Anmeldelse

Landskaber i Danmark

Landskaber i Danmark

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Nogle gange glemmer man, hvor varieret vores land faktisk er - rent geografisk. "Landskaber i Danmark" præsenterer ti vidt forskellige slags landskaber i vort lille kongerige.

Fakta:

Titel: Landskaber i Danmark

Forfatter: Jens Peter Møller, Mogens Lerbech Jensen

Pris: 173,75 kroner

Sider: 48 sider

Serie: Ind i geografien

Type: Bog

Forlag: Alinea

Alle landskaberne bliver grundigt og godt fremstillet. Det hele foregår i et sprog, der er passende til målgruppen i folkeskolen. Og bogen eksemplificerer på superb måde, hvor i landet man finder de udvalgte landskaber.

Efter hvert kapitel er der tilhørende opgaver, som alle kan besvares ud fra den læste tekst. Opgavernes sværhedsgrad varierer, og eleverne har mulighed for efterfølgende at fordybe sig yderligere i de medfølgende kort, som er superflotte og meget detaljerede. Og så skal det nævnes, at billederne næsten er som postkort sine steder.

Sidst, men ikke mindst, skal ordforklaringen bag i bogen fremhæves. Det er tit, at man mangler en sådan i hverdagen. For en 7.-9.-klasse-elev er den simpelthen guld værd i sparet tid. Den er desuden let forståelig og letlæselig. Et herligt værktøj.

Alt i alt et solidt stykke faglitteratur til overbygningen. Pædagogisk helt i top.