Anmeldelse

Det spiller

Fingeren på pulsen

Denne uundværlige bog giver en løsning på typiske problematikker i sammenspilsundervisningen. Glem notationslære og formskemaer – denne flowmetode tager afsæt i groovemusik. Aktivering af hele klassen på kort tid skaber mulighed for god musik og sammenspilsundervisning.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Bogen præsenterer en metode med fokus på, at hele klasser aktiveres, der kommer musik i rummet på kort tid, og musikken skal lyde godt. Disse tre fokuspunkter realiseres ved en nytænkning af læringsform, indstuderingsmetode, sangvalg og arrangement, form samt instrumentanvendelse. Det bærende princip er, at indstuderingen foregår samlet under en vedvarende puls, en såkaldt flowmetode, med klassen i cirkelopstilling. Således maksimeres den reelle spilletid for alle, og ventetid minimeres. Metoden vægter gehør og imitation over teori og nodelære. Dette udspringer af princippet: "Show more, tell less" – en overbevisning om, at musik ikke skal tænkes, men gøres.  
Materialet bærer præg af et højt, men realiserbart ambitionsniveau. Det hjælper, at der gives løsningsforslag på visse problemer såsom eventuelt besvær med indstuderingen i puls, der forudsætter, at eleverne har en form for puls- og periodefornemmelse.

Fakta:

Titel: Det spiller

Forfatter: Stefan Teilmann Laub Nielsen

Sider: 78

Forlag: Dansk Sang

Metoden, som er tilpasset folkeskolen, bygger på forfatterens egen erfaring; at rytmisk sammenspil i hele klasser ikke fungerer. Dette skyldes selve måden at tænke rytmiske sammenspil på. Faste forestillinger om blandt andet en fast form og notationslære tager tid fra selve sammenspillet som det essentielle.
Med denne metode kræves det af læreren at være tydelig i sine anvisninger, at man kan vise pulsen og rytmen i musikken med krop og udtryk, og at man kan det pågældende arrangement udenad. Altså, det kræver stort overblik. Hvis man er nybegynder, foreslås det i materialet, at man kan starte med at øve sig på at indstudere sange i puls, hvilket er uddybet. De anslåede fem-ti minutter til indstuderingen af selve groovet er nok lige kort nok tid i starten. Trods dette er det en metode, som, når først lært, fungerer ekstremt godt i praksis, hvilket jeg selv har erfaret. Metoden er noget, man opbygger, udvider og forfiner over tid, hvorefter man sandsynligvis vil gøre den til sin egen.

Bogen er skrevet i et tydeligt sprog med skemaer og billeder, der giver overskuelighed. Den indeholder seks arrangementer, og sangvalget baserer sig på pædagogisk velegnethed. Få akkorder og iørefaldende riffs muliggør, at flowindstuderingen loopes i en fri form, hvor variation kommer til udtryk via breaks, soli og musikalsk udtryk. Ud fra mine egne erfaringer er det en fantastisk måde at træne elevers opmærksomhed på, og det indebærer brede differentieringsmuligheder. Visse riffs kan være svære, og her indeholder materialet ideer til, hvordan man kan opbygge eller simplificere dem. Meningen er, at arrangementet skal kunne spilles af alle elever uanset forudsætninger. Forslag såsom delte og dublerede roller samt omtænkning af instrumenternes roller gør dette muligt.
Med bogen følger desuden brugernavn og password til en hjemmeside, der understøtter bogen gennem lyd, hvor man kan høre eksempler på riffs, og filmklip, der uddyber bogens overordnede pointer.