Fire skoleklasser, to fra Malmø og to fra København, har i ugens løb opført små teaterstykker baseret på fortællinger fra klassen i nabolandet.

Skoleprojekt bygger sprogbro over Øresund

”I mandags forstod eleverne ikke noget som helst af, hvad den svenske underviser fortalte eller spurgte dem om, men nu er det fredag og de forstår alt, hvad hun sætter dem til”, siger en begejstret dansklærer fra Guldberg Skole i København. Den teaterpædagogiske forening ZeRUM står bag et nabosprogsprojekt, der lader danske og svenske elever optræde på hinandens sprog.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

'Rødgrød med sjösjuka sjömän'. Sådan hedder det nabosprogsprojekt, som 5.d på Guldbergs Skole i København netop har deltaget i. Skulle man ikke være helt stærk i sit svenske, så kan 'sjösjuka sjömän' oversættes med søsyge sømænd på dansk. Stærke til svensk er imidlertid Tutsi Line Krages 5.klasse blevet i ugens løb.

"Vi skal jo arbejde med nabosprog ifølge Fælles Mål og jeg er fuldstændig overbevist om, at det rykker noget, at vi gør det så autentisk, som vi har gjort det i den her uge. De tekster som mine elever har arbejdet med er skrevet af nogle svenske elever på deres egen alder. Og ikke nok med det, så har de i dag mødt de svenske elever og fået brugt sproget", fortæller Tutsi Line Krage, der kalder nabosprogsprojektet ret genialt.  

"Alternativet havde jo været, at vi havde fundet nogle svenske tekster, vi havde måske set nogle svenske film og så prøvet at snakke lidt. Men der ville formålet ikke være så tydeligt, fordi den ægte autentiske kommunikation ville være udeblevet", siger hun.

Projektet, der også har involveret Nørrebro Lilleskole samt Geijerskolan og Kastanjeskolan i Malmö, er støttet af Øresundskomiteen og iværksat af den teaterpædagogiske forening ZeRUM.

Formålet er at skabe dansk-svensk sprogmøde og sproglæring gennem teater. Den sproglige distance over Øresund er for stor, mener folkene bag projektet.  

"Undersøgelser peger på at nabosprogsundervisningen ikke fungerer i folkeskolen, og ny forskning viser, at forestillingen om de to sprog som fungerende nabosprog er langt fra en realitet; man taler hellere engelsk", skriver de i en pressemeddelelse.

Faglige mål på den praktisk-musiske måde

Tutsi Line Krage har været utrolig glad for at have to svenske teaterpædagogiske undervisere på besøg i hendes klasse og hele modellen med at få besøg af den svenske klasse, der har haft tilsvarende proces i ugens løb, blot med danske undervisere. Men hun ser også en enkelt udfordring forbundet med den praktisk-musiske indlæringsform.   

"Det, der har været den store udfordring, er at få eleverne til at tage ejerskab over de faglige mål. De ved godt, at der er nogle sociale mål i forhold til at samarbejde, turde åbne sig og sige ja til forskellige teaterprocesser. Men når man arbejder med æstetiske lærerprocesser på den lidt alternative, praktisk-musiske måde, så bliver det ikke så tydeligt for børnene, at der er et fagligt mål", siger hun.

Eleverne kan bedst forholde sig til konkrete mål, mener hun. Fx at de har nået fire sider i en bog.

"Det er den måde børn forstår at måle sig selv på. Så den store udfordring har været at få dem til at opleve, at der også er nogle faglige mål og at de rent faktisk når dem gennem de æstetiske læreprocesser", siger hun, men mener faktisk, at det er lykkedes i denne sammenhæng.

Metodehåndbog på vej 

I efteråret 2013 lavede teaterforeningen et større projekt ud fra samme koncept med 12 deltagende klasser fra hhv. Norge, Sverige og Danmark. Det projekt hed "Jeg heter det jag hedder" og har givet anledning til en metodehåndbog med titlen "Jeg heter det jag hedder -  nabosprog i skolen med teaterøvelser som metode". Den udkommer i løbet af de næste par uger.