Forskning

Ny bog sætter spot på 'konkurrence-statens pædagogik'

Midt i en reformtid: Reformer af folkeskolen, læreruddannelsen og lærernes arbejdstid. En række reformer, der ifølge skoledebattøren Brian Degn Mårtensson er et radikalt opgør med vores danske uddannelsesmæssige tradition – det mest afgørende skifte i mands minde.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hele den danske uddannelsessektor er i forandring. Gennemgribende reformer på forskellige områder er ved at ændre de forskellige dele af uddannelsesområdet.

Det mener Brian Degn Mårtensson, der er lektor ved UC Sjælland og som har udgivet bogen "Konkurrencestatens Pædagogik - en kritik og et alternativ".

"Konkurrencestatens pædagogik er dækkende betegnelse for hovedlinjerne i de reformer, vi har oplevet de seneste år. Reformen af folkeskolen, lov 409 og læreruddannelsen. Men egentlig også på børnehaveområdet, i universitet og på gymnasier. Der er en grundlæggende tænkning, der gennemsyrer al pædagogik og uddannelse i Danmark. Og det beskriver jeg som 'Konkurrencestatens pædagogik'", siger Brian Degn Mårtensson, som mange læsere af folkeskolen.dk vil kende fra hans blog:

Brian Degn Mårtenssons blog på folkeskolen.dk

Brian Degn Mårtensson mener, at det er vigtigt at forstå og debattere forandringerne.

"Det er et radikalt opgør med hele vores pædagogiske tradition i Norden og Danmark. Det er i min optik det mest afgørende skifte i mands minde", siger han.

For Brian Degn Mårtensson, der har sit akademiske ståsted i den pædagogiske filosofi, er forandringerne et opgør med oplysningsfilosofien.

"Forenklet er det en grundtanke i den traditionelle pædagogik i Danmark, at man forudsætter at et menneske har en værdi i sig selv, og man forsøger at danne mennesket til at blive sig selv i et socialt samvær med andre, der også skal være sig selv. I det nye paradigme, der opstår med konkurrencestaten, er den slags spørgsmål ligegyldige. Kulturen i sig selv betyder ikke noget. Det er underordnet, om vi er i Danmark, Kina eller Canada. Personens egen værdi indgår slet ikke i den ligning, for det, man måler på, er personens produktionsværdi, personens relation til arbejdsmarkedet og kompetencer i forhold til arbejdsmarkedet. Senere begynder vi at måle på, hvor hurtigt mennesker kommer ud på arbejdsmarkedet, hvor længe bliver de, hvor mange sygedage har de, hvor omstillingsparate er de og så videre", siger Brian Degn Mårtensson.

Konkret ser han forandringen i fokus på læring og output.

"Det er outputtet, man måler på, det er det, som er vigtigt, og det vi målstyrer efter. Det er et helt radikalt skift i tænkningen. Man har også fokuseret på færdigheder tidligere, men dengang var det underlagt en anden forståelse. Som Grundtvig sagde: 'Man skal blive menneske'! Derefter for eksempel kristen - eller i dag konkurrencedygtig", siger han.

Implementeringskontoret: Corydons forlængede arm

Demokrati som middel I forhold til den demokratiske kultur i skolen ser Brian Degn Mårtensson også forandringer.

"I dag bliver demokrati mere tænkt som et middel, det er ikke en forudsætning eller et mål, men et middel til konkurrencedygtighed. Også i forhold til det arbejdsmarkedsretslige plan i folkeskolen, hvor medbestemmelse tidligere var en værdi, fordi folkeskolen skulle gennemsyres af demokrati. I dag vælger vi tilsyneladende kun at bruge de demokratiske processer, hvis de hjælper til det, vi målstyrer efter", siger han.

"Dialogen er stort set fraværende, man forsøger fra kommunalt plan at gøre noget ved sine lærere, så de kan bidrage til at opfylde det, man målstyrer efter. Man er ikke så interesseret i at høre, hvad de synes, medmindre det hjælper til målopfyldelse. Vi er skiftet fra en skole, der fokuserede på dannelse til en skole, der fokuserer på konkurrenceevne", siger Brian Degn Mårtensson.

Lærer udelukket fra pædagogisk weekend

Regeringens topministre som Statsminister Helle Thorning-Schmidt og Finansminister Bjarne Corydon har flere gange fremhævet folkeskolereformens som en hjørnesten blandt regeringens mange reformer.

"De tror, at de kan redde Danmark i en presset økonomisk situation. Staten kan ikke længere beskytte borgerne ved hjælp af told eller økonomiske værktøjer, det var velfærdsstatens opgave. Men vi har jo over en lang årrække afmonteret alle de virkemidler til fordel for at etablere en fri konkurrence. I politikernes optik, prøver de at tage ansvar for borgerne ved at gøre dem konkurrencedygtige. Når staten ikke kan beskytte borgerne direkte, så må den beskytte dem indirekte ved at gøre dem konkurrencedygtige og effektive", siger Brian Degn Mårtensson og fortsætter:

"Det er et legitimt argument, problemet er bare, at vi ikke har fået diskuteret, hvad det paradigmeskifte medfører. Hvad er det, vi ikke får med?" spørger han.

"Konkurrencestatens pædagogik - en kritik og et alternativ" er udkommet på Aarhus Universitetsforlag. Bogen er mere akademisk end teksterne på Brian Degn Mårtenssons blog, men en lærer "burde kunne læse den uden større problemer".

Nye lærere skal lære at undervise efter mål

Powered by Labrador CMS