Anmeldelse

Gode skrivestrategier

Skriveundervisning tilbage til klasseværelset

Tre norske forskere beskriver inspirerende, konkret og forskningsbaseret, hvordan eleverne gennem skriveprocesser i klassens fællesskab kan tilegne sig skrivestrategier og blive bevidste om deres skriveproces.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

”Hvis målet med skriveundervisningen er, at eleverne skal mestre det at skrive tekster, der er tilpasset en række forskellige formål, må vi som lærere være til stede, mens eleverne skriver”. Dette citat er et kernepunkt i denne bog, som både er grundig, velunderbygget og letlæst.

Fakta:

Titel: Gode skrivestrategier

Forfatter: Trygve Kvithyld, Trude Kringstad, Guri Melby

Pris: 129,95

Sider: 88

Forlag: Forlaget Klim

De fyldige eksempler på skriveforløb kan være en stor inspiration for lærere fra 3.-10. klassetrin. Bogen henvender sig ikke kun til dansklærere, men behandler også skriveprocesser i et tværfagligt perspektiv. Der bringes grundige eksemplariske eksempler på skriveforløb både i modersmålet og i naturfag, samfundsfag og religion. En af pointerne i bogen er netop, at de forskellige fag inviterer til forskellig prioritering af skrivestrategier.

Målet med skriveundervisningen i skolen er, at eleverne udvikler sig til bevidste skrivere, som er i stand til at vælge og mestre forskellige skrivestrategier i forskellige skrivesituationer.

Alle kan lære at skrive. Det er et håndværk. I grundskolen har man i både Danmark og Norge lagt stor vægt på at lære eleverne på mellemtrinnet og i de ældste klasser læsestrategier. Men det kniber stadig med også at arbejde bevidst med skrivestrategier, mener forfatterne.

Og her kommer så det, der var bogens overraskelse for mig. Det er principperne i den procesorienterede skrivepædagogik, der er grundstammen i den skrivepædagogik, der beskrives i bogen. Jeg har ud fra de læremidler og skoler, jeg kender, den opfattelse, at den begejstring, som den procesorienterede skrivepædagogik bruste ind over hele landet med i 1990'erne, er aftaget kraftigt og undertiden afløst af en model inspireret af australsk genrepædagogik.

I denne bog arbejdes der helt konsekvent med førskrivefasen, skrivefasen, revideringsfasen og færdiggørelsesfasen. Fase for fase indøves bestemte strategier. I forbindelse med dem spiller feedback og brug af modeltekster både i klassens fællesskab, individuelt og i grupper en stor rolle.

Beskrivelsen af forskellige tilgange til skrivestrategier i forskellige fag er interessant og virker inspirerende, og jeg er overbevist om, at fremgangsmåderne er velegnede både i dansk og i andre fag.

Metoden er, hvis den bliver brugt som beskrevet, meget tidskrævende. Men måske kan ideerne om at gennemgå eksemplariske forløb i klassen råde bod på frustrationerne i forbindelse med store skriftlige opgaver, hvor det kan være svært for lærerne at få tid til at rette dem og at give respons kort efter afleveringen. Her falder den feedback, der gives, straks.

Bogens metode er et alternativ og en supplerende inspiration til andre skrivestrategier, for eksempel den australske genrepædagogiks modeller, som undertiden bliver voldsomt lærerstyrede og stift skematiserede, især når de omsættes til it-læremidler.

Men ellers lever bogen op til alle moderne krav til målformulering, feedback, modellering, stilladsering og evaluering.

De fleste vil nok have mest held med at bruge den i uddrag. Brugt i sin fulde længde vil eleverne undertiden køre træt i at skulle igennem alle faser. Men anvendt som en indledende introduktion til tilegnelse af skrivestrategier og  i udvalg er bogen en overraskende god syntese af amerikansk og norsk skrivepædagogik og andre opfattelser af den rette skrivepædagogik. Der er mange ideer til øvelser og brugbare redskaber.

Det er vigtigt at fastholde, at den eneste rigtige metode ikke findes. Læremidler, der klæber tæt op ad et nyt moderigtigt, teoretisk grundlag, bliver ofte uudholdelige og uanvendelige.