekstra personale i klassen i den tilsvarende tid. Samtidig skal eleverne have et andet fritidstilbud i den tid, de ikke skal gå i skole.

I dag kan man kun nedsætte timetallet i "helt særlige tilfælde", og initiativet skal tages på rådhuset. Jacob Mark og SF vil decentralisere initiativretten ud til skolerne - de skal dog stadig have det godkendt centralt af kommunalbestyrelsen. Derudover skal der ifølge ændringsforslaget ikke længere være tale om helt særlige tilfælde, før man sænker timetallet.

SF: Det sakl være lettere at afkorte skoledagen - men kommunerne bestemmer stadig

Landets Kommuner har modtaget en række hyrdebreve fra Ministeriet for Børn, Undervisnings og Ligestilling, hvor minister Ellen Trane Nørby opfordrer til, at bruge de muligheder for at afkorte skoledagen, som ligger i lovgivningen.

Stormagtspolitik om børnelivet

På den ene side er der et ministerium, der opfordrer kommunerne til at bruge de eksisterende muligheder. Muligheder, der altså hvis Jacob Marks forslag bliver vedtaget, bliver endnu mere vidtgående.

På den anden side står KL. Kommunernes Landsforenings toppolitikere kom den 26. januar med en opsang til landspolitikerne:

"Vi må under ingen omstændigheder give op eller slå i bakgear nu. I stedet skal vi huske hinanden på, at forandringer tager tid og for det meste er svære. Anerkender vi ikke det, vil vi aldrig kunne ændre noget. Som politiker skal man turde tage det lange lys på og tro på de reformer, man vedtager - også selvom det ønskede resultat ligger længere ude i fremtiden. Det håber vi, at ikke mindst Folketingets partier husker", skrev de blandt andet i et debatindlæg i Politiken.

Det bør ifølge Liberal Alliances undervisningsordfører Merete Riisager ikke få landspolitikerne til at ryste på hånden. hun forklarede i sidste uge til folkeskolen.dk:

"Forligskredsen må selv gå ind og ændre på reformen, for KL har ikke tænkt sig at gøre det. Det er blevet stormagtspolitik om børnelivet. Fordi KL er interesseret i at bevare reformen af økonomiske årsager. Hvis vi ruller den tilbage, så skal vi tilbage og reetablere SFO'er og klubtilbud. Det er meget dyrt. Det er en økonomisk kalkule fra KL, som absolut intet har at gøre med kundskabstilegnelse, eller det jeg vil kalde børnelivet", forklarede Merete Riisager. Både Liberal Alliance og Enhedslisten vil gå videre, end der er mulighed for med paragraf 16b. Enhedslistens undervisningsordfører Jakob Sølvhøj har tidligere sagt til folkeskolen.dk:

"Jeg synes ikke, at det er nok. Det vil selvfølgelig være et skridt i den rigtige retning. Men jeg synes, at signalerne er så tydelige, at der er brug for at ændre loven markant. Jeg synes, at man skal tage tyren ved hornene og gå ind og lave en lovgivning, som ikke sender sorteper videre til den enkelte kommune. Man må simpelthen gå ind og afkorte dagen direkte i lovgivningen".

Liberal Alliance skoser utilfredse forligspartier: I kan bare forlade forliget

Ministeren vil have lokal frihed

Ellen Trane Nørby har flere gange markant støttet, at skolerne lokalt får større frihedsgrader. Hun vil have mere lokalt ejerskab, som man kender det fra friskoleverdenen - et ejerskab ministeren opfatter som nødvendigt for at skabe en stærk folkeskole. Derfor gav hun også en opsang til lokalpolitikerne, da hun den 19. januar talte til KLs børnetopmøde: "Brug nu de frihedsgrader, der allerede er i loven", sagde ministeren blandt andet.

I forbindelse med følgeforskningen til folkeskolereformen, er det kommet frem, at skolelederne - stik imod intentionen - har fået mindre ledelsesrum efter folkeskolereformen er blevet indført. Skoleforvaltningerne har trukket ledelserne ind til sig, og det er i det lys, ministerens opfordring skal ses:

"Når jeg tog initiativ til som minister til at sende et brev ud til kommunalpolitikerne, så var det i erkendelse af, at der måske var nogle områder, hvor lokale politikere ikke følte, de havde overblik over, hvilke muligheder der var. Fordi der var en forskellig tolkning af, hvilke frihedsgrader der er indenfor folkeskoleloven", fortalte Ellen Trane Nørby tidligere til folkeskolen.dk.

Ellen Trane: Lokalpolitikerne har manglet overblik

Færre timer koster

Rundt i landet er der bevægelse henimod en større brug af muligheden for at forkorte skoledagen. I Hjørring har de for eksempel besluttet, at muligheden skal bruges. Hvis alle kommunens skoler beslutter sig for at bruge muligheden fuldt ud, vil det koste 4,2 millioner kroner om året. Det, vurderer kommunens konservative udvalgsformand, er dog ikke realistisk med så stort et behov for at sænke timetallet. Så der er ikke øremærket et beløb endnu. Men Hjørring-skolerne har fået tilsagn om økonomisk opbakning:

"Det vigtigt for mig at sige til skolerne, at vi hjælper dem med at finde pengene inden for vores ramme i udvalget. Det er ikke den enkelte skole, der skal finde pengene på sit eget budget", har Kasper Maarup Andersen forklaret folkeskolen.dk.

På den korte bane er det altså interessant for timetallet i folkeskolen om forligskredsen i aften kommer til at nikke til Jacob Marks ændringsforslag.

På den lidt længere bane, bliver det interessant at følge om og hvor mange af landets skoler, der får lov til at forkorte skoledagen efter de behov, der findes på den enkelte skole.

Under det hele ligger omprioriteringsbidragets generelle besparelser, som er vedtaget i regeringens finanslov. Fra 2016 - 2019 er der lagt op til, at der skal spares én procent på kommunernes budget om året, hvilket svarer til cirka 2,4 milliarder kroner per året. I første omgang dog kun en halv milliard i 2016.

Det er altså noget af en gordisk knude forligskredsen bag folkeskolereformen i aften skal løse, når de mødes for at diskutere folkeskolereformens fremtidige udformning og timetal.