to. 4. feb. 2016 kl. 13:14

Aftengyser om rekord-lang skoledag

  • Allerede i august sendte forligskredsen bag folkeskolereformen det første hyrdebrev om mulighederne for lokal frihed til landets kommuner.
    Allerede i august sendte forligskredsen bag folkeskolereformen det første hyrdebrev om mulighederne for lokal frihed til landets kommuner.
Af: Esben Christensen

Overblik: Torsdag aften mødes forligskredsen bag folkeskolen. På dagsordenen er der blandt andet et konkret ændringsforslag, der skal gøre det lettere at afkorte skoledagen. Men det koster, og vil kommunerne give skolerne fri? Læs baggrunden for mødet her.

Meget passende mødes forligskredsen bag folkeskolen torsdag aften. Dermed får den gruppe politikere, der er ansvarlig elevernes OECD-rekord-lange skoledage, selv sent fri.

Torsdag i sidste uge kom det frem - at tre ud af fire skoleelever i foråret 2015 syntes, skoledagen var for lang.

Dengang var de danske elevers timetal allerede det længste af alle OECD-lande. Siden er lektiehjælpen og den faglige fordybelse på skolen blevet obligatorisk, og timetallet er altså forlænget til 30 timer for indskolingseleverne, 33 på mellemtrinnet og 35 timer for udskolingseleverne.

Vi har parlamentarisk tradition for at binde de store samfundsbærende institutioner i politiske forlig, der gælder hele valgperioden. Det samme gælder folkeskolen, og folkeskolereformen er aftalt af SF, S, RV, K, V og DF. De Konservative forlod i 2013 forliget, fordi de ikke kunne acceptere, at lektiehjælp og den faglige fordybelse blev gjort obligatorisk. Alligevel er de Konservative stadig med i forligskredsen, selvom lektiehjælpen og den faglige fordybelse i august 2015 blev obligatorisk for landets elever.

Det Konservative vægelsind indikerer, hvor afgørende det er for partierne at være en del af forliget.

Flere muligheder for skolerne

I aften har SFs undervisningsordfører Jacob Mark et ændringsforslag med til forligskredsen: Folkeskolelovens paragraf 16b skal ændres. Paragraf 16b giver mulighed for at aflyse noget af den understøttende undervisning og i stedet have ekstra personale i klassen i den tilsvarende tid. Samtidig skal eleverne have et andet fritidstilbud i den tid, de ikke skal gå i skole.

I dag kan man kun nedsætte timetallet i "helt særlige tilfælde", og initiativet skal tages på rådhuset. Jacob Mark og SF vil decentralisere initiativretten ud til skolerne - de skal dog stadig have det godkendt centralt af kommunalbestyrelsen. Derudover skal der ifølge ændringsforslaget ikke længere være tale om helt særlige tilfælde, før man sænker timetallet.

Landets Kommuner har modtaget en række hyrdebreve fra Ministeriet for Børn, Undervisnings og Ligestilling, hvor minister Ellen Trane Nørby opfordrer til, at bruge de muligheder for at afkorte skoledagen, som ligger i lovgivningen.

Stormagtspolitik om børnelivet

På den ene side er der et ministerium, der opfordrer kommunerne til at bruge de eksisterende muligheder. Muligheder, der altså hvis Jacob Marks forslag bliver vedtaget, bliver endnu mere vidtgående.

På den anden side står KL. Kommunernes Landsforenings toppolitikere kom den 26. januar med en opsang til landspolitikerne:

"Vi må under ingen omstændigheder give op eller slå i bakgear nu. I stedet skal vi huske hinanden på, at forandringer tager tid og for det meste er svære. Anerkender vi ikke det, vil vi aldrig kunne ændre noget. Som politiker skal man turde tage det lange lys på og tro på de reformer, man vedtager - også selvom det ønskede resultat ligger længere ude i fremtiden. Det håber vi, at ikke mindst Folketingets partier husker", skrev de blandt andet i et debatindlæg i Politiken.

