Den nye emu.dk blev indviet af prinsesse Marie.

Et klik var nok: Prinsesse Marie relancerede Emu-portalen

I dag præsenterede undervisningsminister Christine Antorini (S) sammen med H.K.H. Prinsesse Marie en ny udgave af EMU, Danmarks Læringsportal. ”Det er en gave til hele Danmark”, sagde undervisningsministeren i sin tale.

Publiceret
Den gamle emu.dk er nu fortid.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Normalt plejer det at være en rød snor, der klippes ved indvielser, men emnet taget i betragtning blev det i dag klaret digitalt. Prinsesse Marie klikkede en gang på musen, og vupti, var den gamle Emu-hjemmeside på storskærmen erstattet med den nye og redesignede. og selvom prinsessen og de andre ping'er så imponerede ud, fik siden en blandet modtagelse.

"Den gamle var flottere" udbrød en af de tilhørende drenge spontant.

Lær lærerne at vælge it fra

Stort arbejde Præsentationen af den nye emu.dk fandt sted på Hellerup Skole, hvor skolens 5. og 8. klasse havde fået lov at overvære det fine besøg af både undervisningsministeren, Prinsesse Marie og borgmester i Gentofte Kommune Hans Toft.

"Vi har i Undervisningsministeriet arbejdet længe med at forny Emu. Der er rigtig mange lærere, der kender Emu, både i folkeskolen, på erhvervsskoler, på gymnasiet eller voksenuddannelser. Det er det EMU har lavet læringsforløb til indtil nu. I dag fejrer vi også, at Emuen har født en lille baby", sagde Christine Antorini, og fortalte, at Emu nu er en læringsportal for de 0-18 årige, da der er blevet tilføjet læringsforløb rettet mod vuggestue og børnehave.

"Emu er meget besøgt, og vi har op til 500.000 unikke brugere om måneden. Vi håber med den nye Emu, at endnu flere lærere og pædagoger vil bruge den, Men den er ikke kun tænkt til undervisere, det er en gave til hele Danmark. Mange elever går ind og finder læringsforløb, og forældre må også gerne gøre det", fortalte Christine Antorini.

I 2010 blev emu.dk evalueret, og selvom det var en populær portal, så var der plads til forbedringer. Med den nye portal burde det være nemmere at finde rundt, og indholdet er opdelt efter uddannelsesområde, fag, emne og indholdstype. Der er blevet tilføjet informationer om faglige mål og didaktiske overvejelser og forslag til tværfaglige forløb som for eksempel en matematik-skattejagt med mobilen. Derudover havde Antorini en lille opfordring til forældrene om at bruge funktionen Træneren, som er en salgs lektiehjælp. Her kan børnene øve sig i forskellige faglige emner for eksempel engelsk grammatik.

Elever bruger kun computer i skolen en gang om måneden

Emu kan hjælpe på lærernes it-kompetencer "Det her er en af de dage, hvor jeg er rigtig stolt over at kunne åbne noget, som vil være til gavn for utrolig mange på tværs af hele uddannelsesområdet. Go for it - der er masser af inspiration at hente på den nye Emu, som vi glæder os til bliver endnu mere brugt", sagde Antorini og overlod rampelyset til prinsesse Marie. Det royale islæt var inviteret med af Christine Antorini, fordi prinsessen har en særlig interesse i forhold til skole, læring og it.

Hellerup Skole var udvalgt til at danne ramme om arrangementet, fordi den er blandt de 21 it-demonstrationsskoler, og den er på forkant med digital læring ifølge Christine Antorini.

"Vi bruger ikke it for teknikkens skyld, men fordi det skal inddrages, og det skal bruges som et almindeligt værktøj. Vi oplever, at især drengene er meget motiverede, når de får lov til at bruge computerne som et værktøj i undervisningen. Det sætter nogle krav til lærernes kompetencer og de undervisningsmidler, som børnene arbejder med", siger skoleleder på Hellerup Skole, Jørn West Larsen. Han regner derfor med, at den nye Emu vil blive brugt rigtig meget.

Efter lanceringen af den nye hjemmeside, blev undervisningsministeren og prinsessen vist rundt på skolen, hvor de skulle se, hvordan forskellige klassetrin arbejder med it i undervisningen.