Bogen er en gave til lærerstuderende og lærere, der i studieforløb eller i forbindelse med teamsamarbejde er interesserede i at diskutere danskfaget i dag. Den rummer et teoretisk velfunderet og opdateret overblik over faget, og forfatterens viden er imponerende - også om it og dansk. De nyeste tendenser og udgivelser på læremiddelmarkedet er ført tæt op til nutid.

Nye Fælles Mål behandles kritisk i et omfattende afsnit. Det er systematisk, veldokumenteret og knytter an til et solidt, teoretisk grundlag. Men det er ikke en nedgøring af de nye Fælles Mål og den indbyggede kompetencetænkning, der er hovedærindet. Forfatteren ønsker nærmere at bygge bro mellem forskellige poler i debatten om danskfaget.

Han er først og fremmest interesseret i at komme med et bud på, hvordan danskfagets udøvere i folkeskolen kan navigere på en frugtbar måde trods de mange selvmodsigelser i nye Fælles Mål, deres snævre kompetencebegreb og fokusering på målsætning og evaluering på et elementært niveau.

Blandt de mange punkter, der rettes kritik imod, er den uklare brug af kompetencebegrebet, som snart bruges synonymt med færdigheder, snart i den udvidede betydning, som er forfatterens definition: Kompetencer er defineret ved, at man kan handle på en måde, der er relevant i forhold til de aktuelle udfordringer i en bestemt situation og i en sociokulturel sammenhæng. Der indgår et etisk og et samfundsmæssigt aspekt i dette kompetencebegreb, hvis forudsætning er en opfattelse af dannelse.

I forbindelse med nye Fælles Mål er dannelsesaspektet især beskrevet i folkeskolens og fagets formål. Nye Fælles Mål beskriver de mål og den viden, eleverne skal tilegne sig. Faget bliver her splittet op i et omfattende og uoverskueligt antal mål og kompetencer. I undervisning er alt indhold ikke lige gyldigt, men læreren lades i stikken, når det gælder valg af indhold. Klafkis eksemplariske princip, kategoriale dannelse og centrale nøglepunkter nævnes i den forbindelse.

Det er tankevækkende, at der i slutningen af bogen beskrives et internationalt projekt, ”The Assessment and Teaching of 21st-Century Skills”, der som kernepunkter er nået frem til ti centrale kompetencer, der i høj grad understreger betydningen af et dannelsesperspektiv i en global sammenhæng.

Analyserne af nye Fælles Mål giver lærerne en mulighed for at holde forenklede Fælles Mål ud i strakt arm og kan give dem et begrebsapparat til at forholde sig til dem distanceret. Derved kan lærerne selv få et frirum til at skabe deres egne læringsforløb.

Ifølge forfatteren er flere fagsyn repræsenteret i nye Fælles Mål. Blandt andet en snæver opfattelse af læsning over for en dannelsestænkning.

Thomas Illum Hansen formulerer en ny konstruktiv beskrivelse af faget. Kompetencebegrebet og dannelsestænkningen knyttes sammen på en frugtbar måde. Udgangspunktet tages i et fremragende afsnit om læreplaner i dansk i et historisk tilbageblik, en analyse af værdigrundlaget i de tidligere bestemmelser.

De centrale punkter i hans budskab er illustreret ved en model, hvor de overordnede formål for faget sammentænkes med forskellige sider af faget. Faget kan give eleverne fortolkningskompetence ved arbejde med æstetiske tekster i bred forstand, og de kan erhverve kommunikationskompetence primært ved arbejde med fagtekster, praktiske tekster og tegnhandlinger. Andre centrale begreber i modellen er reception, produktion og kontekstualisering.

Thomas Illum Hansen definerer en tekst på følgende måde: ”En tekst er en samling af tegn, der ytres som en teksthandling”. En tekst har altid en intention og ytrer sig om noget. Som følge deraf er et genrebegreb uden en situation og en social sammenhæng utilstrækkeligt.

Sammenhængen mellem skolefaget dansk, der former sit indhold i vekselvirkningen med eleverne, og de basis- kunstfag og praktiske fag, de har hentet inspiration fra, er beskrevet klart.

Bogen er nyskabende i sin inddragelse af læremidler. De er redskaber til udvikling af begreber og udgør faglige bud på helheder i danskfaget. De er styrende for, hvad der sker i undervisningen, hvorfor det er vigtigt at analysere dem i en fagdidaktisk sammenhæng.

Selv om bogen ikke er lettilgængelig, og dens modeller er mere indviklede end nødvendigt i forhold til indholdet, kan jeg anbefale bogen kraftigt til alle, der er interesseret i folkeskolens undervisning. Især lærere og lærerstuderende, der har med dansk og fagdidaktik at gøre. Det er en bog, det er værd at vende tilbage til ofte, og jeg vil gøre det på min blog på dansknetværket på folkeskolen.dk.