Det bør ifølge Liberal Alliances undervisningsordfører Merete Riisager ikke få landspolitikerne til at ryste på hånden. hun forklarede i sidste uge til folkeskolen.dk:

"Forligskredsen må selv gå ind og ændre på reformen, for KL har ikke tænkt sig at gøre det. Det er blevet stormagtspolitik om børnelivet. Fordi KL er interesseret i at bevare reformen af økonomiske årsager. Hvis vi ruller den tilbage, så skal vi tilbage og reetablere SFO'er og klubtilbud. Det er meget dyrt. Det er en økonomisk kalkule fra KL, som absolut intet har at gøre med kundskabstilegnelse, eller det jeg vil kalde børnelivet", forklarede Merete Riisager. Både Liberal Alliance og Enhedslisten vil gå videre, end der er mulighed for med paragraf 16b. Enhedslistens undervisningsordfører Jakob Sølvhøj har tidligere sagt til folkeskolen.dk:

"Jeg synes ikke, at det er nok. Det vil selvfølgelig være et skridt i den rigtige retning. Men jeg synes, at signalerne er så tydelige, at der er brug for at ændre loven markant. Jeg synes, at man skal tage tyren ved hornene og gå ind og lave en lovgivning, som ikke sender sorteper videre til den enkelte kommune. Man må simpelthen gå ind og afkorte dagen direkte i lovgivningen".

Ministeren vil have lokal frihed

Ellen Trane Nørby har flere gange markant støttet, at skolerne lokalt får større frihedsgrader. Hun vil have mere lokalt ejerskab, som man kender det fra friskoleverdenen - et ejerskab ministeren opfatter som nødvendigt for at skabe en stærk folkeskole. Derfor gav hun også en opsang til lokalpolitikerne, da hun den 19. januar talte til KLs børnetopmøde: "Brug nu de frihedsgrader, der allerede er i loven", sagde ministeren blandt andet.

I forbindelse med følgeforskningen til folkeskolereformen, er det kommet frem, at skolelederne - stik imod intentionen - har fået mindre ledelsesrum efter folkeskolereformen er blevet indført. Skoleforvaltningerne har trukket ledelserne ind til sig, og det er i det lys, ministerens opfordring skal ses:

"Når jeg tog initiativ til som minister til at sende et brev ud til kommunalpolitikerne, så var det i erkendelse af, at der måske var nogle områder, hvor lokale politikere ikke følte, de havde overblik over, hvilke muligheder der var. Fordi der var en forskellig tolkning af, hvilke frihedsgrader der er indenfor folkeskoleloven", fortalte Ellen Trane Nørby tidligere til folkeskolen.dk.

Færre timer koster

Rundt i landet er der bevægelse henimod en større brug af muligheden for at forkorte skoledagen. I Hjørring har de for eksempel besluttet, at muligheden skal bruges.
Hvis alle kommunens skoler beslutter sig for at bruge muligheden fuldt ud, vil det koste 4,2 millioner kroner om året. Det, vurderer kommunens konservative udvalgsformand, er dog ikke realistisk med så stort et behov for at sænke timetallet. Så der er ikke øremærket et beløb endnu. Men Hjørring-skolerne har fået tilsagn om økonomisk opbakning:

"Det vigtigt for mig at sige til skolerne, at vi hjælper dem med at finde pengene inden for vores ramme i udvalget. Det er ikke den enkelte skole, der skal finde pengene på sit eget budget", har Kasper Maarup Andersen forklaret folkeskolen.dk.

På den korte bane er det altså interessant for timetallet i folkeskolen om forligskredsen i aften kommer til at nikke til Jacob Marks ændringsforslag.

På den lidt længere bane, bliver det interessant at følge om og hvor mange af landets skoler, der får lov til at forkorte skoledagen efter de behov, der findes på den enkelte skole.

Under det hele ligger omprioriteringsbidragets generelle besparelser, som er vedtaget i regeringens finanslov. Fra 2016 - 2019 er der lagt op til, at der skal spares én procent på kommunernes budget om året, hvilket svarer til cirka 2,4 milliarder kroner per året. I første omgang dog kun en halv milliard i 2016.

Det er altså noget af en gordisk knude forligskredsen bag folkeskolereformen i aften skal løse, når de mødes for at diskutere folkeskolereformens fremtidige udformning og timetal.

folkeskolen@folkeskolen.dk

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

Tilmeld dig her
to. 4. feb. 2016 kl. 13:45 Niels Christian Sauer

Skribent, debattør, lærer

Skolen er blevet en billig sfo
Grunden til, at det koster at reducere skoletiden, er, at det indebærer udvidelse af skolefritidsordningerne. Det gælder ikke blot åbningstiden, men også personalet, idet det med sikkerhed vil forøge antallet af kunder i butikken.

Merudgiften skyldes udelukkende, at udvidel...

