"Gør en god skole bedre - et fagligt løft af folkeskolen". Med denne titel udsendte regeringen i december 2012 sit forslag til en reform af folkeskolen, og her kan man  læse,  at det er regeringens mål, "at vores børn skal blive den bedst uddannede generation i danmarkshistorien," fortæller Marianne Peterseni sit bachelorprojekt fra Læreruddannelsen i Skive ved Via University College.  

De dygtigste nogensinde

Eleverne skal ikke bare blive dygtige, de skal blive de dygtigste, der endnu er set.  Der er behov for samfundsborgere, der kan klare sig - og klare sig godt i en global konkurrence, skriver hun."Det store flertal af børn klarer sig godt i skolen. Men de kan blive endnu dygtigere. Det er nødvendigt. For samfundet, arbejdsmarkedet, og den globale verden stiller stadig større krav til os alle sammen," skriver regeringen..

Hvad betyder det at få fuldt udbytte?

Men hvad er det, vi som lærere skal uddannes i? Findes der undervisningsmetoder og værktøjer, som kan sikre, at eleverne får fuldt udbytte af undervisningen? Og hvad betyder det egentlig at få fuldt udbytte af undervisning, spørger Marianne Petersen, som derefter selv peger på et program om elevfeedback, som University College Nordjylland har udviklet blandt andet med afsæt i John Hattie og  Helen Timperleys model som er konstrueret ud fra "effektudregninger på metaanalyser over forskellige undersøgelser og forskningsresultater." Er det vejen frem at holde sig til forskning, og hvad er forskning egentlig, spørger Marianne Petersen.

Kunne eleverne have fået bedre resultater?

Det er her, hun tager afsæt til sit bachelorprojekt. I efterbehandlingen af et praktikforløb blev hun nemlig optaget af, om eleverne kunne have opnået bedre resultater, hvis hun havde haft større fokus på mål og evaluering i undervisningen.

"Det slog mig bagefter, hvor lidt jeg egentlig var klar over, hvad de selv tænkte om processen og om, hvad der kunne have hjulpet dem og motiveret dem. Behovet for arbejdsrutiner, der også ser eleverne som hele mennesker, og for at tilrette undervisningen, så eleverne selv kommer til orde, fik mig til at interessere mig for feedback, fortæller Marianne Petersen.

Det førte hende frem til følgende problemformulering: "Hvordan kan man gennem feedback i danskundervisningen støtte indskolingselevernes dannelsesproces - og kan anvendelsen af feedback indgå i en almindelig skolehverdag?"

Feed-up, feed-back, feed-forward

Hattie og Timperleys model opstiller synlige læringsmål og klare succeskriterier, for at nå målene. Eleven støttes i at nå sit mål gennem tre spørgsmål. Et feed-up-spørgsmå, der forholder sig til målet, et feed-back-spørgsmål, der handler om udviklingen på vej mod målet, og endelig et feed-forward-spørgsmål, der knytter sig til, hvilke skridt det derefter er hensigtsmæssige at tage.

Positive fejl

De tre spørgsmål rettes primært mod opgaveniveauet og procesniveauet, som forholder sig til, hvordan eleven bruger arbejdsprocesserne, og endelig selvreguleringsniveauet, som er det reflekterende og selvreflekterende niveau, fortæller Marianne Petersen. "Feedback er en fortsat proces, hvor det betragtes som positivt at lave fejl, for det er fejlene, man lærer af," og feedback kan gives af læreren, af en klassekammerat og af eleven selv.

Fra nybegynder til kompetent

"En anden tilgang er, at feedback har læring som mål og anerkendelse som ledetråd. Det er vigtigt, hvilket indhold, feedback skal have, hvilket tidspunkt, feedback skal gives på og hvilke roller, man indtager i feedbacksituationen." Læringsmål skal have sigte på både byggestenene i de enkelte lektioner, som sammen danner delelementer i det mellemlange forløb, der strækker sig over uger, som igen danner helhed i det lange forløb, der refererer til år. Det drejer sig om at udvikle kompetencer - fra nybegynder til kompetent."

Feedback med Søren Kirkegaard

I bachelorprojektet bruger Marianne Petersen de to tilgange til at analysere undervisningen i praktikforløbet for at finde ud af, om feedback kunne støtte indskolingselever i danskundervisningen i hverdagen, og hendes konklusion er sikker: "Analysen pegede klart på mulighederne ved anvendelse af feedback for at optimere undervisningen og læringsudbyttet."

For at sætte feedback ind i en større skolesammenhæng ser hun på 'synlig læring' og på om forskningsbaserede metoder, der har fokus på målsat læringsudbytte, også kan tilgodese den almene dannelsesproces, som danskfagets formål foreskriver.  Det kan de, mener hun. Men kun, hvis "feedback har et anerkendende grundlag,"

Søren Kierkegaard har engang sagt, at hvis det skal  lykkes én at føre et menneske hen til et bestemt sted, må man først og fremmest finde ham, hvor han er, og begynde der, refererer Marianne Petersen. Det er vel egentlig et godt citat, når man taler om feedback på de områder, hvor der er mål, der skal opfyldes, mener hun.

Læring som mål med anerkendelse som ledetråd

"Jeg har kaldt min opgave "Feedback skal føre til tænkning", og det gælder både for eleverne og for mig. Det gælder, hvad vi skal tænke,hvordan vi skal tænke og om vi vil tænke sådan. Skal feedback fungere, må det være i ånden af: læring som mål og anerkendelse som ledetråd."

Feedbacktanken har nogle grundprincipper, der både kan bidrage positivt i danskundervisningen i indskolingen og i resten af skolen, mener Marianne Petersen. "Skal vi arbejde med feedback i skolen betyder det dog, at der skal tænkes undervisning på andre måder." Vi må også overveje, om det er effektiviteten, der alene er formålet, eller det også handler om udvikling af selvstændige, reflekterende og empatiske mennesker.

Det er skolens opgave at uddanne, men det er også skolens formål at danne hele mennesker. Hvis det skal det kunne lade sig gøre, må der også være plads til at 'gøre de ting, der er rigtige for én', har Jan Tønnesvang sagt. "Feedback som en del af hverdagen betyder, at undervisningen må tænkes grundigt igennem. Der må sættes synlige læringsmål med klare kriterier og udarbejdes måder til at følge op."

Plads til skæve, skøre, kreative og pludselige indfald

Men læringsmål gør det ikke alene. Det er vigtigt, at eleverne er aktivt med. "Skal vi undervise flere timer, vil det være oplagt at bruge tiden på også at kreere undervisning sammen med eleverne, og lade dem have indflydelse på at udfylde indholdet og vurderingsformer i rammerne fra læringsmålene," skriver Marianne Petersen.  Der må opdyrkes et miljø i klassen, hvor det er naturligt og påskønnet, at der er noget, man ikke ved og skal have hjælp til, og forudsætningen for, at eleverne udvikler deres tænkning er, "at det er dem, der laver arbejdet," slår hun fast. Og så er det vigtigt, at der også er "plads til skæve, skøre, kreative og pludselige indfald."

Hele professionsbachelorprojektet kan ses til højre under EKSTRA: Feedback skal udløse tænkning, -  om synliggørelse af mål og evaluering i undervisningen