Har DPU glemt pædagogikken?

Claus Holm er netop blevet konstitueret leder af DPU, man kan dermed frygte en kommende forskningsprioritering med vægt på konkurrencestatspædagogik, der fejlagtigt tror, at man kan presse børn og unge til at blive tilværelses-vindere; men det, man dermed opnår, er en polarisering i skolen og dermed i samfundet. Pædagogikkens reelle muligheder er at bygge på tillid og gensidighed - det giver grobund for meningsfuld undervisning.Claus Holm, skriver i Information d. 19. december 2014 et indlæg "Udsatte børn skal presses til et bedre liv", hvor han forsøger at bevise, at udsatte børn kan blive konkurrenceduelige, hvis de blot udsættes for den ny konkurrencestatspædagogik, som DPU står parat til at levere. Men har man glemt den forskning, der viser det modsatte?Tidligere forskning om social arv afvises, for nu kan den amerikanske statistiker og filosof Nicholas Nassim Taleb bevise, at skrøbelige børn kan kompensere ved at blive presset. DPU ledelsen må have fået julefrokosten helt galt i halsen. Udsatte børn og unge skal helt modsat mødes med omsorg samt en opmuntrende eksistentiel pædagogik, det skaber tilværelses-vindere. Den pædagogiske kunst er at nå de udsatte børn og vinde deres tillid, det har hverken med statistik eller forventningspres at gøre. Hvorfor smide forskningen om social arv ud med badevandet? Hvor er fornemmelsen for virkelighedens pædagogik på pædagogikkens højborg, DPU?

(En del af dette indlæg er optaget som læserbrev i Dagbladet Information 23.12.14)