Hej Ove K. Pedersen

I din fight for værdierne bag konkurrencestats- markedstanken i tirsdags (i Politikens Hus 20.01.15) lod du analyserne ligge og udtrykte din politiske holdning, det primære fællesskab i et samfund er arbejdsfællesskabet. Den grundlæggende kulturværdi er selvforsørgelse. Det er samfundets rets- og juradokumenter, der bærer kulturen. 

Dine politiske analyser danner baggrund for den skolepolitik, som har ført til den nye folkeskolereform og for hele regeringens Jeg-tror-på-konkurrencestatens- politik. Man kan næsten sige, at du er regeringens chefideolog.

Som mangeårig lærer oplever jeg et dybt bekymrende forfald, fordi konkurrencestatspædagogikken udelukkende fokuserer på kvalifikation - dermed reduceres de to andre komponenter i undervisning og pædagogik: Socialisation og subjektifikation. 

Med Nietzsches ord "Man må endnu have kaos i sig for at kunne føde en dansende stjerne" har jeg aldrig villet reducere tilværelsens kompleksitet, når jeg underviste. Tværtimod drejer pædagogik og undervisning sig om at formidle viden (kvalifikation) samtidig med at skabe et undervisningsmiljø, hvor eleverne kan udvikle en personlig integritet, som giver dem mulighed for at føre en tilværelse orienteret mod det gode, det skønne og det sande (socialisation og subjektifikation).

Med konkurrencestats- markedspædagogikken i den nye skolereform er det nærmest blevet en umulighed at skabe et sådan undervisningsmiljø, fordi rammerne er blevet tekniske, mål- og testbare paragraf-rammer, som ikke åbner mulighed for al det komplekse og uforudsigelige ved den menneskelige tilværelse, som ikke kan måles, vejes eller testes. 

Kan du have blik for, at konkurrence-og markedsstaten kan medføre uhensigtsmæssige indskrænkninger i samfundets kultur- og dannelsesbegreb, som videregives i folkeskolen? Kan du have blik for, at det kan medføre en reduktion af dannelse og kultur i befolkningen?

Fra Lærke Grandjeanhttp://www.123hjemmeside.dk/laerkegrandjean/