Vis hele teksten

Klag
to. 4. feb. 2016 kl. 16:22 Hans Houmøller

Lærer

I min kommune er der modstand mod at gøre noget af det, indholdet af hyrdebrevet fra august 2015 og opfølgeren fra januar 2016 gør opmærksom på, at man kan.
Jeg er ikke glad for, at lade det blive en beslutning på den enkelte skole, for så får vi da for alvor s...
Vis hele teksten

Klag
to. 4. feb. 2016 kl. 17:24 Jeppe Christiansen

Folkeskolelærer

Jacob Mark
Er lige så stor en hykler som resten af forliget, manden der ikke vil kommentere på grundlaget for reformen og ikke vil forholde sig til hverdagen i skolen. Han vil blot beholde det hele og ikke forholde sig til noget.
Hvem tager ansvaret? Hyrdebreve, samråd og ikke mindst det menneskefjendske KL, de er rablende gale alle sammen.

Klag
to. 4. feb. 2016 kl. 18:25 Jens Rasch

I Tønder
er antallet af børn i SFOen allerede steget ret kraftigt efter reform år 1.

Først og fremmest fordi mange af de mindre børn hellere vil tilbringe tiden i SFOen til forældrene kan hente dem i stedet for at tilbringe 1/2 - 3/4 time i en bus og derefter ca. 1 time alene hjemme...

Vis hele teksten

Klag
to. 4. feb. 2016 kl. 18:55 Niels Christian Sauer

Skribent, debattør, lærer

Hans, jeg forstår ikke modstanden imod at lægge beslutningen ud på den enkelte skole ifald kommunen ikke vil træffe den. Det betyder jo blot, at de skoler, der er parat til at afkorte skoledagen, hindres i det. Det betyder videre, at den afsmittende virkning, det måtte have, ... Vis hele teksten

Klag
to. 4. feb. 2016 kl. 19:12 Hans Houmøller

Lærer

Niels Christian, vi er jo i den situation, at min kommune stort set har ignoreret hyrdebrev og opfølger. Foreløbig er vi nået der, hvor de enkelte skoleledere har fået det tilsendt pr mail med en opfordring om at skolebestyrelserne drøfter brevet.
Det kan få den betydnin...
Vis hele teksten

Klag
to. 4. feb. 2016 kl. 19:50 Andrea Heiberg

Folkeskolelærer

Vejrer vi morgenluft?
Uanset hvordan morgendagens resultat kommer til at se ud, så er det godt for os, elever, forældre og ansatte i folkeskolen, at få klarhed over, hvem, der mener hvad om folkeskolereformen på Christiansborg i dag.

Klag
to. 4. feb. 2016 kl. 20:05 Tomas Hansen

Lærer

Hov hov Jeppe
Nu er du ikke helt fair overfor Mark.

Han vil gerne forholde sig til noget - så længe han kan profilere sig på det. Han vil dog helst ikke forholde sig til spørgsmål - han får faktisk Mette F ved Clement til at ligne en ren kontant og no bullshit kvinde.

Det er i dag...



Vis hele teksten

Klag
to. 4. feb. 2016 kl. 20:12 Tomas Hansen

Lærer

Påfaldende nok.
Det er _totalt_ umuligt at få en eneste til at svare på om det er OK at børn på 9-10 år skal gå i skole 8-15 3 dage om ugen.

Ikke EEN, Mark, DSE, min lokale viceleder eller andre vil svare på det.

Det burde da ikke være så svært, når man nu gå...



Vis hele teksten

Klag
to. 4. feb. 2016 kl. 20:17 Tomas Hansen

Lærer

Og hov igen
Det er faktisk muligt - hverken Riisager eller Panduro (Ø på Frederiksberg) mener det OK, desværre har de ikke magt som agt.

Klag
to. 4. feb. 2016 kl. 21:02 Tomas Hansen

Lærer

Rettelse.
Det er ikke min vide - det er ham på mine børns skole.

Klag
to. 4. feb. 2016 kl. 21:06 Jeppe Christiansen

Folkeskolelærer

Tomas
Ingen tager ansvar, de referere bare til at det skal vi jo, så...
Kan se Mark var i debatten, så travlt har han heller ikke. Hvis man vil gøre politisk karriere er et af kravene, undgå at svare.

Klag
to. 4. feb. 2016 kl. 22:59 Jacob Mark

Folketingsmedlem (SF)

Svar til Tomas og Jeppe
Hej Tomas og Jeppe

Jeg vil gerne svare, men ja, jeg har ærlig talt lidt travlt, og det bliver sgu så svært på sådan nogle debatforumer. Jeg deltager når jeg lige kan, og jeg vil hjertens gerne svare. I stedet for I skriver de der lidt hånlige beskeder om at jeg ikk...

Vis hele teksten

Klag
fr. 5. feb. 2016 kl. 11:33 Jeppe Christiansen

Folkeskolelærer

Du har ret Jacob Mark
Det burde ikke være nødvendigt at "provokere" jer politikere til at komme med et svar, det burde falde jer ret naturligt. Og efter som denne reform hviler på det største evidensgrudlag, burde du også let kunne svare på de spørgsmål Tomas har listet op... Vis hele teksten

Klag
fr. 5. feb. 2016 kl. 14:45 Vagn Madsen

MED TIDEN VÆNNER ALLE SIG TIL ALT
KL's såkaldte opsang til landspolitikerne sætter sandelig dansk politik i relief. ”Vi må under ingen omstændigheder give op eller slå i bakgear”, hedder det. Det betyder, at ligegyldigt hvor ringe og udueligt vi har indrettet skolen, så må vi under ingen omstæ... Vis hele teksten

Klag
fr. 5. feb. 2016 kl. 15:58 Tomas Hansen

Lærer

Suk.
Jeg HAR stillet dem i punktform - det er bare at begynde.

PS. Jeg er overhovedet ikke hånlig - jeg er dybt seriøs - også når jeg nævner at du bruger FS.dk som profileringsplatform, for det gør du.

Nej, jeg skriver ikke en mail, nej, jeg møder ikke til kaffe - DU k...



Vis hele teksten

Klag
fr. 5. feb. 2016 kl. 16:15 Andrea Heiberg

Folkeskolelærer

Endnu en fuser?
Under overskriften ”Mulig lovændring udskudt til næste forligskredsmøde” på folkeskolen.dk i dag refereres der således vedr. mødet, der beskrives her i tråden: ” Ifølge Jacob Mark var SF's beslutningsforslag slet ikke kom på dagsordenen, som det ellers... Vis hele teksten

Klag
ma. 8. feb. 2016 kl. 18:32 Jacob Mark

Folketingsmedlem (SF)

Svar
Først til Tomas:

Hvordan skulle jeg så bruge fs.dk uden at du ville opfatte det som en profileringsplatform? Du er ikke tilfreds, når jeg skriver, men du er heller ikke tilfreds, når jeg ikke skriver. Jeg kan ikke finde dine spørgsmål i punktform. Og jeg ved godt at du ...

Vis hele teksten

Klag
ma. 8. feb. 2016 kl. 18:34 Jacob Mark

Folketingsmedlem (SF)

Andrea
Jeg har foreslået, hvad SF mener. Det kan først blive diskuteret på næste forligskredsmøde, og en lynændring betyder jo altså ikke på en uge. Det ville også være imod alt forvaltningsskik.

Og så må jeg bare sige: Jeg har ikke 90 mandater. Jeg skal overbevise K, R, S, V, og DF.

Klag
ma. 8. feb. 2016 kl. 18:36 Jacob Mark

Folketingsmedlem (SF)

Tomas:
Og nej, jeg forventede heller ikke du ville møde til kaffe. Hellere sidde trygt bag skærmen. Hvad så hvis jeg kommer ud på den skole, hvor du arbejder?

Klag
ma. 8. feb. 2016 kl. 18:56 Tomas Hansen

Lærer

Kaffe
Jeg vil sådan set gerne møde til kaffe, men nu fik jeg endnu en omgang politikersvar, garneret med lidt spydigheder.

Dem som kender mig, de ved at jeg ikke behøver gemme mig bag en skærm - men helt ærligt, så vil jeg faktisk hellere have at du står til ansvar her,...

Vis hele teksten

Klag
ma. 8. feb. 2016 kl. 19:01 Hans Houmøller

Lærer

Altid godt at lytte, Jacob Mark
Hvem det lige var og i hvor høj grad det gjaldt kan være svært at blive enige om, når talen falder på baggrunden for det er der sket, og hvem der mente, noget skulle laves om. Folkeskolen har sjældent i nyere tid fået ro til at implementere nye tiltag, for hver ny m... Vis hele teksten

Klag
ma. 8. feb. 2016 kl. 23:33 Jacob Mark

Folketingsmedlem (SF)

Svar til Tomas og Hans
Hej Hans

Tak for din besked. Jeg lover, at jeg gør, hvad jeg kan :-)

Hej Thomas

Uanset hvad jeg havde skrevet, så ville du kalde det politikersvar. Når jeg skriver: Jeg har foreslået, hvad SF mener... så kan jeg godt se, det ser kryptisk ud.

Det jeg mente var, at jeg har...







Vis hele teksten

Klag